Reformen virker efter hensigten i den forstand, at færre kommer på førtidspension. Men hvis formålet er at beholde folk på arbejdsmarkedet, virker reformen ikke, konkluderer forskeren. Foto: Bente Jæger

Ny forskning: Reform parkerer syge på midlertidige ydelser

10. jul, 5:48
Det overrasker forskere ved Københavns Universitet, at syge borgere er havnet på kontanthjælp - eller helt uden offentlige ydelser - som følge af førtidspensionsreformen.

Det var målet, at flere danskere skulle bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, men seks år efter førtidspensionsreformen blev rullet ud, havner syge oftere på midlertidige ydelser som kontanthjælp eller helt uden offentlig forsørgelse.

Læs også: Førtidspensionist til ny regering: Ressourceforløb har kostet 80 mennesker livet

Det er konklusionen af forskning fra Københavns Universitet, hvor forskere har undersøgt konsekvensen af førtidspensionsreformen ved at se på helbred og arbejdsmarkedsstatus for over 5.000 danskere.

Natasja Koitzsch Jensen, der er adjunkt ved Afdelingen for Social Medicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab, og en af forskerne bag undersøgelsen, siger om følgerne af reformen: 

- Vi ser ikke i vores studie, at flere med helbredsproblemer bliver fastholdt på arbejdsmarkedet, efter reformerne er indført. Tværtimod ender de i højere grad på midlertidige ydelser eller muligvis uden indtægtsgrundlag. I den periode, vi har undersøgt, ser vi, at personer med godt helbred i højere grad kommer på arbejdsmarkedet, men det omsættes altså ikke til personer med helbredsproblemer.

Reformen rammer de syge

Reformen, som blev indført under den daværende Helle Thorning-Schmidt-regering, betød, at man skulle være mere syg for at få bevilget førtidspension. I stedet indførte man blandt andet ressourceforløb. Formålet var, at flere personer skulle blive på arbejdsmarkedet og være selvforsørgende. Det er imidlertid ikke det, der er konsekvensen, viser den nye forskning. I stedet ender mennesker med moderate eller svære helbredsproblemer på midlertidige ydelser som kontanthjælp, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse eller lignende.

- Vi forventede, at det især var personer med moderate helbredsproblemer, der ville blive ramt af reformen. Det var dog overraskende, at vi også så en stigning i risikoen for at ende på midlertidige eller ingen ydelser for personer med svære helbredsproblemer, siger Natasja Koitzsch Jensen.

Netop i disse år er der i mange lande et stort fokus på at begrænse adgangen til førtidspension. Men når der implementeres reformer, er det vigtigt at få belyst, om de rent faktisk virker efter hensigten, pointerer forskeren.

Virker reformen så efter hensigten?

- Det overordnede billede, som vi ser i vores data, er, at de, som har helbredsmæssige problemer, ikke bliver fastholdt på arbejdsmarkedet, men i stedet er på midlertidige ydelser. Det på trods af at man med reformen i Danmark også indførte mulighed for at blive ansat i mini-fleksjob med få timer om ugen.

- Reformerne virker i den forstand, at det er lykkedes at begrænse adgangen til førtidspension, men de menneskelige konsekvenser kan være enorme, hvis det betyder, at personer med helbredsproblemer i højere grad ender på midlertidige ydelser, som er det, vores studie tyder på, siger Natasja Koitzsch Jensen.

Midlertidige ydelser stresser syge

Hun tilføjer, at andre undersøgelser har vist, at mennesker på midlertidige ydelser har flere psykiske problemer. Det tyder  på, at det kan føre til mere stress at blive flyttet til en midlertidig ydelse, når man samtidig kæmper med sygdom, vurderer forskeren.

Analysen er baseret på data fra surveyundersøgelser foretaget blandt 5.384 danskere mellem 50 og 59 år. Forskerne har inddelt respondenderne efter, om de har godt helbred, moderate helbredsproblemer eller svære helbredsproblemer. De har sammenlignet data fra før førtidspensionsreformen, lige efter, og fra 2015, som var de nyeste data, der var tilgængelige for forskerne.

I fjor blev et bredt politisk flertal enige om at præcisere, at syge borgere kun skal i ressourceforløb, hvis det giver mening, og der er en realistisk forventning om, at de kan udvikle arbejdsevnen. Det fik dog ikke kritikken af førtidspensionsreformen til at forstumme, og der var lagt op til yderligere drøftelser af reformens fremtid.

I det politiske 'forståelsespapir,' som Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten enedes om, og som netop har banet vejen til Statsministeriet for Mette Frederiksen, bliver der nu lagt op til 'en kritisk gennemgang' af blandt andet førtidspensionsreformen. 'Målet skal være at rette op på de dele af reformerne, som desværre har medført, at mennesker er kommet i klemme i systemet', står der i papiret. 

Minister: Det skal vi have gjort noget ved

A4 Nu har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S), men det var i første omgang ikke muligt inden for deadline.

Ministeren har efterfølgende sendt følgende skriftlige svar:

- Jeg kender ikke analysen fra Københavns Universitet, men det jeg kan sige er, at det er højt prioriteret for denne regering at gennemgå reformen af førtidspension og fleksjob for at se, hvor vi kan gøre tingene bedre, skriver Peter Hummelgaard Thomsen (S).

- Vi må bare konstatere, at der er nogle udfordringer med, hvordan reformen er blevet implementeret, som ikke var intentionen, da vi i sin tid aftalte den. Det skal vi have gjort noget ved. Det er et arbejde, som jeg vil tage fat på hurtigst muligt, slutter han.

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
ih[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]"


Annoncering

Forretningsbetingelser