I organisationsafdelingen i Danmarks Lærerforening er vi 19 engagerede kollegaer, der hver dag lægger os i selen for, at vi er den bedste fagforening for vores medlemmer. Vi arbejder især med at udvikle organisationen og kompetenceudvikle foreningens kredse og tillidsvalgte, blandt andet ved at afholde uddannelser for vores tillidsvalgte, større konferencer, foreningens årlige kongres og en masse andre spændende arrangementer.
Som vores nye kursuskoordinator, bliver du en del af en spændende afdeling, hvor vi arbejder for at afholde kurser og uddannelser med høj deltagertilfredshed, og hvor samarbejde og sparring er i fokus. Du kommer til at indgå i et mindre administrativt team på fem medarbejdere, som har et tæt opgavefællesskab, hvor vi hjælper hinanden.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Have ansvar for at administrere forskellige kurser
- Indgå i kongresteamet i et tværfagligt samarbejde i sekretariatet, der sammen planlægger og afvikler foreningens årlige kongres for ca. 500 medlemmer
- Blive tovholder på alle vores arrangementer i forbindelse med OK-forhandlingerne.
Opgaverne indebærer især at:
- Have overblik over bookingaftaler og kommunikere med hoteller og kursussteder
- Sikre god planlægning og koordinering af alle foreningens arrangementer i samarbejde med teamet
- Budgetstyring sammen med en konsulent og betaling af fakturaer
- Håndtere til- og afmeldinger i vores kursusystem (vi arbejder i CRM)
- Kommunikere med deltagere
- Udarbejde materialer til deltagerne som fx programmer og praktiske oplysninger
- Sikre en god kontakt med vores medlemmer, kredse og kollegaer i sekretariatet, herunder at vi er skarpe og dygtige i vores måde at kommunikere på både mundtligt og skriftligt.
Hvem er du?
- Vi forventer, at du har erfaring med at planlægge, koordinere og administrere større arrangementer og kurser
- Du har en relevant uddannelse, som f.eks. eventkoordinator, service- og oplevelsesøkonom eller koordinator
- Du har et godt overblik og bevarer det i pressede situationer
- Du arbejder selvstændigt og tager initiativ til at få opgaverne løst på bedste vis
- Du trives i en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver, der skal passes sideløbende
- Du er problemløser og ser løsningsmulighederne – også i hektiske situationer
- Du er en systematisk, stabil og struktureret kollega
- Du er god til at kommunikere med andre mennesker, har gode formuleringsevner på skrift og er en god korrekturlæser
- Du bidrager til et godt, åbent og velfungerende teamsamarbejde, hvor vi giver feedback til hinanden.
Vi tilbyder
En arbejdsplads i hjertet af København, hvor du får en alsidig og varieret hverdag, med gode muligheder for at blive udfordret og være med til at forme dine egne opgaver. Vi er ambitiøse, engagerede og har det sjovt, når vi går på arbejde.
Vilkår
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og HK. Lønindplacering sker jf. overenskomsten efter det kommunale lønsystem ud fra kvalifikationer og erfaring. I ansættelsen indgår en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 17,3 % hos PFA Pension. Arbejdstiden er tilrettelagt ud fra 37 timer ugentligt. Vi har 6 ugers ferie og mulighed for tilvalgt optjening af 12 ekstra fridage.
Har du lyst til at høre mere?
Er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Julie Fauerby Iversen på telefon 3369 6265 eller mail [email protected].
Ansøgningsfrist er den 24. januar 2025 2025 kl. 12.00. Vi forventer at afholde første samtalerunde den 27. januar og anden samtalerunde den 28. januar 2025.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Danmarks Lærerforening er en partipolitisk uafhængig organisation med godt 81.000 medlemmer, hvoraf hovedparten er lærere i folkeskolen. Danmarks Lærerforening varetager medlemmernes tjenstlige og økonomiske interesser og arbejder for pædagogisk udvikling af folkeskolen.