Synspunkt:
Fleksjobbere motiveres ikke kun af penge

Marianne_Wenneberg
DA glemmer, at mennesker i fleksjob motiveres af meget andet end penge, pointerer Marianne Wenneberg, faglig konsulent - for tiden på sygedagpenge. Foto: Privat.
2. jul. 2019 13.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Dansk Arbejdsgiverforening har en skæv opfattelse af folk i fleksjob. Fleksjobberne har på ingen måde selv valgt deres situation, og de motiveres af meget andet end penge såsom drømmen om et 'normalt' liv.

JEG HAR med stor undren læst dit debatindlæg i A4 Medier Maria Bille Høeg fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Du skriver i din artikel, at der ikke er noget incitatement til at øge timeantallet, hvis man er bevilget et mini-fleksjob og ansat i et lavtlønnet job, da man ikke får nogen økonomisk gevinst ud af at stige i timetal.

Det er altså ikke den enkelte borger, der kan vælge, om han ønsker at gå op i arbejdstid, men en individuel vurdering
Marianne Wenneberg, faglig konsulent - for tiden sygedagpengemodtager

Jeg stiller mig meget uforstående over for dit konklusion. For det første, så bygger den på en teori om, at mennesker kun motiveres af økonomi. Det er faktuelt forkert.

Mennesker motiveres af mange forskellige ting; ønsket om et mere 'normalt' liv eller om at blive en del af et fællesskab, ønsket om at få brugt evner og uddannelse; ønsket om at kunne bidrage til samfundet og så videre.

LÆS OGSÅ: Bekymret efter valget: "Hvad vil en ny regering gøre for de syge?"

Derudover beskriver du minifleksjob, som om det er op til borgeren selv at vælge, om han vil gå op i tid. Minifleksjob bevilges, hvis man har en meget begrænset arbejdsevne. Altså har man betydelige udfordringer i forhold til det ordinære arbejdsmarked.

For at få bevilget et minifleksjob skal kommunen have en realistisk forventning om, at borgeren skal kunne udvikle sin arbejdsevne - og kommunen skal løbende følge op på det. Det er altså ikke den enkelte borger, der kan vælge, om han ønsker at gå op i arbejdstid, men en individuel vurdering.

Jeg er meget spændt på at høre din og DA's løsning
Marianne Wenneberg, faglig konsulent - for tiden sygedagpengemodtager

Endvidere skriver du, at det ikke bør være en permanent løsning. Det er minifleksjob - eller fleksjob i al almindelighed - ikke. Alle fleksjob er midlertidige. De bevilges første gang i fem år for personer over 40 år. Herefter kan de gøres permanente. For personer under 40 år, bevilges de for fem år ad gangen.

LÆS OGSÅ: Søren hænger fast i ressourceforløb: "Det kører bare i ring"

For det tredie er jeg nysgerrig på, hvad du har forestillet dig kunne løse 'problemet'. Skal fleksjobtilskuddet sættes ned? Eller skal den lavtlønnede fleksjobborger kunne få mere i tilskud, hvis timetallet stiger?

JEG ER MEGET SPÆNDT PÅ at høre din og DA's løsning på, det I åbenbart ser som et stort problem.

Jeg ser det som et meget større problem, at rigtig mange borgere, der er bevilget minifleksjob, ikke kan finde et arbejde. Arbejdsløsheden for fleksjobbere er cirka 18 procent. Så problemerne for samfundet og fleksjobbere er i højere grad, at mange af DA’s medlemmer ikke ønsker at ansætte fleksjobbere - uanset om det drejer sig om minifleksjob eller almindeligt fleksjob.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].