Masterclass: Bliv den gode rådgiver for ledelsen
Start dato
Onsdag d. 21/05 2025
Slut dato
Onsdag d. 04/06 2025
København
1620 København V
Masterclass: Bliv den gode rådgiver for ledelsen
Enhver organisation, uanset om den er offentlig eller privat, medlemsbåret eller drevet af bundlinjen, er nødt til at kunne navigere i en kompleks virkelighed, hvor udfordringerne kommer både udefra og indefra. Derfor har enhver organisation brug for en toprådgiver, som kan balancere flere modsatrettede opgaver:
- Personen skal lede opad mod ledelsen for at sikre stringens i beslutninger, strategi og udmeldinger.
- Personen skal lede nedad i organisationen for at sikre følgeskab og slagkraft til at gennemføre organisationens målsætninger.
- Personen skal være forberedt til at håndtere den eksterne opmærksomhed fra presse og interessenter.
- Personen skal styrke organisationens fortælling overfor beslutningstagere og alliancepartnere.
Kurset Bliv den gode rådgiver for ledelsen handler primært om dig som rådgiver og sekundært om de konkrete redskaber du så kan bruge i den rolle til at agere i krydsfeltet mellem organisation, kommunikation og interessevaretagelse. Vi tager med andre ord udgangspunkt i din personlighed, dine erfaringer og dine behov, før vi snakker teoretiske begreber og værktøjer. Formålet med kurset er at klæde dig på til at styre din organisation professionelt gennem de udfordringer, der er en uundgåelig del af hverdagen i alle organisationer. Samtidig får du et unikt netværk med dygtige folk.
Undervisningen bygges op omkring aktuelle cases og undervisernes egne erfaringer med ledelseshåndtering, organisationsudvikling, pressehåndtering og politisk interessevaretagelse. Du forventes at bidrage aktivt i et fortroligt rum.
Målgruppe
Kurset henvender sig til rådgivere i virksomheder, organisationer, offentlige administrationer og lignende enheder. Du er rådgiver hvis du sidder i en funktion tæt på den politiske eller forretningsmæssige ledelse, hvor din opgave er at navigere i politiske spørgsmål, kommunikation, organisationsforståelse og ledelsesrådgivning. Det er en rolle, der kan være svær at definere, men omfatter alt fra ledelses- og udviklingskonsulenter til afdelingschefer for politik, interessevaretagelse, kommunikation og udvikling.
Undervisere
Anders Langballe har arbejdet med rådgivning, kommunikation og journalistik på og omkring Slotsholmen i 25 år - som journalist og kommunikationschef. Det har givet en solid indsigt i ledere og toppolitikeres luner gennem bl.a. otte folketingsvalg. I ti år var han fast inventar på skærmen på TV 2, hvor han som politisk redaktør arbejdede i krydsfeltet mellem ledelse, udvikling, rådgivning og journalistik. Senest har han været særlig rådgiver og været sin ministers fortrolige gennem alle tænkelige og utænkelige situationer. Anders har bl.a. holdt over 100 foredrag - siden han udgav bestselleren “Forfra” - hvor han reflekterer over erfaringer fra den politiske og ledelsesmæssige smeltedigel. Vi trækker på alle dele under kurset.
Søren Gisselmann har i 15 år arbejdet som central rådgiver i fagbevægelsen og organisationsverdenen, hvor han flere gange har oplevet at stå i både med- og modvind. I landets næststørste fagforening har han stået i strategiske kursændringer og formandsskifte til møgsager i pressen. Fra succes med at sikre stabil finansiering til foreningslivet til håndtering af interne slagsmål. Søren har derudover stor erfaring fra det politiske liv som kampagnerådgiver og rådgiver i dag private virksomheder, fagforeninger og mindre organisationer i kommunikation, interessevaretagelse og krisehåndtering.
