Socialpædagogerne Nordjylland søger en faglig konsulent eller sagsbehandler i 11 måneders periode, de en af vores kollegaer er sygemeldt.
Hovedopgaven er sagsbehandling og rådgivning indenfor overenskomst- og ansættelsesretlige forhold herunder arbejdstid.
Den daglige sagsbehandling og rådgivning er i forhold til fagforeningens medlemmer og tillidsfolk samt samarbejdspartnere i region og kommuner. Derudover opgaveløsninger på tværs i huset i samarbejde med såvel ansatte som politisk valgte. Øvrige opgaver aftales konkret efter de kompetencer du kommer med.
Da Socialpædagogernes kontakt med medlemmerne er vigtig for at sikre en objektiv betjening af vores medlemmer, forventer vi, at du har erfaring med arbejdet omkring overenskomster og aftaler på det offentlige område.
Vi forventer:
- at du kan håndtere og tolke overenskomster og aftaler
- at du kan arbejde selvstændigt, men også er en teamplayer
- at du er serviceorienteret
- at du er en dygtig formidler – mundtligt som skriftligt
- at du er fleksibel, med lyst til at arbejde i et dynamisk miljø
- at du har kørekort og egen bil
Vi tilbyder
En arbejdsplads, som indbefatter et nært samarbejde med 10 kvalificerede kolleger, både ansatte og politisk valgte. Da vi lægger vægt på åbenhed og tillid, er det også det, du vil blive mødt med. Du vil samtidig få selvstændigt ansvar og kompetence indenfor dit arbejdsområde, ud fra de gældende retningslinjer i organisationen. Vi lægger vægt på tryghed i arbejdet og vil ved tiltrædelse planlægge oplæring og introduktion til arbejdet, alt efter dine forudsætninger.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen, løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter overenskomst mellem HK og Socialpædagogerne.
Yderligere information
Yderligere information kan fås ved henvendelse til administrativ koordinator Helle Struve Møll på tlf. 72 48 61 00.
Er du interesseret?
Så send din ansøgning vedlagt CV senest den 11. december kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 17. december mellem kl. 15.00 og kl. 18.00. Ansættelse den 1. februar eller snarest muligt.
Du kan læse mere om os på www.sl.dk/nordjylland