A4 Medier
Netværk - Viden - Sparring - Perspektiv - Indflydelse

Masterclass: Moderne medlemsrelationer

Masterclass: Moderne medlemsrelationer
Kursus datoer

Start dato
Tirsdag d. 21/01 2025

Slut dato
Tirsdag d. 25/02 2025

Adresse

København

Masterclass: Moderne medlemsrelationer

'Moderne medlemsrelationer’ er designet til at styrke dig og dit teams kompetencer inden for medlemsengagement. Kurset giver praktisk viden og værktøjer, som du kan anvende direkte i dit daglige arbejde med at opbygge og fastholde stærke relationer til jeres medlemmer.

 

Udbytte af kurset:

Deltagelse i denne masterclass vil ruste dig med konkrete værktøjer og strategier, der kan forbedre jeres medlemsarbejde på flere måder:  

  • Skab merværdi for jeres medlemmer: Lær, hvordan du kan tilbyde mere relevante og engagerende medlemsoplevelser, som øger tilfredsheden og loyaliteten.
  • Skræddersyet rådgivning: Få 1:1 sparring, hvor vi dykker ned i jeres specifikke udfordringer og udvikler løsninger, der er tilpasset din organisations unikke behov.    
  • Styrk jeres politiske gennemslagskraft: Opnå en dybere forståelse for, hvordan I kan positionere jer stærkere i jeres politiske mærkesager og øge jeres legitimitet.
  • Forbered jer på fremtiden: Få indsigt i de nyeste tendenser inden for organisationsformer og medlemsengagement, herunder hvordan I bedst kan engagere den unge generation. 
  • Gør jeres omdømme stærkere: Lær at anvende kommunikations- og marketingstrategier, der styrker jeres image og øger medlemmernes tilknytning til organisationen. 
  • Optimér jeres rekruttering og fastholdelse: Få redskaber til at løse organisatoriske udfordringer og tiltrække nye medlemmer, samtidig med at I fastholder de eksisterende. 

 

Målgruppe:  
Kurset er ideelt for ledere og fagfolk, der arbejder med kommunikation, medlemspleje, marketing og organisationsudvikling – alle, der har ansvar for at opretholde og styrke relationerne til jeres medlemmer.  Det kan f.eks. være: Kommunikations- og pressechefer, presse- og kommunikationskonsulenter, kampagnechefer, marketingchefer, PR-chefer, medlemschefer, medlemskonsulenter, engagementschefer eller andre, der arbejder med medlemmer, hvervning, engagement og lignende.

 

Programoversigt:  

Modul 1 -  21. januar 2025: Lær at lykkes: Hvad tiltrækker og fastholder medlemmer?

Modul 2 - 22. januar 2025: Mobilisering og medlemsdemokrati  

Modul 3 -  4. februar 2025: Hvorfor er vi her egentlig? – Få styr på kernefortælling og vision  

Modul 4 -  5. februar 2025: Medlemsrejsen 

Modul 5 - 24. februar 2025: Engager de unge   

Modul 6 - 25. februar 2025: Mobilisering og samfundsudfordringer - New Power

Få svar på dette og andre afgørende spørgsmål for din organisation.

Masterclassen strækker sig over seks dage, hvor hvert modul fokuserer på et specifikt tema. Til hvert modul inviteres en eller to eksterne oplægsholdere, som bidrager med dybdegående og erfaringsbaseret indsigt i emnet samt udfordrer deltagerne gennem cases og dilemmaøvelser.

Som deltager tilbydes du individuel sparring mellem modulerne, hvor vi tager udgangspunkt i din organisations udfordringer. Derudover vil der være mulighed for frivillig forberedelse i form af teoretisk materiale og refleksionsøvelser før hvert modul, afhængigt af din tidsmæssige kapacitet.

Masterclassen udbydes af A4 Medier i samarbejde med Community Agency, og ved afslutning modtager du et kursusbevis.

 

Mød dine undervisere:

 helge 

Helge Toksvig Bjerre er ekspert i politisk kommunikation, kampagner og strategisk rådgivning. Helge har bl.a. været særlig rådgiver for boligminister Kaare Dybvad og er ejer af kommunikationsbureauet Community Agency.

mikkel   

Mikkel Wolf Rasmussen er partner hos Community Agency. Mikkel er en erfaren strateg, analytiker og facilitator. Han har ledet analyseafdelinger på flere af Danmarks største bureauer, været kanalchef på TV 2 Play og direktør i en softwarevirksomhed.

 

Modul 1: Tirsdag d. 21. januar 2025 9.30-15.30

Lær at lykkes: Hvad tiltrækker og fastholder medlemmer?

Hvad er de udfordringer, som foreninger og medlemsorganisationer anno 2025 står over for? Hvordan driver du den nødvendige forandring? Hvad kendetegner interesser og engagement blandt forskellige segmenter? Hvad styrker tiltrækning, tilknytning og tilfredshed?

