Anette Claudi er ny pressechef i Gigtforeningen

1730791424281-fotor-20241105144510
Foto: Privatfoto
Gigtforeningen har ansat Anette Claudi, der blandt andet har fortid hos HK Privat og Politiken, som ny pressechef

Gigtforeningen har ledt efter en ny pressechef, siden Marie Kristensen 1. november forlod stillingen til fordel for et job hos Socialdemokratiet. 

Tirsdag offentliggjorde Gigtforeningen så, at det fremover bliver Anette Claudi, som overtager den stilling. 

"Gigtforeningen emmer af smittende energi og ambitioner om at gøre en forskel for de mere end 700.000 danskere, der lever med gigt. Det hold glæder jeg mig virkelig til at være en del af," siger Anette Claudi i en pressemeddelelse.

Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, mener, at Anette Claudi kommer til at tilføre stærke kræfter til patientforeningen.

"Jeg er ikke i tvivl om Anette Claudis kvaliteter, og jeg forventer, at hun kommer til at gøre en stor forskel i vores arbejde for at forbedre vilkårene for Danmarks største oversete patientgruppe," siger Mette Bryde Lind i samme pressemeddelelse.

Tidligere har Anette Claudi været redaktør hos Politiken og TV 2 Kosmopol. Derudover har hun været pressechef hos HK Privat - en stilling hun dog trak sig fra i 2022 grundet anklager om dårligt arbejdsmiljø fra medarbejderne.

GDPR