Handicapråd: Skal Kim virkelig forvente at dø ti år før naboen?
DET ER EGENTLIG IKKE FORDI, jeg sådan ofte går rundt og tænker på døden. For det meste er tanken om død heldigvis en rimelig abstrakt og fjern størrelse, både for mig selv og mine nærmeste.
For nylig blev jeg dog i arbejdet med et sundhedspolitisk udspil i Det Centrale Handicapråd konfronteret med en ret skræmmende statistik, som tvang mig til at forholde mig til døden. Statistikker fra blandt andre Aarhus Universitet viser nemlig, at mennesker med psykiske lidelser i gennemsnit dør syv til ti år tidligere end resten af befolkningen. Syv til ti år.
Det betyder, at hvis man har en såkaldt affektiv psykisk diagnose som for eksempel depression – ligesom den 49-årige selvstændige rådgiver Kim Madsen, der er foredragsholder og medlem af SIND – så kan man ikke forvente at leve lige så længe som andre danskere. Følger Kim statistikken, skal han altså kun forvente at leve, til han er omkring de 70 år i stedet for omegnen af 80 år. Det synes jeg er virkelig skræmmende.
Et kortere og mere usundt liv
Selvom statistikken om overdødelighed er den mest voldsomme og skræmmende, er der desværre stadig en masse andre triste statistikker, når man graver sig ned i forskningen om personer med handicaps og sundhed.
LÆS OGSÅ: Pårørende til psykisk syge bliver presset ud af arbejdsmarkedet
Personer med handicap har for eksempel generelt et dårligere helbred med flere smerter, er mere ensomme og dyrker mindre motion end dem uden et handicap. Rygning og alkohol er også et større problem end hos resten af befolkningen. Det går alt sammen ud over livskvaliteten, og en tredjedel med større psykisk handicap er utilfredse eller meget utilfredse med deres liv, mens det samme kun gør sig gældende hos fire procent uden handicap.
Ulige behandling og fordomme i sundhedsvæsnet
Men hvad skyldes den her ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap? Det ved vi desværre ikke nok om, og det er derfor også vigtigt, at der politisk bliver afsat midler til mere forskning, der går i dybden med problematikkerne.
Noget af det, vi ved fra den sparsomme forskning, er dog, at mennesker med psykisk lidelse for eksempel har større risiko for at dø, når de bliver syge, og ofte modtager mindre optimal behandling i sundhedsvæsenet end andre.
Det sker ifølge Behandlingsrådet, som står bag studiet, blandt andet fordi, lægen på grund af ubevidste fordomme fejltolker symptomer på fysisk sygdom som tegn på den psykiske lidelse eller er bekymret for, at patienten på grund af den psykiske lidelse ikke vil følge behandlingsrådene. Ikke på grund af ond vilje fra lægens side, men fordi vedkommende ikke er opmærksom på sine underliggende holdninger og fordomme.
16 anbefalinger til at nedbringe uligheden
I Det Centrale Handicapråd mener vi, at alle bør have ret til at leve et sundt liv uden risiko for at dø tidligere sammenlignet med resten af befolkningen. Det tror og håber jeg, de fleste vil være enige i.
Hvis der skal ske en ændring, er der dog brug for politisk handling, og vi har derfor netop præsenteret et sundhedspolitisk udspil for sundhedsministeren, socialministeren og Folketinget med 16 konkrete anbefalinger til at nedbringe uligheden.
Vi skal blandt andet have sundhed med som fokus i den nationale handicappolitiske handlingsplan med mål, der kan monitoreres og evalueres, have iværksat en kampagne, der gør opmærksom på ubevidste fordomme i sundhedsvæsnet. Og som skal sikre, at der er et bredt udbud af sundhedstilbud, der også er tilgængelige for personer med handicap – hvad enten de har angst, sidder i kørestol eller har høreapparat.
Vi skal også sikre, at man kan få sin ledsager med til undersøgelse og behandling i hele sundhedsvæsnet, hvis man har brug for det, og så skal vi have indført en årlig helbredssamtale hos egen læge for at få flere med handicap til at deltage i forebyggende indsatser som for eksempel kræftscreening.
Vi skal handle nu
Sundhedsvæsnet er lige nu ved at gennemgå den største forandring i nyere tid – det er nu, vi skal gribe muligheden for at ændre lovgivning og igangsætte initiativer, der kan gøre en forskel for personer med handicap.
Jeg håber, at Kim får et langt, sundt og på alle måder godt liv – ligesom jeg håber for alle andre, der har en diagnose eller et handicap. Men det kræver, at vi som samfund får øjnene op for, at der er et problem med ulighed i sundhed for personer med handicap, og at vi handler på det.
