Madsen og Reimer Bo: Mette Frederiksens gavebod får den bitre pille til at glide ned hos fagbevægelsen
'Madsen & Reimer Bo' kan høres på Itunes eller Spotify
Mette Frederiksen slog et stort brød op med præsentationen af reformudspillet 'Danmark kan mere I'. Tilbage står spørgsmålet, om hun så også kan få det bagt.
Det er et af temaerne i det nyeste afsnit af 'Madsen & Reimer Bo' - A4's podcast om dansk politik.
LÆS OGSÅ: Madsen og Reimer Bo: - Vi er med Halsboes entré vidne til en ny kramme-tur mellem S og kulturlivet
Her taler de to også om fagbevægelsens modtagelse af udspillet. For mens akademikerne er rasende over, at regeringen vil sænke dimitendssatsen, har den traditionelle FH-fagbevægelsen været anderledes positivt stemt. Reformen leverer nemlig en masse andet, der kan få den bitre, bitre pille, som en forringelse af dagpengesystemet er, til at glide ned hos fagbevægelsen, mener Kristian Madsen.
- De har fået en gavebod leveret den anden vej. De har fået ekstra forhøjede dagpenge til de nyledige, der har været på arbejdsmarkedet i mange år. 'Arbejdsmarkedets kernetropper,' som Metal-formanden kalde dem, de får nu mere tryghed i dagpengesystemet. De har fået øget fradrag på fagforeningskontingent. De har fået investeringer i erhverhvervsuddannelser, grønne dit og dat og så videre. De har simpelthen fået, hvad HK-formanden kaldte en 6-1 sejr. Seks gode resultater til fagbevægelsen, og så må man leve med den der dimintendssats, siger han.
Madsen og Reimer Bo ser ser også på den sag, der 'klæber sig til Trine Bramsens sko som et stykke tyggegummi'.
- Det er blevet et studie i, hvordan politiske skandaler opstår. Det startede med noget helt andet. Var de til stede det rigtige sted under Kabuls fald, og nu er den blevet til 'fik Trine Bramsen et ulovligt lift med marinehjemmeværnet til et valgkampsarrangement på Ærø?, siger Kristian Madsen.
Til sidst i programmet kommer Madsen og Reimer Bo også ind på Lars Løkke Rasmussen og hans nye parti Moderaterne. For hvad er Løkkes politik egentlig?