Debat: Det er irrationelt, at regeringen lader 500.000 mennesker med dårlige tænder i stikken
[email protected]
De fleste danskeres tandsundhed har det godt takket være årtiers forebyggende arbejde i den kommunale tandpleje.
Men ca. hver tredje dansker kommer ikke regelmæssigt på en tandklinik, og mere end hver tiende lever med dårlige tænder. Det er mere end 500.000 borgere, der har ondt i munden, smilet og pengepungen.
Mange af de 500.000 med dårlige tænder er borgere, der engang havde rigtig fine tænder, fordi de siden ungdommen har været omfattet af den kommunale tandpleje.
Det er de ikke længere, og så får potentielle skrøbeligheder eller uheldige dispositioner mulighed for at vokse sig til behandlingskrævende tandproblemer, der nemt kan koste 25.000, 50.000 kr. eller mere at få ordnet.
Og dermed er årtiers forebyggende arbejde tabt på gulvet.
Påvirker hele kroppen
Sunde tænder og en god mundhygiejne er et vigtigt grundlag for en god almen sundhed.
Dårlige tænder og mundproblemer kan ligeledes påvirke hele kroppen og forværre alvorlige sygdomme som hjertekarsygdomme, lungeinfektioner, diabetes og Alzheimers. Det er alvorlige problemer for de borgere, det rammer, og det er sundhedsudfordringer, der i sidste ende vil øge de offentlige udgifter i det øvrige sundhedssystem, hvis de ikke bliver grebet i tide.
LÆS OGSÅ: Med 3 anbefalinger vil Dansk Erhverv vidensefterslæbet om kvinders sundhed til livs
I Danmark har vi en kommunal tandpleje i verdensklasse.
I mere end 50 år har den kommunale tandpleje prioriteret forebyggelse med dokumenteret effekt. Den kommunale tandpleje passer ikke kun på børn og unges tænder. Siden 1994 har den kommunale tandpleje også behandlet særligt sårbare voksne og ad flere omgange fået nye målgrupper.
Siden blev målgruppen udvidet med borgere med psykiske lidelser, særligt udsatte og hjemløse, hvis de ikke har mulighed for eller førlighed til selv at komme til tandlæge. Og i 2022 blev de 18-21-årige omfattet af gratis tandbehandling. Så der er travlt i den kommunale tandpleje.
Penge er ikke fulgt med opgaverne
Den kommunale tandpleje er presset på ressourcer og personale. Pengene er ikke fulgt med de nye opgaver, der kom til i 2020 og 2022, og der er mangel på både tandlæger, tandplejere og klinikassistenter.
Men der er stadig masser af borgere, der falder uden for de tilbud, som den kommunale tandpleje har lovhjemmel til at hjælpe med. Det rammer ikke mindst ældre, kronikere og multisyge, som ender med dårlige tænder og tandsygdomme, der kunne have været forhindret med lidt opmærksomhed i tide.
LÆS OGSÅ: Magtliste: De 25 sundhedsprofiler med mest magt i den danske model
Rundt omkring på landets plejehjem og plejeboliger sidder for eksempel mange ældre, der ikke får passet og plejet deres tænder godt nok.
Hovedproblemet er, at landets politikere og landets sundhedsmyndigheder ikke anerkender tandsundhed og mundhygiejne som en væsentlig faktor for ældres og især de ældre patienters generelle sundhed.
I praksis kan det betyde, at fru Hansen ikke får passet og plejet sine tænder godt nok – ofte fordi fru Hansen ikke bryder sig om at få børstet tænder. Og hvis plejepersonalet ikke er lige så godt uddannet i tandsundhed som i at forebygge liggesår, så bliver fru Hansens tandbørstning måske ikke prioriteret lige så højt som liggesår – også selv om forskningen viser, at tandbørstning kan redde menneskeliv.
Brug for mere opmærksomhed
Tandsundhed og sundhed i munden bør prioriteres langt højere i ældresektoren og i sundhedssystemets behandling af kronikere og multisyge. Der er stadig masser af hospitalsafdelinger, hvor ældre patienter slet ikke får børstet tænder, mens de er indlagt.
Det til trods for, at der er masser af evidens for, at god mundhygiejne og god tandsundhed forebygger komplikationer og genindlæggelser.
Hvis borgernes tandsundhed langt om længe skal prioriteres lige så højt som sundhed i resten af kroppen, skal indsatsen tænkes bredere.
Derfor er det helt uforståeligt, at regeringens sundhedsreform ikke inkluderer en styrket indsats for tandsundheden.
Både ældre, kronikere og multisyge har klinisk set brug for mere opmærksomhed på tandsundhed. Tænder og mundsundhed er områder, hvor forebyggelse virkelig kan gøre en stor forskel. Desuden er koordination mellem tandklinik, praktiserende læge og sygehus vigtigt for patienter med en lang række alvorlige sygdomme som fx diabetes, hjertekarsygdomme og mund- og halskræft.
Og når regeringen netop tænker i helheder og et mere sammenhængende sundhedsvæsen for den enkelte borger, så er det kunstigt og irrationelt at lade ca. 500.000 mennesker – herunder mange ældre - med dårlige tænder i stikken.
