Konsulent til forhandling af overenskomster og løn i BUPL

Konsulent til forhandling af overenskomster og løn i BUPL

Ansøgningsfrist:
12. maj 2024

Om stillingen

Vil du være med til at forhandle gode aftaler, der forbedrer pædagogernes løn og vilkår? Så søg stillingen som konsulent i BUPLs overenskomst-team.

Efter 25 år i BUPL går vores kollega på pension. Vi søger derfor en ny dygtig forhandlerkollega til vores overenskomstteam. Det er en stilling, hvor du gør en forskel og kan se synlige resultater af dit arbejde. Du vil blive del af et team af erfarne kolleger, som er klar på at videndele og sparre.

Dine opgaver som konsulent i BUPL’s overenskomstteam vil primært være forhandling og indgåelse af aftaler og overenskomster, fortolkning af disse samt rådgivning af BUPL’s politikere og lokale fagforeninger. Vi forventer derfor, at du har kendskab til overenskomster og den danske arbejdsmarkedsmodel evt. fra en lignende stilling.

Derudover vil dine opgaver være at bistå BUPL’s 12 lokale fagforeninger i konkrete sager fx om løn, pension, arbejdstid og brud på overenskomsterne. Det vil derfor være en fordel, hvis du kan regne og har flair for tal og beregninger.

Endelig kan du forvente at blive tilknyttet tværgående projekter og indsatser, der handler om pædagogernes løn og arbejdsvilkår.

Du får din daglige gang i en moderne kontorbygning ved vandet i Nordhavn, vi har en aktiv medarbejderforening, en god kantineordning og gode muligheder for kompetenceudvikling.

Om jobbet
Som konsulent i BUPL’s overenskomst-team skal du:

  • Selvstændigt kunne varetage forhandlinger med både kommunale og private arbejdsgivere om indgåelse og fortolkning af kollektive overenskomster og aftaler

  • Behandle og bistå i sager i det fagretslige system bl.a. lønsager

  • Rådgive og vejlede BUPL’s fagforeninger og politisk valgte

  • Udarbejde analyser og notater til BUPL’s politiske udvalg og administrative netværk

  • Indgå og evt. drive tværgående netværk og projekter


Om dig
Som vores nye kollega har du:

  • erfaring med at forhandle og fortolke kollektive aftaler fra en lignende stilling eller fordi du fx har været fællestillidsrepræsentant

  • en akademisk uddannelse eller lignende erfaring

  • politisk forståelse samt erfaring med at formidle mundtligt og skriftligt i et klart forståeligt sprog.

  • en forståelse og sympati for den vigtige rolle, som fagbevægelsen spiller på arbejdsmarkedet og i samfundet

  • gode samarbejdsevner og evne til at opbygge og vedligeholde gode relationer til en bred vifte af interessenter

  • Flair for tal og erfaring med at beregne vil være en fordel.


Om enheden
Overenskomstteamet er en del af BUPL’s enhed for Løn og Vilkår. Her varetager vi medlemmernes kollektive og individuelle interesser i forhold til løn, ansættelse og arbejdsforhold, og hjælper medlemmer, der får en arbejdsskade. Derudover bistår og rådgiver vi BUPL’s politiske ledelse og fagforeninger. Enheden består af 14 konsulenter, 3 administrative medarbejdere, en forhandlingschef og en enhedschef.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder af løn og vilkår Lise Johansen på tlf 61959961, forhandlingschef Flemming Vinther tlf. 20419361 eller tillidsrepræsentant Lise Ringgaard Have tlf. 35465121

Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning følger en intern fælles overenskomst med bl.a. DJØF mfl. Der må påregnes rejseaktivitet i et mindre omfang. Yderligere oplysninger om BUPL som organisation og arbejdsplads kan ses på www.bupl.dk.

Sådan ansøger du
Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 12. maj. Der vil umiddelbart herefter blive afholdt ansættelsessamtaler.

Følg os

https://www.facebook.com/bupl.dk

https://www.linkedin.com/company/bupl/

https://twitter.com/i/flow/login?redirect_after_login=%2Fbupldk

https://www.instagram.com/bupldk/

 

 
BUPL er forhandlingsberettiget organisation for ca. 67.500 pædagoger og klubfolk, der arbejder i daginstitutioner, klubber, skoler, biblioteker, dagcentre m.v., samt for de pædagogstuderende. Lederforeningen i BUPL har ca. 3.700 medlemmer. 

BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Det er forbundets formål at varetage medlemmernes økonomiske, faglige, sociale, pædagogiske og uddannelsesmæssige interesser.

På forbundskontoret er ansat ca. 130 medarbejdere, som servicerer BUPL’s medlemmer samt valgte og ansatte i 12 fagforeninger. Blandt de ansatte er administrativt personale, socialrådgivere, pædagoger, jurister, økonomer, magistre, journalister, køkkenpersonale m.fl.