67.425 studerende er kommet ind på en uddannelse: Her er de største

20200910-134416-L-1920x1277we__1_
I alt bliver 67.425 ansøgere 28. juli tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse. (Arkivfoto) Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Over 67.000 kan glæde sig over at blive optaget på en videregående uddannelse. Flest skal læse til pædagog.

Ikke overraskende er det ligesom de foregående år især store uddannelser som pædagog, sygeplejerske og ingeniør, der trækker mange studerende til.

I alt bliver 67.425 ansøgere 28. juli tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse.

Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om årets optag.

Se her, hvilke 20 uddannelser der har optaget flest:

(Tallene i parentes angiver, hvor mange flere eller færre der bliver optaget i år på de enkelte uddannelser sammenlignet med 2020, hvor optaget var ekstraordinært højt)

* Pædagog: 4781 (-174).

* Sygeplejerske: 4112 (-147).

* Diplomingeniør: 3169 (-173).

* Civilingeniør: 3164 (-356).

* Erhvervsøkonomi: 2648 (-138).

* Folkeskolelærer: 2556 (-141).

* Markedsføringsøkonom: 2297 (-22).

* Socialrådgiver: 2226 (-144).

* Finansøkonom: 1939 (-14).

* Medicin: 1796 (29).

* Jura: 1603 (-2).

* Bygningskonstruktør: 1491 (125).

* Professionsbachelor i finans: 1156 (161).

* Fysioterapeut 1143 (8).

* Multimediedesigner: 1060 (-6).

* Serviceøkonom: 1007 (-227).

* Datamatiker: 975 (-99).

* Psykologi: 814 (-20).

* Maskinmester: 752 (9).

* Statskundskab: 683 (0).

Kilder: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

/ritzau/

GDPR