Haarder: Den historiske grønne trepartsaftale viser SVM-regeringens værd
VI HAR NETOP OPLEVET det smukkeste eksempel på ”samarbejdende folkestyre” og set værdien af at have en flertalsregering hen over midten.
CO2-aftalen er beviset på, at SVM kan løfte vanskelige opgaver. Stille og roligt, velforberedt af Danmarks dygtigste eksperter og bakket op af alle betydende interesser på området - herunder Dansk Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer.
Tænk så lige på de utallige spådomme om Venstres uundgåelige forlis og umuligheden af at finde et kompromis. Tænk på Danmarksdemokraternes ”CO2-rallier” og deres flove stemmefiskeri uden hensyn til klimaet, miljøet og almeninteressen. Helt som deres nye sengekammerater i EU. De mener, de repræsenterer danskerne, ”som de er flest”, men alle målinger viser, at danskerne inklusiv Venstres vælgere næsten enstemmigt bakker op om aftalen.
LÆS OGSÅ: Madsen: Den danske model leverer et grønt gennembrud
”Til lykke til de polske landmænd,” lød Inger Støjbergs (DD) usmagelige helsidesannonce 26. juni. Hysterisk skræmmekampagne. Ligesom da Folkebevægelsen mod EU indrykkede annoncer, der fortalte, at 40 millioner østeuropæere var på vej.
Danmarkskortet ændres, når arealer på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm henlægges til skov og udyrkede lavbundsjorder. 7.000 kvadratmeter kyst og søer og vandløb bliver nu endnu mere attraktive for danskere og turister, når kvælstofudledningen bremses.
Selv den altid skeptiske venstremand Jarl Cordua er helt oppe i skyerne, når han i Berlingske 26. juni sammenligner den historiske aftale med Septemberforliget i 1899 - der formede den danske arbejdsmarkedsmodel - Kanslergade-forliget i 1933 - der forligte Venstre og Socialdemokratiet under verdenskrisen - og trepartsaftalen om arbejdsmarkedspensioner i 1987, der lagde grunden til, at Danmark forvandledes fra underskuds- til overskudssamfund.
FOR EN MÅNED SIDEN skrev jeg i A4 om det voksende økonomiske råderum, at valget mellem velfærd og skattelettelser er let. Mit valg er: Ingen af delene. I stedet vil jeg investere, præcis som det nu er aftalt:
”Der er enighed om, at biodiversiteten lider, og at vore fjorde og søer ødelægges af algeforekomst. Der er brug for at købe enorme arealer fri omkring vandløb, søer og farvande, så landmændene kan få fuld kompensation samtidig med, at biodiversiteten øges og flere fisk kan ånde. Jamen, så lad os dog komme i gang med at prioritere de vigtigste opkøb.”
Sådan skrev jeg i A4. Det var, om ikke profetisk, så i hvert fald uendeligt tæt på det, der nu er aftalt i den grønne trepart. 40 milliarder kroner plus ti fra Novo Fonden.
Vi skylder tidligere folketingsformand Henrik Dam Kristensen (S) og økonomiminister Stephanie Lose (V) stor tak. De har levet op til noget af det flotteste i dansk politisk tradition. Og har samtidig påvist klogskaben i at danne flertalsregeringen.
Det var helt rigtigt, hvad Jakob Ellemann-Jensen (V) gjorde efter valget. Han opfandt tilmed den grønne trepart. Hans problem var det, han sagde før valget.
