Marianne Vind fik forhandlet progressiv arbejdsmiljøstrategi igennem ved hjælp af dansk snilde. Nu er hun klar til at gøre det igen

EU-kvarteret i Bruxelles er ikke til at tage fejl af. De gigantiske unionsbygninger af stål ligger side om side på, hvad der føles som hvert brostenshjørne, og er selvfølgelig prydet med det karakteristiske blå flag med gule stjerner.

Skulle man alligevel være i tvivl, skal man bare følge efter en af de mange demokrati-turister i området, der enten færdes i store flokke eller er akkompagneret af en selfie-stang.

De står også foran bygningen, hvor der på tre forskellige sprog står "Europa-Kommissionen". Den kommission, der er moder til unionens arbejdsmiljøstrategi fra 2021, der af flere betegnes som en opsang til medlemslandene - en strategi, der krævede, at der skulle leveres på arbejdsmiljøområdet efter flere år med alt for dårlige resultater.

Men strategien er faktisk født på den anden side af gaden, nemlig i Europa-Parlamentets ovale bygning. For det var danske Marianne Vind (S), der som medlem af Europa-Parlamentet blev valgt som hovedforhandler af Kommissionen.  

Dansk taktik og snilde

Marianne Vind holder til på 11. sal i det "socialistiske tårn" sammen med flere af de venstreorienterede partier fra Danmark og Europa. Inden A4 Arbejdsmiljø kan tage elevatoren op til parlamentsmedlemmets kontor, må vi vente 30 minutter i kø for at få et orange klistermærke på trøjen. Det er nærmest som et levende billede på den kritik, der ofte rammer EU - bureaukratisk og langsom. 

Hun er uddannet laborant, og så har hun i mange år været en del af fagbevægelsen som formand i Dansk Laborant-Forening og næstformand i HK Privat, inden hun i 2019 for første gang blev valgt til Europa-Parlamentet. Derfor har hun også en særlig viden om arbejdsmiljø og farlig kemi. Og hun var ikke i tvivl om, at hun skulle stå i spidsen for Kommissionens arbejdsmiljøstrategi, da muligheden bød sig.

“Jeg tror, at jeg blev udvalgt på grund af min baggrund. Jeg var en af dem, der faktisk vidste meget om arbejdsmiljøet på forhånd,” siger Marianne Vind.

Vi sidder på hendes kontor, der i højtidens anledning er pyntet med diverse rensdyr og julemænd. Selv er hun iført en postkasserød kjole og et stort smil. 

Hun tror, at den ambitiøse arbejdsmiljøstrategi skyldes hendes brede netværk i Bruxelles og mangeårige erfaringer fra forhandlingsbordet ved de danske overenskomstforhandlinger. 

"Der er en anden forhandlingstaktik hernede. Hvis alle går sure ud ad døren, så har det været gode forhandlinger, for så har man givet sig maksimalt. Men det meget udansk," siger hun og ryster smilende på hovedet. 

I stedet for sure miner skulle målet i stedet skabes efter dansk forbillede. Derfor brugte Marianne Vind ekstraordinært meget tid med hver af de seks andre forhandlere i parlamentets café med en kaffe i den ene hånd og en agenda i den anden. 

“Man melder sig kun som forhandler, hvis man har en hjertesag i det. Derfor var mit mål at finde ud af, hvorfor de andre seks var gået ind i det her," siger hun. 

Og det lykkedes at få skrevet en linje eller tre ind om alle seks forhandleres forskellige hjertesager på arbejdsmiljøområdet. 

"Så går de hjem til deres gruppe og siger: 'Okay, vi mistede det og det. Men vi fik det her.' Når de står med glæde og fortæller om det, så er der også større sandsynlighed for, at deres gruppe vil stemme for. Det er sådan en meget logisk dansk måde at gøre det på,” siger hun. 

Men hun føler sig stadig ikke sikker på, at strategien rent faktisk bliver stemt igennem, når tiden kommer i foråret 2021. Hun går ind i parlamentssalen med en knude i maven. Dog uden grund, viste det sig. 

