For tredje måned i træk: Beskæftigelsen stiger
Mange mistede deres job i sidste års forår på grund af coronaudbruddet, men pilen har generelt peget den anden vej i foråret i år.
Alene i april er beskæftigelsen steget med 16.000 personer. Det er den største månedlige fremgang, siden Danmarks Statistik i 2008 begyndte at føre statistik med området.
Med fremgangen i april er beskæftigelsen nu steget tre måneder i træk. Samlet for perioden februar til april er beskæftigelsen steget med 24.000 personer.
Det følger efter et fald på i alt 17.000 personer i perioden december til januar.
De seneste måneders stigning i beskæftigelsen er hjulpet stærkt på vej af den genåbning, der har været af landet. Det vurderer flere økonomer, herunder cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.
- Genåbningen har åbnet for sluserne igen, hvor beskæftigelsen har fundet et yderst solidt momentum med tre måneders uafbrudt fremgang, siger han i en skriftlig kommentar.
Foruden genåbningen har også udbetalingen af de indefrosne feriepenge været med til at sende flere i arbejde, bemærker økonomen.
- Det har og vil give forbruget vinger og øge efterspørgslen efter arbejdskraft, siger Jeppe Juul Borre.
Med stigningen i april var der i alt 2.787.000 personer med et lønmodtagerjob. Det er 14.000 lavere end antallet af lønmodtagere, umiddelbart før Danmark i foråret 2020 lukkede ned på grund af coronaudbruddet.
Dermed er beskæftigelsen igen tæt på det rekordhøje niveau fra før krisen. Det vækker både glæde, men også bekymring blandt økonomerne, herunder cheføkonom Niklas Prafke fra Ledernes Hovedorganisation.
- Det betyder, at arbejdsmarkedet er ved at gå fra at være næsten frosset til is til at nærme sig en situation, hvor der er risiko for betydelig mangel på arbejdskraft.
- Vi ser allerede udfordringer i mange brancher med at skaffe den rette arbejdskraft. Det er et alvorligt problem, som kun står til at blive større den kommende tid, siger Niklas Praefke i en skriftlig kommentar.
Tallene fra Danmarks Statistik er korrigeret for sæsonudsving.
Det vil sige, at de for eksempel tager højde for forhold som, at der er mindre at lave inden for byggeriet i løbet af vinteren.
/ritzau/
