HK/Privat-formand: Jeg håber, at Akademikerne ser med, når vi i disse uger baner vejen for mere fleksible arbejdsliv

Tak til den nu forhenværende formand for Akademikerne Lisbeth Lintz, for her i A4 at holde gang i den meget vigtige debat om, hvordan vi gør det lidt bedre og lidt mindre stresset at være lønmodtager i Danmark.

Det velkendte retoriske spørgsmål, ”om vi ikke kan gøre det lidt bedre” fra 1998, har fået en ny runde i den offentlige debat efter udgivelsen af Trine Bramsens debatbog med 12 familiepolitiske bud på, hvordan børnefamilier kan leve og ikke bare overleve.

I indlægget fra Akademikerne fremlægges et håb om, at arbejdsmarkedets parter læser med i debatbogen.

For lønmodtagersiden bærer et vigtigt ansvar for at sikre, at der kommer skred i en bedre udvikling, lyder det. Vi skal (sammen med arbejdsgiverne, bevares) træde i karakter for at afhjælpe problemer med bl.a. stress. Og her er mere fleksibilitet nøgleordet.

Det er en anelse komisk at skulle læse dette netop i disse uger, hvor vi som overenskomstbærende fagforening dag og nat slås i forhandlingslokalerne for især mere fleksibilitet til lønmodtagerne.

Industriforlig tager vigtige skridt

Det kan næppe være gået nogen A4-læseres næse forbi, at der i begyndelsen af februar landede et gennembrudsforlig på industriens område, hvor lige præcis nye rettigheder til at balancere arbejdsliv og familieliv var nybruddet. I en tid, hvor mangel på arbejdskraft er en af vores samfunds største udfordringer, er det ikke en nem opgave.

Og det er det heller ikke i forhandlingen af de over 500 øvrige overenskomster, der i disse uger forhandles om på det private arbejdsmarked.

LÆS OGSÅ: Analyse: Arbejdsmiljø har aldrig fyldt mere i et overenskomstforlig - her er forklaringen på hvorfor

For her handler det om mere end debat. Det handler om at møde vores modpart, forhandle og levere konkrete resultater til vores medlemmer. Uafhængigt af Trine Bramsens meget velkomne debatbog, har vi brugt det seneste år på at indsamle ønsker og krav fra vores medlemmer. Og det er de mange tusinde, meget klare, ønsker om fleksibilitet i arbejdslivet, som har sendt os ind forhandlingslokalet med en bunden opgave: At sikre medlemmerne flere muligheder for luft i arbejdslivet.

Ved at sikre kollektiv ret til barnets 3. sygedag, børnebørnsomsorgsdage og det at ledsage sine nære pårørende til fx hospitalsbesøg har vi taget nogle vigtige skridt.

Dreje på de store hjul

Fjerner vi dermed udfordringer med stress, stigende arbejdspres, mistrivsel og overbebyrdede lønmodtagere (med eller uden børn og familier)? Nej. Men vi har taget nogle meget principielle skridt for fremadrettet at diskutere og forhandle fleksibilitet på lønmodtagernes præmisser.

Det her handler om at dreje på det store hjul, for at sikre alle lønmodtagere det gode arbejds- og privatliv via kollektive rettigheder. Og her er der fortsat plads til, at akademikernes faglige organisationer kommer ombord på det private arbejdsmarked.

Både når det gælder indgåelse af overenskomster, men også når HK’erne og de andre FH- organisationers medlemmer laver kollektive lokalaftaler om fleksibilitet på den enkelte virksomhed. Fx som det var tilfældet på Norlys, hvor to stærke tillidsrepræsentanter fra hhv. HK og Dansk Metal fik forhandlet retten til ubegrænset frihed ved børns sygdom hjem til 3.000 kolleger. Den slags indsatser viser, at en fagforening betyder noget, og her er der absolut mulighed for de akademiske organisationer for også at bidrage.

LÆS OGSÅ: Ny aftale giver mere frihed, men arbejdsgiverne ved godt, hvad lønmodtagerne vælger

Debatten om, hvordan vi sikrer flere lønmodtagere en bedre arbejdslivsbalance er vigtig, men det er også afgørende, at vi som arbejdsmarkedets parter går skridtet videre og leverer resultater, der gør en forskel.

Derfor ser jeg frem til, at bl.a. Akademikerne vil bygge videre på de resultater, vi er i gang med at forhandle hjem på det private område, og lader sig inspirere, til når der næste år skal forhandles overenskomster på det offentlige område.

For som Lintz skriver, så skal vi ændre meget mere herfra – og her er Akademikerne mere end velkomne til at give en hånd med. Det har vi en fælles interesse i.