“Den gik igennem med et kæmpe flertal. Det var sådan helt - hold da op,” husker hun og trækker på smilebåndet og skuldrene. 

24 siders strategi

Resultatet af de ugelange forhandlinger i både Bruxelles og Strasbourg blev en 24 siders lang strategi, der er Kommissionens plan for, hvilke arbejdsmiljøområder der bør prioriteres af unionen og medlemslandene frem til 2027.

Først og fremmest opfordrer Kommissionen medlemslandene til at styrke tilsynsindsatsten med arbejdsmiljøet og til at opdatere de nationale arbejdsmiljøstrategier. 

Derudover står den grønne og digitale omstilling af arbejdsmarkedet skrevet ind i strategien, fordi Kommissionen mener, at de platformsmedarbejdere, der blandt andet leverer burgere eller rengøringstjenester skal have bedre arbejdsvilkår. 

Dernæst indeholder strategien en ambition om, at der skal større fokus på forebyggelse af arbejds- og dødsulykker - herunder også arbejdet med at få flere farlige stoffer og kemikalier forbudt.

Og endelig ønsker Kommissionen - med afsæt i coronakrisen - at øge fokus på beredskabet i tilfælde af flere sundhedskriser. 

Hvad hun gav slip på

Selvom strategien kaldes vidtgående, lykkedes det ikke Marianne Wind at blive helt så vidtgående, som hun egentlig gerne ville. Formuleringerne omkring det psykiske arbejdsmiljø blev nemlig kun til vage hensigtserklæringer. I teksten står der blot, at det er Kommissionens hensigt at "forberede initiativer, der skal munde ud i retningslinjer for mental sundhed". Initiativer, vi stadig mangler at se, da det for et år siden ikke lykkedes at forhandle et direktiv på plads om retten til at være offline, der ellers skulle have været EU's første lovgivning på området. 

"På det tidspunkt var vi midt i coronakrisen, og der var stadig mange lande i Europa, der ikke snakkede om stress. De kendte ikke til det. Der var mange, der mente, at nu måtte folk også tage sig sammen. Det kunne ikke være arbejdspladsens opgave," siger hun som forklaring på, hvorfor hun mødte en mur. 

Hun ville også gerne have givet spalteplads til større ambitioner om ledernes rolle, når det kommer til både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø ved sende dem på kursus i ledelse og arbejdsmiljø. Men også her var det for svært at nå til enighed med de andre grupper i parlamentet.

“God ledelse giver god trivsel og mere produktivitet. Der er noget, der hænger sammen,” siger hun.  

Lys fremtid for arbejdsmiljøet?

Men Marianne Vind tror dog på, at der vil være en anden lydhørhed over for netop de temaer, når der igen skal forhandles arbejdsmiljøstrategi om halvandet år. 

For det er nemlig hendes ambition, at hun endnu engang skal være hovedforhandler. 

“Jeg ville gerne bygge videre på det her. Det ville jeg virkelig gerne,” siger hun med alvor i stemmen og gestikulerer bestemt med hånden, mens hun fortsætter i den alvorlige tone. 

Hun tror, at læren fra coronakrisen gør, at det denne gang vil være lettere at få landet formuleringer omkring det psykiske arbejdsmiljø og ledelse. Hvis hun får muligheden, har hun endnu engang tænkt sig at trække på danske erfaringer. 

“Den gode historie med den danske bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, det er jo, at det er en trepart. Det er parterne, der har lavet den. Jeg tror, at det gør, at den burde kunne glide lidt nemmere ind her. For de europæiske arbejdsgivere har forstået, at der er et problem med det psykisk arbejdsmiljø," siger hun.  

Men der er også kommet mange nye arbejdsmiljøtemaer på hendes ønskeliste, der slet ikke var på EU's radar, da strategien blev forhandlet på plads sidst. 

“Hold op, der er sket noget på de fem år, der er gået. Det er ret vildt og lidt skræmmende,” siger hun eftertænksomt, og nævner blandt andet klimaforandringernes indvirkning på arbejdsmiljøet, som et nyt tema, hun vil fokusere på, hvis hun igen bliver hovedforhandler.