Mads Samsing: Urimelige regler fastlåser fleksjob-ansatte i en økonomisk spændetrøje
VORES SAMFUND ER BEDST TJENT MED, at så mange som muligt får chancen for at bidrage med det, de kan, på arbejdsmarkedet. Hvis man sætter sig for at finde nogen i det politiske landskab, som er uenige i det, skal man nok have den helt store lup op af skuffen. Til gengæld er det ret nemt at finde nogen, der ser fornuften i, at det skal kunne betale sig at arbejde.
Så egentlig er det lidt paradoksalt, at fleksjobordningen, som er en vigtig løsning for mange, er indrettet sådan, at den ofte ender med at spænde ben for de mennesker, som har brug for den.
LÆS OGSÅ: Trods sengepraktikker og kaskade af skandaler: Topforsker advarer om at lukke ressourceforløb
Den kommende beskæftigelsesreform er en oplagt mulighed for at få ryddet ud i snubletrådene. Og et vigtigt skridt er at rette op på reglerne om modregning.
Heftig modregning spænder ben
Reglerne er i dag indrettet sådan, at der ikke skal meget til, før personer i fleksjob havner i en økonomisk fælde. For hver eneste krone de tjener, bliver de modregnet 30 procent – mindst. For overstiger man 16.323 kr. om måneden, er modregningen helt oppe på 55 procent. Altså højere, end hvad selv en topskatteyder betaler.
Det er problematisk af flere årsager. For det første strammer modregningsreglerne skruen så meget, at mange ansatte i fleksjob lever på kanten af økonomisk usikkerhed og kæmper med at få enderne til at mødes. Det er urimeligt og grund nok i sig selv til at rette op.
Men nuvel, lad os et øjeblik se bort fra de menneskelige konsekvenser og den enkeltes økonomi. Så heftig en modregning er også uhensigtsmæssig på samfundsøkonomisk plan. Hvis man gerne – af hensyn til arbejdsudbuddet fx – vil have folk til at arbejde så meget som muligt indenfor rammerne af, hvad de kan, er det som bekendt en god idé at sørge for, at de har et økonomisk incitament for at gøre det. Den mekanisme holder ikke pludselig op med at gøre sig gældende, bare fordi der er tale om ansatte i fleksjob.
Fem konkrete forslag
Så spørgsmålet er, hvordan vi kan løse problemet. HK har fem konkrete forslag:
- Pensionsindbetalinger skal ikke modregnes. Ansatte i fleksjob skal have reel mulighed for at spare op til en mere tryg alderdom uden at blive straffet økonomisk for det.
- En bonus på baggrund af arbejdsindsats og produktivitet skal ikke modregnes. En bonus fra arbejdsgiveren skal gå til den ansatte. Ikke til kommunen.
- Der skal skrues godt ned for modregningsprocenten.
- Der bør etableres en fradragsgrænse, så der skal mere til, før modregningen træder i kraft, og flere ansatte i fleksjob får mulighed for at forbedre deres økonomiske situation.
- Løbende genberegning af lønloftet skal sikres, så ansatte i fleksjob får den rigtige løn.
Alle fem forslag er eksempler på forbedringer, som vil kunne gennemføres uden at gøre fleksjobordningen tungere at administrere. Det er vigtigt. Der er behov for en mere retfærdig fleksjobordning med klare regler, som er lettere at navigere i og have med at gøre for både borgere og kommuner. En fleksjobordning fri for fælder, som forbedrer vilkårene for de mennesker, den er sat i verden for at hjælpe med at komme ind og blive på arbejdsmarkedet.
