Radikale: Reel fri abort kræver opgør med forældet lovgivning
KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG ER en årlig påmindelse om, at kvinders rettigheder er et resultat af tidligere generationers kampe for dem. Vi hylder de fremskridt, der er sket i ligestillingens navn, og stiller skarpt på ligestillingskampe, der stadig er nødvendige. Abortlovgivningen i Danmark er et godt eksempel på begge dele.
I år har den fri abort i Danmark 50 års jubilæum. Det skal vi fejre og glæde os over. Men selvom den fri abort er en kæmpe sejr for ligestillingen, trænger dele af abortlovgivningen til modernisering for at leve op til intentionen om at give kvinden fuld ret til egen krop.
LÆS OGSÅ: Det lærte vi af høringen om abortrettigheder
Beslutningen om at få en abort er nemlig kun kvindens egen frem til 12. uge i graviditeten. Skal en abort udføres senere, må den gravide søge tilladelse hos et regionalt abortsamråd, der skal godkende aborten. Da abortlovningen blev indført for et halvt århundrede siden, gav Abortrådets vurdering mening, fordider dengang var vigtige sundhedsfaglige og medicinske risici forbundet med sene aborter. Det er ikke tilfældet længere. I dag kan man forsvarligt udføre aborter langt senere i en graviditet, og stort set alle ansøgere hos Abortrådet får den godkendelse, de søger.
En højere abortgrænse handler med andre ord ikke om at give tilladelse til sene aborter. De bliver allerede udført i stor stil. Nej, en højere abortgrænse handler om, hvem der i sidste ende har retten til at bestemme
Samira Nawa, ligestillingsordfører, Radikale Venstre
Når vi hvert år udfører flere hundrede senaborter i Danmark, står det altså klart, at abortgrænsen ved 12. uge ikke længere er en lægefaglig retningslinje. Derfor skal vi selvfølgelig lade lovgivningen følge med tiden og sikre kvinder reel fri abort, så længe det er sikkert og forsvarligt.
En højere abortgrænse handler med andre ord ikke om at give tilladelse til sene aborter. De bliver allerede udført i stor stil. Nej, en højere abortgrænse handler om, hvem der i sidste ende har retten til at bestemme. Om at give kvinder ret til selv at vælge en abort, fremfor at lægge beslutningskraften hos Abortrådet.
LÆS OGSÅ: 24 organisationer markerer sammen 50-året for retten til fri abort i Danmark
Det kan måske virke som en lille detalje, hvorvidt abortgrænsen er fastsat ved uge 12, 18 eller 22. I Radikale Venstre har vi heller ikke noget bestemt krav om, hvor en ny abortgrænse skal være. Det skal selvfølgelig bero på et fagligt grundlag. Men vi mener, at abortgrænsen skal hæves – af flere grunde.
FØRST OG FREMMEST ER DET væsentligt for hver enkelt kvinde at kunne træffe en beslutning om sit liv og sin krop uden at skulle søge godkendelse hos en autoritet, hvis der ikke er nogen særlig faglig grund til det. Desuden sender kravet om godkendelse i Abortrådet et signal om, at kvinders ret over egen krop har sine begrænsninger. At kvinder selvbestemmelses kun reelt gælder indtil et tilfældigt fastlagt tidspunkt i graviditeten. Det er et helt forkert signal i en tid, hvor netop abortlovgivning bliver debatteret og endda begrænset verden over.
Når lande, vi normalt identificerer os med på mange områder, svækker kvinders basale rettigheder, er det en forfærdende påmindelse om, at rettighederne ikke er en selvfølge
Samira Nawa, ligestillingsordfører, Radikale Venstre
Nylige stramninger i USA's lovgivning har givet abortkritiske stater mulighed for at forhindre kvinder i at få abort. I Norge har man begrænset muligheden for fosterreduktion. I Polen er Europas strengeste abortlovgivning indført for under to år siden. Og på Færøerne er det stadig i 2023 ulovligt for kvinder at få foretaget abort.
LÆS OGSÅ: Polsk abortforbud har kostet seks kvinder livet - og kan også få betydning for den danske debat
I Danmark ser vi heldigvis ikke samme dystre udvikling. Men når lande, vi normalt identificerer os med på mange områder, svækker kvinders basale rettigheder, er det en forfærdende påmindelse om, at rettighederne ikke er en selvfølge. De kan smuldre for øjnene af os, hvis vi ikke værner om dem og kæmper for dem.
Derfor skal vi blive ved med at have høje ambitioner for ligestillingen og sørge for, at lovgivningen følger med tiden og de nye muligheder, der opstår omkring os. Vi skal modernisere abortlovgivnignen, så også fremtidige generationer frit kan træffe beslutninger om deres liv og deres kroppe.