Programoversigt:
Modul 1: Onsdag den 21. maj 2025 kl. 9:30-15:30: Sådan bliver du en betroet rådgiver
Modul 2: Torsdag den 22. maj 2025 kl. 9:30-15:30: Sådan sætter du en dagsorden som rådgiver
Modul 3: Tirsdag den 3. juni 2025 kl. 9:30-15:30: Sådan håndterer rådgiveren kriserne, der uundgåeligt kommer
Modul 4: Onsdag den 4. juni 2025 kl. 9:30-15:30: Sådan kommer du videre med arbejdet
Få svar på dette og andre afgørende spørgsmål for din organisation.
Masterclassen strækker sig over fire dage, hvor hvert modul fokuserer på et specifikt tema. Til hvert modul inviteres eksterne oplægsholdere, som bidrager med dybdegående og erfaringsbaseret indsigt i emnet samt udfordrer deltagerne gennem cases og dilemmaøvelser.
Ved afslutningen modtager du et kursusbevis.
Modul 1: Onsdag den 21. maj 2025 kl. 9:30-15:30:
Sådan bliver du en betroet rådgiver
Man kan ikke læse sig til at blive en god rådgiver. Det handler om at kende sine personlige styrker og svagheder, aflæse andre mennesker og træne sin intuition. Derfor starter vi med dig. Vi skal have sat nogle ord på, hvilken personlighed du træder ind i rollen som rådgiver med. Forud for kurset vil du blive bedt om at svare på nogle spørgsmål, som kan give en indikation af, hvordan du bedst kan finde dig selv i rollen som rådgiver. Vi diskuterer, hvilke egenskaber en rådgiver skal besidde generelt, og deler erfaringer med både gode og mindre gode situationer vi hver især har været i. Martin Isenbecker, partner i rekrutterings- og lederudviklingsfirmaet Genitor, kommer og fortæller om de krav og forventninger der stilles til rådgivere i toppositioner på det danske arbejdsmarked i dag. Samtidig vil han samle op på besvarelserne til den lille personlighedstest, og sætte nogle ord på, hvordan du kan bruge indsigterne i dit videre arbejdsliv.
Vi får også besøg af formand for FH, Morten Skov, som vil give sine bud på, hvad en god rådgiver er. Hvad har han brug for i sin rolle som formand for 1 million lønmodtagere, som talsmand i pressen og som politisk leder for en stor organisation? Det skal handle om, hvordan du sikrer, at alle de vanskelige spørgsmål bliver stillet, mens tingene spidser til i en hektisk dagligdag. Vi afsøger redskaberne til at finde roen og styrken til at bevare kontrollen og taler om, hvordan det er at være bolværket mellem ledelsen og f.eks. kollegerne på arbejdspladsen. Vi arbejder med, hvordan man fortjener retten til at være den evige kritiker og ikke mindst, hvordan du selv finder selvsikkerheden i din rolle.
Modul 2: Torsdag den 22. maj 2025 kl. 9:30-15:30:
Sådan sætter du en dagsorden som rådgiver
Interessevaretagelse er altafgørende for enhver ledelse, så det er en disciplin, den gode rådgiver skal kunne mestre. Du er nødt til at kunne afveje de interne behov for hastighed, kvalitet, beslutningsgange og strategi over for de eksterne forhold omkring timing, andre dagsordener, alliancepartnere og politiske positioner. Vi skal lære at rammesætte vores sag, skabe opbakning internt og eksternt, lægge en strategi og implementere den. Vi kigger på de politiske beslutningsprocesser fra ide til lovvedtagelse, og arbejder med deltagernes egne, aktuelle dagsordener. Stine Luise Goll, executive director, public affairs & communication i Finans Danmark og tidligere rådgiver for LO-formand Harald Børsting, fortæller om sine erfaringer med dagsordensættende rådgivning.