Vi deler erfaringer og udfordringer fra en række større organisationer.

Vi får besøg af Lars Midtiby, adm. direktør i Danmarks Naturfredningsforening. Med mere end 130.000 medlemmer er Danmarks Naturfredningsforening en sværvægter i medlems-Danmark. Lars Midtiby giver sit bud på, hvordan man sætter strategisk retning og lykkes med grundlæggende kulturforandringer. Hvordan blev foreningens nye strategi til, og hvad er status på udfordringerne nu i en verden, hvor indsatsen for klima og biodiversitet er vigtigere end nogensinde? Hvordan benyttes redskaber som kernefortælling, medfortællere og aktiviteter til tydeliggørelse af de forandringer, som er nødvendige?

Lars 

Lars Midtiby, adm. direktør, Danmarks Naturfredningsforening (afventer bekræftelse)

 

Modul 2: Onsdag d. 22. januar 2025 9.30-15.30

Mobilisering, organisering og medlemsengagement

Hvordan bliver man relevant som organisation og skaber tættere tilknytning mellem organisation og medlemmer? Hvad ved vi om medlemshvervning og fastholdelse? Vi dykker ned i konkrete cases - fiaskoer og succeser - og uddrager læring herfra. Hvordan engagerer man medlemmerne? Hvilke strategiske og taktiske greb fra politiske kampagner kan oversættes til dialogen med medlemmerne i andre organisationer?

Mød også blandt andet Kathrine Anker Kofoed, som er politisk chefkonsulent og en af de ansvarlige for inddragelsen af medlemmer i IDA. Kathrine vil fortælle om, hvordan man gør det nemt for medlemmer at være aktive og frivillige, samt hvad der virker effektivt. Få indsigt i, hvordan IDA årligt orkestrerer 2.500 medlemsaktiviteter fra svampeplukning til frivilligt arbejde og faglige 'deep dives' i fx grøn energi og atomkraft. Bliv klogere på, hvordan medlemmerne bliver gjort til eksperter og får en stemme udadtil.

Vi får også besøg af Christian Sophus Ehlers, som er selvstændig rådgiver for førende medlemsorganisationer i Danmark. Han rådgiver NGO'er, foreninger og fagbevægelsen, når det handler om at få flere medlemmer eller digitale handlinger til den sag, de kæmper for. I Christians oplæg kan du lade dig inspirere af forskellige tilgange til strategisk og taktisk at hverve medlemmer, navnlig digitalt. Christian fortæller om 'best practice', cases og eksempler fra fagbevægelsen, NGO'er og andre medlemsorganisationer, når det handler om digital medlemsrekruttering. Samtidig bliver vi klogere på, hvad der virker – og ikke virker, når det handler om at rekruttere medlemmer og leads. Christian giver en kort opsummering af en række forskellige strategiske og taktiske tilgange de sidste 10 år og frem til i dag.

kko 

Kathrine Anker Kofoed, politisk chefkonsulent i Ledelsessekretariatet hos IDA

 christian  

Christian Sophus Ehlers, konsulent, fundraising og rekruttering af medlemmer 

 

Modul 3: Tirsdag d. 4. februar 2025 9.30-15.30

Hvorfor er vi her egentlig? – Få styr på kernefortælling og vision

Vi lever i en tid, hvor ens legitimitet og omdømme skal forsvares hver dag. Historiske sejre og en lang historie er ikke nok. På dagens modul genbesøger du som organisation dit større formål og værdi i verden. Hvordan balancerer du hensynet til medlemmerne, politiske interessevaretagelse og jeres afgørende rolle for medlemmernes omdømme?

Hvordan skærer du organisationens mange aktiviteter ind til få konkrete mærkesager, man kan mærke og huske?

På dagen får vi bl.a. besøg af direktør og chefredaktør på A4 Medier, Kristian Madsen, der vil bidrage med sit overblik over organisationer i Danmark. Hvem stikker ud i landskabet? Hvem forstår at være tydelige om deres mærkesager og kernefortælling? Bliv klogere på den politiske iagttagers blik på blandt andet partier, erhvervsorganisationer, NGO’er og faglige organisationer.

Kristian 

Kristian Madsen, direktør og chefredaktør på A4 Medier

 

Modul 4: Onsdag d. 5. februar 2025 9.30-15.30 

Medlemsrejsen 

Hvordan styrker man kontakten til sine medlemmer og skaber meningsfulde relationer med afsæt i medlemmernes behov og livsfase? Hvordan kommunikerer du med dine medlemmer, når de ikke læser medlemsbladet, ikke benytter traditionelle medier, og det kræver stadigt mere at slå igennem på sociale medier?

Hvad betyder foreningens egne medier og platforme, og hvordan kan de optimeres? Hvordan skaber man en sammenhængende oplevelse mellem organisationens kontaktpunkter og sikrer den nødvendige koordinering internt?

