Bente Klarlund: "Vi burde have et massivt fokus på forebyggelse, men det har vi ikke. Det er pinligt”
[email protected]
Når Bente Klarlund bliver bedt om at bedømme de seneste 15 års forebyggelsesindsats, er det med en bekymret mine.
“Der er ikke meget at råbe hurra for,” konstaterer den 67-årige professor, der i en menneskealder har beskæftiget sig med, hvordan man får danskerne til at leve sundere.
Selvom hun siger, at der klart er sket en udvikling over de seneste 15 år, så er det politiske fokus på forebyggelsesindsatserne stadigvæk ekstremt undervældende. Særligt når der samtidig er en stigende bekymring for, hvordan man får sundhedsvæsenet til at hænge sammen.
“Vi ved, at halvdelen af dem, der ligger på sygehusene, ligger der med sygdomme, der potentielt kan forebygges. Vi burde have et massivt fokus på forebyggelse, men det har vi ikke. Det er pinligt,” siger Bente Klarlund.
Ingen politisk tabersag
Bente Klarlund mener dog ikke, at forebyggelse er en decideret politisk tabersag.
Alligevel peger hun på, at politikerne aldrig har givet forebyggelsen den prioritet, som hun mener, at den fortjener.
Årsagerne kan være mange. Det kan være svært som politiker at blive genvalgt på tiltag, der måske først virker mange år ude i fremtiden.
Og så er der nogle reelle ideologiske uenigheder, der gør det svært at gennemføre de tiltag, som Bente Klarlund mener er nødvendige.
“I Danmark har vi grundlæggende den opfattelse at forebyggelse, det er den enkeltes egen sag, men i det øjeblik man er blevet syg, så er det samfundets sag,” siger Bente Klarlund og tilføjer, at det er en opfattelse, der bør ændres.
Tilmeld dig A4 Sundheds nyhedsbrev her
“I og med at behandling er så meget dyrere end forebyggelse, så er det jo et problem for velfærdssamfundet, at vi ikke i meget højere grad investerer i forebyggelse, så man kunne undgå, at så mange bliver indlagt og skal behandles med dyre high-tech-løsninger,” siger Bente Klarlund.
“En hård kamp”
Tilbage i 2008 var der ellers håb for, at man kunne opnå nogle store politiske landvindinger. Den daværende VK-regering ville sætte fart under forebyggelsen: Over de næste ti år skulle danskernes levealder forlænges med tre år.
Derfor nedsatte VK-regeringen en forebyggelseskommission, der skulle komme med anbefalinger til, hvilke områder der fremover burde prioriteres i den forebyggende og sundhedsfremmende indsats.
Blandt kommissionens medlemmer var Bente Klarlund, men hun var bestemt ikke begejstret for forløbet.
“Det var en hård kamp,” siger Bente Klarlund, der peger på, at interesser fra embedsværket og industrien stod i vejen for at komme med de fagligt bedste anbefalinger.
Ideologisk modstand
Alligevel mener Bente Klarlund, at kommissionens anbefalinger gødede jorden til forebyggelsespolitiske fremskridt.
Mange af anbefalingerne er da også blevet til virkelighed over årene. Også de forslag, der til en start blev modtaget med stor ideologisk modstand fra nogle af de politiske partier.
Her kan man eksempelvis nævne højere afgifter på cigaretter, ændring af aldersgrænsen for salg af alkohol fra 16 til 18 år og mere motion til skoleelever.
Bente Klarlund lægger da også vægt på, at der er sket et stort skred i vores opfattelse af forebyggelse over de seneste 15 år.
“Jeg tror ikke, at der er mange politikere i dag, der trods alt vil turde sige, at man skal have lov til at ryge overalt,” siger Bente Klarlund.
Hun peger også på, at der er sket en markant holdningsændring i opfattelsen af, hvor nemt tilgængeligt tobak og alkohol skal være for børn og unge.
Alligevel pointerer hun, at der i hendes øjne er en konstant politisk kamp om grænserne mellem individuel frihed og fælles ansvar. Derfor vil forebyggelsesområdet vedblive med at være en politisk kampplads.
