Wesley er stofmisbruger og frijobber: Når jeg arbejder tænker jeg ikke på stoffer
Wesley Damacena arbejder tre gange om ugen på sit sociale frikort. Fra det nye år er det måske ikke en mulighed længere. Foto: Maja Skov Vang
I de seneste tre måneder har Wesley Damacena benyttet sig af det sociale frikort, der betyder, at han kan tjene op til 20.000 kroner om året, uden at det går ud over kontanthjælpen. De dage, hvor han arbejder, behøver han ikke at stjæle, og han tager også færre stoffer. Men fra det nye år eksisterer ordningen muligvis ikke længere.