Greve Kommune henter ny beskæftigelseschef hos Banedanmark

jobskiftegrevekommune
Greve Kommune har ansat Tenna Fonseca Kaarslev som ny beskæftigelseschef. Foto: LinkedIn/Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Tenna Fonseca Kaarslev har foretaget et sporskifte i karrieren og er nu den øverste ansvarlige for Greve Kommunes beskæftigelsesforvaltning.

Greve Kommune har ansat Tenna Fonseca Kaarslev som ny beskæftigelseschef. Hun tiltrådte i stillingen 1. oktober, oplyser hun selv på LinkedIn.

Tenna Fonseca Kaarslev kommer fra en stilling som sektionschef i Banedanmark, hvor hun nåede at arbejde i to år.

Hun er dog ikke uden kommunal erfaring, idet hun tidligere i karrieren har haft lederstillinger i både Næstved Kommune og Kalundborg Kommune.

I Næstved var hun ungeleder fra 2019 til 2020, og i Kalundborg var hun leder af afdelingen Ung og Uddannelse i knap to år.

Tenna Fonseca er uddannet socialrådgiver, men hun har også en cand.soc. i sociale interventionsstudier ved Roskilde Universitet.

Som beskæftigelseschef i Greve Kommune er hun chef for over 100 medarbejdere på tværs af beskæftigelsesforvaltningen og jobcentret.

GDPR