Løkke afslører: Der kommer en god løsning i morgen

20190329-104136-L-1920x1200we
Løkkes Twitter-kommentar er endnu et tegn på, at den sidste sten før valgudskrivelsen snart er ryddet af vejen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
1. maj 2019 09.03
Statsministeren kommer med frækt Twitter-svar til Mette Frederiksen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har gravet lidt i kassen med klassiske politikercitater for at drille sin rival på arbejdernes kampdag.

Med en reference til tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts berømte pressemøde dagen inden hun droppede betalingsringen, svarer han på Mette Frederiksens beskyldninger i A4 Nu om, at regeringen svigter de nedslidte.

I øjeblikket forhandler regeringen med Radikale og Dansk Folkeparti om en ændring af seniorførtidspensionen for nedslidte. Og her kunne der meget vel komme det forlig i morgen, som mange betragter som den sidste uløste opgave inden et folketingsvalg kan udskrives.