Dagens gæster er blandt andre Susanne Fasting, digital udviklingskonsulent hos Faglige Seniorer og Serviceforbundet. Susanne vil fortælle om brugerrejsen, trigger flows, og hvordan Serviceforbundet bruger medlemsdata til at segmentere indholdet i nyhedsbreve ned på overenskomstkoder, alder, branche, medlemstype mm., og derigennem har opnået en gennemsnitlig åbningsprocent på nyhedsbrevene på over 80%.

Vi får også besøg af Lasse Charley Pedersen, som er stifter af Sindri Consult og en af Danmarks førende rådgivere inden for medier omkring indholdsudvikling og digital transformation. Lasse er tidligere chef på DR og Ekstra Bladet og tidligere partner i et produktionsselskab. De sidste år har han arbejdet med en lang række organisationer, for eksempel 3F, Danmarks Lærerforening og Hjerteforeningen. Han viser en typisk proces, den gode rækkefølge, de konkrete greb og værktøjer. Det hele er bygget op omkring friske cases, som enten netop er afsluttet eller stadig er i gang.

Mød Louise Kjær Mansfeldt, der er chef for markedsudvikling hos Købstædernes Forsikring og en erfaren strateg og analytiker. Hun er blandt andet tidligere rådgiver for Hjerteforeningen og Customer Experience Director ved Hjaltelin Stahl.

Susanne 

Susanne Fasting, udviklingschef og kommunikationschef - Faglige Seniorer og Serviceforbundet

Louise 

Louise Kjær Mansfeldt, chef for markedsudvikling hos Købstædernes Forsikring

Lasse 

Lasse Charley Pedersen, stifter af Sindri Consult

 

Modul 5: Mandag d. 24. februar 2025 9.30-15.30 

Engager unge 

Inspirationsdag med oplæg om trends og den kommende generations syn på demokrati, medier, sprog mv. Hvad er ligheder og forskelle mellem de unge generationer? Hvordan styrker vi tilknytningen til fremtidens medlemmer på deres præmisser?

Mange har vendt ryggen til fagbevægelsen og de klassiske foreningsfællesskaber, men det betyder ikke, at de unge ikke gider engagere sig. Hvordan taler man med de unge i stedet for om dem? Hvordan rammer I de unge i hjertet og på hvilke platforme?

Mød Markus Hansen, Head of Partnerships and Collaboration hos Station, som har spillet en nøglerolle i udviklingen af Station Fonden. Gennem forskellige stillinger har han bidraget til Fondens vækst og fokuseret på at udvikle nye finansieringsmodeller til støtte for organisationens bæredygtighed og værdiskabelse for unge studerende.

Vi får også besøg af Celina Kramer, konsulent hos Fonden for Socialt Ansvar, som vil fortælle om Natteravnenes ungdomsindsats ’Unge Ravne’ og indsatsens gode erfaringer med at rekruttere, engagere og fastholde unge. Unge Ravne er frivillige unge mellem 20-30 år, som brænder for at gøre en forskel for andre unge ved at være til stede og skabe tryghed i nattelivet. De frivillige får samtidig selv et inkluderende fællesskab og en ny og befriende måde at gå i byen på uden alkohol og forventningspres, som øger deres trivsel. 

Markus 

Markus Hansen, Head of Partnerships and Collaboration hos Station 

mig 

Celina Kramer, konsulent hos Fonden for Socialt Ansvar

 

Modul 6: Tirsdag d 25. februar 2025 9.30-15.30

Mobilisering og samfundsudfordringer - New Power

Verdens tektoniske plader ryster under os, og der er brug for nye greb. Hvad giver magt i 2024, og hvordan mobiliserer du omkring en sag? I vores tid kan idéer og bevægelser spredes og blomstre med forbløffende kraft og hastighed. Hvordan er 'new power' nøglen til at forstå, hvor vi er, og hvordan vi vil trives i det 21. århundrede? Med udgangspunkt i eksempler fra erhvervslivet, politik og NGO’er udvikler vi idéer, vi kan gå hjem og arbejde videre med.

Vi samler trådene fra forløbet og ser ud i fremtiden. Hvad kendetegner medlemmerne - og hvordan gør man sig relevant i den forbindelse? Vi ser i krystalkuglen og udvikler i fællesskab syv dogmer for at lykkes. Samtidig definerer vi mål og indsatser for den enkelte organisation ud fra en femårig aspiration.

Oplægsholder følger.

 

Pris: Prisen for deltagelse er 29.995 kr. ekskl. moms. Forplejning og læringsmateriale er inkluderet.

Er du interesseret i at høre mere om forløbet?

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til Heidi Franke, tlf. +45 31 58 84 04, [email protected].

Venter på PipeDrive..
Venter på PipeDrive..
GDPR