A4 Medier søger en ny journalist, der skal dække sundhed og arbejdsmiljø på A4 Mediers nichemedier, primært A4 Sundhed.
I samarbejde med redaktør Emma Bæksgaard Christensen skal du lave de dagsordensættende historier, der gør A4 Medier til et uundværligt arbejdsredskab for læsere, der arbejder professionelt med sundhedsfremme, sundhedspolitik, folkesundhed, forebyggelse og arbejdsmiljø.
Du er:
Din primære opgave bliver at skrive og researche historier på området samt at udsende og redigere vores nyhedsbreve, sites og måske også podcast. Vi lægger vægt på den gennemarbejdede historie, der skaber værdi for læserne, snarere end den hurtige nyhedshistorie, der skaber klik.
Det er meget fint, hvis du har erfaring med at skrive om området i forvejen. Men det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig til en stærk faglig, journalistisk profil på området.
Måske har du flere års erfaring - eller måske er du helt nyuddannet, talentfuld og brænder for at komme i gang med dit arbejdsliv med sundhedsområdet.
Vi forventer, at du er god til at tage initiativ, opsnuse den gode sundhedshistorie og arbejder selvstændigt, men trives i en lille redaktion, hvor vi sammen udvikler idéer og sparrer med hinanden.
Om A4 Medier
Vi tilbyder en dynamisk, kollegial arbejdsplads med cirka 20 ansatte, herunder 10-12 journalister, centralt på Vesterbro i København. Vi lægger vægt på et stærkt kollegialt fællesskab og fælles redaktionel inspiration.
A4 Medier udgiver lige nu fem nichemedier med fokus på job, uddannelse og velfærd:
A4 Sundhed, A4 Arbejdsmiljø, A4 Beskæftigelse, A4 Uddannelse, A4 Overenskomst samt A4 Aktuelt og Magasinet Arbejdsmiljø. Vores plan er at udbygge forretningen med flere nicher over de kommende år.
A4 Medier er en arbejdsplads, hvor vi ønsker at sætte mangfoldighed i højsædet. Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, etnisk oprindelse, seksuel orientering eller andre forhold.
Vi har familievenlige arbejdstider uden faste weekend- eller aftenvagter. Ansættelse sker efter overenskomst med Dansk Journalistforbund.
Yderligere oplysninger hos Emma Bæksgaard, [email protected] (26293818), eller redaktionschef Andreas Lund, [email protected] (31256141).
Ansøgningsfrist er 11. april 2025. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Send din ansøgning og CV til [email protected]