Kræftens Bekæmpelse: Forebyggelse skal være en politisk overskrift – ikke en parentes

I DISSE MÅNEDER varmer politikerne op til en længe ventet sundhedsreform, som skal sikre et bedre sundhedsvæsen, så patienter oplever sammenhæng og kvalitet i behandlingen, uanset hvor i landet de bor. Det er godt og vigtigt.

Til gengæld er det brandærgerligt, at de kommissioner, der har støbt kuglerne til en kommende reform, helt overser den del af sundhedsopgaven, der handler om at forebygge sygdom. Hvis befolkningen levede sundere, kunne vi undgå at sende rigtig meget arbejde til sundhedsvæsenet.

Det er tankevækkende, at vi blot ser til, mens forskellen i levealder bliver større og større mellem den ufaglærte arbejder og direktøren. Knap 10 års forskel er ikke bare et abstrakt tal i en tabel, men en forskel i, om man kan klare sin dagligdag, opleve børnebørnene blive konfirmeret og nå at nyde sit otium efter mange år på arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ: 3F: Uanset hvor meget du forebygger, er der nogle jobs, man ikke kan have, indtil man bliver 70

Den uretfærdige forskel kan ikke behandles væk, men kræver en sund omstilling, hvor samfundets rammer skubber sundheden i den rigtige retning, og der er forebyggelsestilbud af høj kvalitet til de borgere, der har brug for en ekstra hjælpende hånd til at forbedre deres sundhed.

Brug for ambitiøse mål efterfulgt af konkret handling

Derfor er det også positivt, at indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) nu lægger op til en snak om, hvordan vi styrker forebyggelsesindsatsen og breder den ud på tværs af politiske områder. Befolkningens sundhed skal ikke kun være noget, man beskæftiger sig med på sundhedsområdet, men skal tænkes klogt ind i arbejdsmarkeds-, uddannelses-, skole- og transportpolitik. Ministeren er også positiv over for nationale målsætninger for folkesundheden.

LÆS OGSÅ: Sophie Løhde: "I virkeligheden skal vi jo være bedre til at tænke forebyggelse ind flere steder"

I Kræftens Bekæmpelse står vi klar til at tage snakken. Vi har længe ønsket bindende og ambitiøse målsætninger for f.eks. overvægt, fysisk aktivitet, alkohol og rygning. Mål, der flugter med langsigtede politiske visioner og følges af konkret handling.

En helt konkret målsætning, som der også er bred opbakning til i befolkningen, er målet om en røgfri fremtid, hvor ingen børn og unge og højst 5 pct. af de voksne ryger i 2030. Hvis det lykkes, vil det være en gamechanger for folkesundheden. På samme måde skal vi turde at sætte ambitiøse mål for bl.a. alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet.

Folkesundhedens svar på sikkerhedsselen

Hvert år dør ca. 16.000 personer i Danmark alene af rygning.

Et grotesk højt tal.

Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det. På trafikområdet har sikkerhedsseler, hastigheds- og promillegrænser sammen med oplysning og kontrol sikret, at antallet af dræbte i trafikken er faldet med mange hundrede procent siden 70’erne.

Lad os lære af den trafikale succeshistorie og lave en samlet plan for folkesundheden, hvor lovgivning, afgifter og regler bruges til at gøre det nemmere og billigere at leve sundt. Med det mål at få flere sunde leveår, færre kræfttilfælde, mere plads på sygehusene, større arbejdsudbud og mindre ulighed i sundhed med i pakken.

LÆS OGSÅ: Sisse Marie Welling i skarp kritik af sundhedskommission: “Deres anbefalinger er så gennemsyrede af hospitalslogik”

Så kære politikere, giv forebyggelse og sundhedsfremme en hovedrolle i udviklingen af et sundt og bæredygtigt samfund. Befolkningen, sundhedsorganisationer, NGO'er, private aktører og dygtige fagfolk fra forskellige brancher står klar med idéer, opbakning og engagement i at give folkesundheden et tiltrængt løft.