Vi identificerer hver en sag, som har været eller kunne blive en vigtig dagsorden, og lægger en strategi for at håndtere den. Vi skal arbejde med aktøranalyse, tidsplaner, kommunikation og eksekvering. Til at hjælpe os på vej, tester vi vores strategier af på Christian Hüttemeier, partner i Ulveman & Børsting. Christian har lang erfaring fra det politiske liv, så han kender alle does and don’ts.
Modul 3: Tirsdag den 3. juni 2025 kl. 9:30-15:30:
Sådan håndterer rådgiveren kriserne, der uundgåeligt kommer
Alle moderne organisationer vil opleve modgang og kriser, som til syvende og sidst lander på topledelsens bord. Derfor skal du som rådgiver kunne navigere i rollen mellem ledelsen, organisationen og omverden på en måde, der får både ledelse og organisation stærkere ud på den anden side af krisen.
Uanset om det er en kritisk pressehistorie, utilfredshed fra kunder eller medlemmer, besværlige organisationsændringer eller politiske slagsmål, har topledelsen brug for ærlig, kompetent og effektiv rådgivning. Hastigheden i medier og kommunikation er steget eksponentielt de seneste år, hvilket ikke efterlader meget rum til refleksioner og nuanceringer. Vi kigger på eksempler, hvor organisationer eller ledere er kommet galt af sted, og underviserne deler egne erfaringer med håndtering af kriser.
Til at gøre os klogere på det pres, der kan komme fra medieverdenen, vil politisk redaktør på Jyllands-Posten og kommende adm. direktør på TV 2 Fyn Thomas Funding sætte nogle ord på, hvordan medierne agerer i krisesituationer. Uagtet om du arbejder med pressehåndtering eller ej, skal du som rådgiver kunne navigere i det spil, der går i gang, når søgelyset bliver rettet mod din organisation. Det gælder både når det kommer til at sætte dig hurtigt ind i komplekse sager og agere som bindeled mellem fagligheder og ledelse i organisationen.
Men kriser og pressede situationer kan også opstå internt, hvilket stiller andre krav til dig som rådgiver. Her er det dig, der skal hjælpe med at fortælle historien og sørge for, at ledelsen og organisationen lander godt på benene igen. Det handler både om at skære det skarpe budskab og svare på de svære spørgsmål, men i høj grad også om at vinde følgeskab til den strategi du anbefaler. Julia Fennefoss Vollertsen, Director of Marketing, Communication & Brand i KMD, kommer og fortæller om 72 hektiske timer, hvor en udskiftning af CEO’en i firmaet krævede eksekvering af en stor mængde konkrete opgaver, samtidig med, at der skulle leveres rådgivning på tværs af ledelseskulturer, intern kommunikation og personaleledelse.
Modul 4: Onsdag den 4. juni 2025 kl. 9:30-15:30:
Sådan kommer du videre med arbejdet
På fjerdedagen runder vi kursusrækken af med at kigge tilbage på, hvor vi stod før vi mødtes første gang, og hvilke handlinger vi hver især vil forpligte os selv på fremadrettet.
Politisk kommentator og tidligere særlig rådgiver Søs Marie Serup giver os et tankevækkende og underholdende blik ind bag kulisserne i magtens centrum, og lægger op til refleksion over rådgiverens rolle som både med- og modspiller overfor ledelsen. Søs har om nogen stået midt i orkanens øje i sin tid hos Lars Løkke Rasmussen og rådgiver i øjeblikket nogle af landets største virksomheder og mest centrale erhvervsledere. Vi bruger dagen på bl.a. at sætte ord på kravene om at finde balancen mellem det personlige og det professionelle i den gode rådgivning. Og diskuterer, hvordan vi holder fast i egne værdier, når man som rådgiver ofte ender som bølgebryder i et oprørt hav med interessenter med vidt forskellige mål og behov.
Vi slutter af med snacks og bobler.
Pris: Prisen for deltagelse er 27.995 ex. moms. Forplejning og læringsmateriale er inkluderet.
Er du interesseret i at høre mere om forløbet?
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til Christopher Storm Delroy, tlf. 26667882, [email protected].