Faglig sagsbehandler

Faglig sagsbehandler

Ansøgningsfrist:
18. apr. 2025

Om stillingen

HK Kommunal søger faglig sagsbehandler

Synes du overenskomster og aftaler er interessante – og er du fan af den danske model?

Kan du lide at rådgive både i skrift og tale og vil du være med til at gøre en forskel for HK Kommunals medlemmer, der arbejder i kommuner og regioner?

Vi søger en sagsbehandler til Fagligt Teams faglige servicecenter – kaldet Faglig Sluse - hvor du og vores 2 nuværende faglige sagsbehandlere, skal udføre sagsbehandling i forhold til teamets kerneopgaver, udarbejde sagsfremstillinger og ikke mindst yde telefonisk rådgivning til vores kollegaer i de 7 lokale HK-afdelinger. Faglig sluse er desuden ansvarlig for de administrative opgaver, der er knyttet til kerneopgaverne.

Faglig sluse vurderer og sagsbehandler ansøgninger til den Kommunale og Regionale Kompetencefond, som kræver kendskab til uddannelsessystemet, hvilket du selvfølgelig vil blive oplært i.

Faglig sluse er samtidig den direkte kontakt for vores medlemmer i forhold til HK Kommunals kollektive lønforsikring og har månedlige opfølgningsopgaver i forbindelse med udbetaling fra forsikringen.

Medlemmerne kan være i en sårbar situation, som fordrer at vi udviser empati og forståelse.

Fagligt Teams kerneopgaver er bl.a.

  • Fornyelse af overenskomster på det kommunale og regionale område

  • Videreførelse af faglige sager – herunder sager vedrørende lokal løn og chefløn

  • Videreførelse af og rådgivning i forhold til afskedigelsessager

  • Uddannelse af Tillidsvalgte

  • Information til HK-afdelinger og Tillidsvalgte

  • Rådgivning af afdelingsmedarbejdere i forhold til fortolkning af overenskomster og aftaler

  • Afholdelse af erfa-møder med vores kollegaer i de lokale HK-afdelinger.
     

Da Fagligt Teams hovedopgaver er behandling af sager og henvendelser om kommunalt ansattes løn- og ansættelsesforhold, vil det være en fordel, at du har interesse for og et vist kendskab til arbejdsområdet.

Vi forventer, at du er systematisk og er i stand til både at arbejde selvstændigt og samtidig løfte opgaver i samarbejde med dine kollegaer i teamet. Har du interesse for tal og udtræk af statistik fra forskellige systemer vil det være et plus men ikke en forudsætning.

Der vil foregå en løbende intern oplæring og du skal være indstillet på at gennemgå relevant efter- og videreuddannelse.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og varieret hverdag i et velfungerende team, der dagligt gør en positiv forskel for HK Kommunals medlemmer.

Arbejdstempoet er til tider højt. Det håndterer vi med en veludviklet holdånd, hjælpsomhed, god brug af humor og omsorg for hinanden. Der er gode mulighed for fleksibilitet.

Vi tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt attraktive løn- og ansættelsesvilkår i henhold til intern overenskomst med OK-fællesskabet (Klubben HK). Stillingen er på fast arbejdstid (flextid).

Tiltrædelse:
Den 1. juni 2025.

Ansættelsessted
HK Kommunal, Weidekampsgade 8, 2300 København S.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos sekretariatschef Henrik Gammelholm tlf. 2940 4943 eller faglig koordinator Lone Herrmann tlf. 3330 4357.

Ansøgning
Søg stillingen ved at klikke på ’ANSØG’ nedenfor. Vedhæft venligst motiveret ansøgning, CV og relevante bilag.

Ansøgningsfrist fredag den 18. april 2025, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. og 28. april 2025.

HK opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, seksuel orientering eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

ANSØG

HK Kommunal er fagforeningen for administrative medarbejdere i kommuner og regioner. Vores medlemmer løser mange af de vitale opgaver, der er afgørende for at drive et godt velfærdssamfund. HK’ere får dagligdagen til at glide for borgere og virksomheder i Danmark.

Hovedparten af vores medlemmer er sagsbehandlere, og øvrigt IT og kontoradministrativt personale. Derudover er typiske titler for medlemmerne: lægesekretær, socialformidler, jobkonsulent, tandklinikassistent, kontorchef, løn- og personalekonsulent, IT-konsulent, biblioteksassistent, laborant, miljøtekniker og skolesekretær.

HK er en attraktiv arbejdsplads med et kollegafællesskab, hvor vi rækker ud og hjælper hinanden på tværs af teams og afdelinger. Vi arbejder hver dag for at indfri medlemmernes forventninger om god og nærværende service. Det sætter skub i en lang række initiativer og projekter, der er med til at skabe muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dig såvel fagligt som personligt. Målet er, at HK skal levere services af en sådan kvalitet, at HK fortsat er det oplagte valg for nuværende og nye medlemmer.

 

 

GDPR