Madsen: Gud har givet Grønland til Trump

DSC02681_redigeret_bg
Kristian Madsen, chefredaktør for A4 Medier. Foto: A4 Medier
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Pyha. Truslerne mod Danmark udeblev i Trumps indsættelsestale. Men Grønland er langt fra væk fra hans radarskærm: Den dystre tale tegner et mørkt billede af, hvad der venter os med Trump i rollen som Guds udvalgte.

I STATSMINISTERIET OG I NUUK sad de med sikkerhed med livet i hænderne, efter at Donald Trump havde sendt en svada af utilslørede trusler mod Panama. Kom det afsnit nu om at tage ejerskab over Grønland, der har været fast indhold i Trumps taler siden jul? Nej. Vi slap i første omgang med skrækken. 

Pyha. Så må vi leve med det endnu større problem i den globale optik: at heller ikke Ukraine blev nævnt med et eneste ord.

Men forbigåelsen af Grønland i Trumps tale, da han mandag blev indsat som USA's 47. præsident, var måske det eneste lille nationale lyspunkt i en dystopisk tale, der indvarsler en dybt skræmmende tid for USA og for verden. En tale, der trak på den samme mørke forestilling om et USA, der er i indre og ydre forfald. Hvor amerikanerne ydmyges hjemme af en korrupt elite og på den globale scene af resten af verden.

Tech-drengerøvene med som den nye magthaver

På den måde var talen et ekko af den berømmede "amerikansk blodbad"-tale, som Trump holdt for otte år siden - hvor jeg selv stod blandt publikum i et frostklart Washington. Dengang var talen mere svulstig retorisk skruet sammen med sin manede beskrivelse af forfaldet. Mandag var talen til gengæld langt mere direkte og handlingsrettet.

Denne gang er Trump forberedt og har dygtige rådgivere omkring sig. Og han har et samlet parti bag sig, og ikke mindst hele den økonomiske elite i USA. 

Der var milliardærer på stribe til indsættelsen. Ligesom repræsentanterne for den lovgivende forsamling og højesterets ni dommere altid er med for symbolsk at besegle magtskiftet, var de nye amerikanske oligarker på plads for at fuldbyrde det nye politiske ægteskab mellem politik og tech. 

Drysset ned midt i den omfangsrige Trump-familie sad præsidentens nye bedste venner, de tre begejstrede drengerøvsmilliardærer Elon Musk, Mark Zuckerberg og Jeff Bezos tilsat en mere beklemt udseende Apple-direktør Tim Cooke. 

Trump har en maskine til rådighed, der er unik i verdenshistorien. Verdens stærkeste militær, verdens stærkeste økonomi og nu også næsten total kontrol over de globale elektroniske kommunikationskanaler.

Trump-evangeliets manifeste skæbne

Midt i al den bralrende selvros om valgsejren og fladpandede forslag om at omdøbe Den Mexicanske Golf og at fjerne hensyn til transpersoner var der en klar linje, som mange af hans tilhængere abonnerer på: Vorherre har udvalgt Donald Trump til at genrejse USA. 

Med denne messianske udvælgelse har trumpismen fået tilført et religiøst element, der trækker på dybtliggende forestillinger hos mange amerikanere om USA’s rolle i verden.

Derfor er Danmark - trods den åbenlyse glæde over, at Grønland ikke blev en del af talen - heller ikke ude af sigtekornet. 

Men man går galt i byen, hvis man forsøger at forstå Trumps tanker med udgangspunkt i økonomiske eller militære analyser. Donald Trumps drøm om at annektere Grønland trækker på en meget simplere ambition om at udvide antallet af kvadratmeter og en dybtliggende selvforståelse i Guds eget land, der ofte kaldes "Manifest Destiny" - en åbenbaret skæbne. 

Tanken, der var bærende for USA’s udvidelse mod vest i 1800-tallet, er, at Gud har udvalgt amerikanerne til at befolke hele det nordamerikanske kontinent. Det var åbenbaret som Herrens vilje, at de oprindelige folk skulle underlægges, og kolonimagter sendes tilbage til den gamle verden, således at ingen europæere havde bestemmende indflydelse på de amerikanske kontinenter

Trump er ingen stor religiøs tænker, men her er et evangelium, han kan abonnere på. 

De svage må bøje sig

Det opløser også den traditionelle forskel mellem isolationister og interventionister. Trump er isolationistisk i den forstand, at han ikke vil rodes ind i krigen i Ukraine eller andre fjerntliggende konflikter, som han ikke mener kommer USA ved. Men at dømme efter hans optræden og udtalelser er han særdeles aktivistisk i USA’s nærområde - herunder Grønland.

Derfor er Mette Frederiksen næppe heller færdig med sin påtvungne rolle som komiske Ali, eller med at messe sætninger om, at "USA er vores vigtigste allierede", mens Trump og hans håndlangere sviner os til. Hun har ikke andet valg. Vi får udstillet og udmålt forskellen mellem de magtfulde, der kan skryde, og de magtesløse, der må knæle ned.

Det er den verden, Donald Trump og hans allierede tror på: De stærke skal dominere over de svage for alles bedstes skyld.

Europa er vores eneste svar

Det repræsenterer på det nationale plan et paradigmeskifte fra USA’s uafhængighedserklærings smukke ord og på det internationale plan fra hele den liberale, regel-baserede verdensorden, som USA stod i spidsen for at opbygge efter Anden Verdenskrig.

Denne gang er det ikke blot fire år, der skal overstås på bedste vis. Trumpismen vil vare ved i USA på samme måde som for eksempel Reagan og Clinton satte deres præg på de næste årtier.

Vi er nødt til i Danmark og Europa at erkende, hvor stort dette øjeblik er. Det står klart, at vi er alene hjemme, og at vi ikke længere kan regne med USA. Vi kan ikke engang regne med, at de lader os være i fred.

Der er ikke plads til flere danske reservationer over for den eneste reelle mulighed for at skabe vores egen sikkerhed gennem stærke europæiske institutioner i EU.

GDPR