Debat: Udfordringerne ved fremtidens beredskab skal løses borgernært
NÅR DET GÆLDER borgernes sikkerhed i forbindelse med ulykker, brande og de mange nye klimahændelser, så er der en god nyhed og en dårlig nyhed. Lad os tage den gode først.
Regeringen har besluttet at oprette et nyt ministerium for samfundssikkerhed og beredskab. Der er i den grad behov for at styrke det samlede danske beredskab, når vi kigger på de udfordringer, vi står med i dag og ikke mindst i fremtiden.
Og så til den dårlige nyhed. Lige nu sidder politikerne på Christiansborg og forhandler om et nyt beredskabsforlig, og minister Torsten Schack Pedersen ønsker udelukkende, at det statslige beredskab kommer i fokus i aftalen. Han mener, at det er kommunernes eget ansvar at prioritere det kommunale beredskab.
Alene at styrke det statslige beredskab løser ikke de udfordringer, der er i fremtiden i forhold til klima og øvrige beredskabsmæssige opgaver. De borgernære kommunale beredskaber skal også med ombord. Det er de 32 kommunale beredskaber, der rykker ud, når borgerne er i nød, når klimaet bliver voldsomt, når brande opstår, og når trafikulykker rammer på de danske veje. Og lige præcis de borgernære kommunale beredskaber har i den grad brug for at blive styrket og omfattet af en samlet national strategi.
DET DANSKE KOMMUNALE BEREDSKAB løser en utrolig vigtig samfundsmæssig opgave. Og det gør de hver eneste dag. I 2023 rykkede det kommunale beredskab ud cirka 40.000 gange. Det svarer til mere end 100 gange i døgnet, hvor de kørte til alt fra en alarm til en voldsom brand, et trafikuheld eller større vejrhændelser.
Fælles for alle disse udrykninger er, at der er nogle borgere tæt på, der har brug for beredskabets hjælp. Et beredskab, der gennem mange år har skabt sig et indgående lokalkendskab og derfor ved præcis, hvor og hvordan der skal sættes ind, når ulykken er ude.
Vi ved, at tiden er en afgørende faktor, når der sker en ulykke. En brand breder sig oftest hurtigt og voldsomt, og skal man nå at sætte ind, så kræver det, at man er hurtigt fremme. Er nogen kørt galt og kommet slemt til skade, er tiden også et kritisk parameter. Har en person en voldsom blødning, så er tiden helt afgørende, og det er ikke altid, at ambulancepersonalet kan få en person ud af en bil uden det kommunale beredskabs assistance. Derfor har vi brug for beredskaberne tæt på.
Uddannelse er en anden vigtig faktor, når ulykken er ude. De nye typer brande i for eksempel elbiler og vedvarende energi-anlæg stiller nye krav til både uddannelse og udstyr. De store klimahændelser kræver igen ny uddannelse og nyt og nok materiel. Risikoen for terror er stadig stor. Ikke terror i traditionel forstand, men terror som del af en hybridkrig, hvor kritisk infrastruktur lammes. Altså hændelser, hvor borgerne kræver hjælp fra deres borgernære beredskab.
En sidste faktor, der spiller en afgørende rolle for, at opgaven kan løses optimalt, er, at der er nok personale til stede ved en hændelse. Der skal løses mange forskellige opgaver i den akutte fase, hvor man både skal forhindre en brand i at sprede sig, sørge for at få tilkaldt det relevante ekstra personale og – det vigtigste – gå i gang med at redde personer.
SÅ KORT SAGT kræver en optimal indsats nærhed til opgaven, de rette kompetencer og tilstrækkelige ressourcer. Det er en kæmpe opgave, men ifølge beredskabsministeren er det op til kommunerne selv at finde pengene til at styrke beredskabet og prioritere imellem det og mange andre højt prioriterede områder som skoler, daginstitutioner, plejehjem og så videre. Det er ikke rimeligt, at Christiansborg på den måde fralægger sig det politiske ansvar for det borgernære beredskab.
Det nytter ikke, at politikerne tror, at en styrkelse alene af det statslige beredskab er løsningen på nutidens og fremtidens beredskabsmæssige udfordringer. Opgaven er meget større. Lad os nu komme i gang.
