Drømmer du om at arbejde med sundhedspolitik og interessevaretagelse for sygeplejersker i en af landets stærkeste organisationer på sundhedsområdet? Så læs med her. Vi søger en chefkonsulent, der kan indgå i vores stærke team af lobbyister og analytikere.
Sundhedsområdet står midt i centrale udviklinger. Derfor skal Dansk Sygeplejeråd fortsat have en stærk stemme på sygeplejerskernes vegne. For tiden har vi bl.a. har fokus på sundhedsreformen, ældreloven, psykiatriplanen og Dansk Sygeplejeråds professionsstrategi. Du kommer til at beskæftige dig med et af de mest spændende politikområder, nemlig sundhedspolitik, og du får snitflader til vores arbejde med bl.a. uddannelsespolitik, beskæftigelsespolitik og strategisk løndannelse.
Du bliver del af en velfungerende afdeling for Politik, Profession og Analyse med i alt 14 ansatte. Og du får et tæt samspil med vores politiske ledelse, direktion og andre kolleger i huset, ikke mindst presse og kommunikation.
Du drives af at skabe resultater til landets sygeplejersker gennem systematisk interessevaretagelse. Du trives i at håndtere flere opgaver samtidig, ofte med høj kompleksitet og i en hverdag med stor omskiftelighed. Og du har det godt med, at der både er opgaver med et kort og med et langt sigte.
Opgaver
Dine opgaver bliver:
- Selvstændigt ansvar for at skabe resultater til medlemmerne på flere af vores mærkesager. Dvs. ansvar for strategisk politikudvikling og interessenthåndtering på bl.a. Christiansborg og Slotsholmen.
- Sekretariatsbetjening af politisk ledelse og direktion, fx taler, mødeforberedelse, strategioplæg osv.
- Løbende sparring med politisk valgte og kolleger, både i Kvæsthuset og i vores lokale kredse.
- Fortsat professionalisering af vores interessevaretagelse, bl.a. ekstern relationsopbygning.
- Styrke det interne samarbejde, bl.a. ved at sammentænke politik, presse/kommunikation, professionsudvikling og medlemsorganisering.
Kompetencer
Du har:
- Solid erfaring med professionel interessevaretagelse og en veludviklet public affairs-værktøjskasse.
- Stor politisk tæft, som bl.a. baserer sig på en analytisk kapacitet og tilgang.
- Bredt kendskab til sundhedsvæsenet og/eller offentlig velfærdspolitik i øvrigt.
- Veludviklede samarbejdsevner og sociale kompetencer, både internt og eksternt.
- Lyst til at arbejde i en værdibaseret organisation, hvor medlemmernes interesser er i fokus.
- En skarp pen til at formidle politiske forslag og indsatser.
- En samfundsvidenskabelig baggrund som f.eks. cand.scient.pol.
Vi tilbyder
Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til kvalifikationer og intern overenskomst i Dansk Sygeplejeråd.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV via linket nedenfor, så vi har den senest 13. februar 2025 kl. 12.00.
Der vil eventuelt blive anvendt test i ansættelsesforløbet.
Tiltrædelse: 1. april 2025.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Politik, Profession og Analyse Mathilde Thornberg Djervad på tlf. nr. 2035 1329 eller Faglig koordinator Jacob Holch på tlf. nr. 6195 6586.
ANSØG
Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd er en partipolitisk uafhængig organisation, der varetager godt 73.000 sygeplejerskers interesser. Vores vision er ”Sygeplejerske – for livet.” Vi arbejder for at sygeplejersker aflønnes i forhold til professionens høje værdi for samfundet, for en professionel sygepleje af faglig høj kvalitet og deltager aktivt i den sundhedspolitiske debat. Læs mere om Dansk Sygeplejeråd på www.dsr.dk.