Rådmand: Brug en bulldozer på jobcenter-regler
Regeringen vil lukke jobcentrene og ændre beskæftigelsesindsatsen markant. Min forhåbning er, at man starter fra bunden og rydder op i den vildtvoksende lovgivning på området.
Alle deler vi ønsket om en mere strømlinet, menneskevenlig og omkostningseffektiv beskæftigelsesindsats, men vi kommer ikke i mål ved at pille enkeltregler ud af det enorme lovkompleks på området. Det duer ikke at fjerne paragrafer med en pincet, der er brug for at få bulldozeren sat ind på beskæftigelseslovgivningen.
Antallet af forskellige ydelser er et helt konkret sted at starte. I dag er der 13 ydelser med et hav af underydelser. Det er svært gennemskueligt for både borgere, medarbejdere og virksomheder. Jobcentrene bruger alt for lang tid på at vurdere, hvilken ydelse man skal være på og de dertilhørende indsatser og bureaukrati.
Debatserie: Fremtidens jobindsats
Regeringen har omfattende planer for beskæftigelsesindsatsen.
Jobcentrene skal nedlægges, og indsatser, der ikke får folk i arbejde, skal smides på møddingen. Der skal tænkes nyt. Og både medarbejdere og ledige skal sættes fri. Endelig skal der skal også spares svimlende tre milliarder kroner.
A4 Beskæftigelse samler de vigtigste aktører på beskæftigelsesområdet til en debat om fremtidens jobindsats, og hvad der skal erstatte jobcentrene.
Læs andre debatindlæg i serien her.
Min opfordring til regeringen og Folketinget er klar: Skær mere end halvdelen af de eksisterende ydelser væk, og byg det nye system op omkring fem grundlæggende ydelser. Det vil helt automatisk fokusere lovgivningen, og det vil fjerne en lang række bureaukratiske proceskrav og bøvlede arbejdsgange.
NÅR DER ER LUGET UD i de juridiske knopskydninger, så kan vi i kommunerne sammen med private aktører og a-kasser begynde at skabe det nye og mere enkle system, som regeringsgrundlaget lægger op til.
Når man finansieres af danskernes hårdt tjente skattekroner, må det altid være et mål at løse opgaven bedst og billigst muligt. Det gælder også beskæftigelsesindsatsen.
Starter vi omvendt med et sparekrav på tre milliarder kroner (..) spiller vi hasard med den aktive beskæftigelsesindsats
Christoffer Lilleholt, rådmand, Odense Kommune (V)
Derfor er jeg også helt på linje med regeringens ambitioner om at nytænke området og forhåbentlig spare skattekroner. Jeg ønsker mig blot, at man starter forandringerne i den rigtige ende af kæden, så vi starter med at få fjernet unødvendige regler, bøvl og bureaukrati, og efterfølgende høster de økonomiske gevinster.
Starter vi omvendt med et sparekrav på tre milliarder kroner, uden det nødvendige mod og den fornødne handlekraft til at luge ud i paragrafer og særydelser, spiller vi hasard med den aktive beskæftigelsesindsats, som er en nødvendighed for vores fleksible arbejdsmarked.
LÆS OGSÅ: Alle debatindlæg i serien 'Fremtidens jobindsats - hvad skal erstatte jobcentrene?'
Når vi i dag bruger så mange penge på et beskæftigelsessystem, som ofte får kritik af både borgere, medier og landspolitikere, så skyldes det jo ikke, at kommunerne ønsker et omfattende bureaukrati, eller at medarbejderne i jobcentrene gerne vil besvære borgerne unødigt. Problemets rod er et særdeles omfattende lovkompleks, der indeholder mange og detaljerede proceskrav.
MED ANDRE ORD LIGGER SERVERETTEN hos regeringen og Folketinget. Derfor glæder det mig også, når indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) garanterer, at besparelserne på jobcentrene skal modsvare reelle forandringer i kravene til beskæftigelsesindsatsen.
Og jeg noterer mig med glæde, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i Berlingske tager positivt imod mit forslag om at luge kraftigt ud i antallet af ydelser. For vi kommer kun i mål med regeringens ambitioner på beskæftigelsesområdet, hvis der gennemføres gennemgribende forandringer fra Christiansborg.
Regeringen skal have bulldozeren ud af garagen
Christoffer Lilleholt, rådmand, Odense Kommune (V)
Hvorfor så starte med at skære i antallet af ydelser? Jo, i dag er det stort set umuligt at svare på, hvor mange ydelsestyper, der egentlig er på beskæftigelsesområdet. Bedste bud fra mine embedsfolk er 13 ydelser, men flere andre ydelser ligger i gråzonen.
Problemet med de mange ydelser er ikke kun, at det er svært at danne sig et overblik, de udløser også en række ekstra proceskrav. Når en borger skifter fra kontanthjælp til ressourceforløbsydelse, er det et lovkrav, at jobcenteret skal afholde fire nye samtaler med borgeren det første halve år, uanset om der er en faglig begrundelse for samtalerne eller ej. Det giver ikke mening.
MIT BUD ER DERFOR, at vi skærer antallet af ydelser på beskæftigelsesområdet ned til fem. Det vil skabe et mere smidigt system for de mennesker, der rammes af ledighed. Og det vil skabe en billigere og mere effektiv beskæftigelsesindsats.
Jeg bilder mig ikke ind, at det er en nem øvelse, og jeg påstår ikke at have den endelige løsning, men vi er nødt til at starte ambitiøst, hvis vi skal nå regeringens meget ambitiøse mål om at spare tre milliarder kroner, samtidig med at de mest udsatte ledige får bedre hjælp.
LÆS OGSÅ: KL erkender svigt i flere sager om 225-timersreglen
Mit bud er et system bygget op om fem ydelser: A-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, integrationsydelse og førtidspension.
Det vil være et godt fundament at bygge fremtidens beskæftigelsesindsats på, og lad mig gøre det helt klart, at besparelsen ikke skal hentes gennem lavere ydelser. Udgangspunktet må være, at den samlede udgift til ydelserne skal ligge på samme niveau før og efter en reform af ydelsesformerne. Det er afskaffelsen af unødigt bureaukrati, der skal spare på skatteborgernes penge.
Regerings ambitioner er rigtige, og som rådmand i landets tredjestørste by spiller jeg gerne med, men fremtidens beskæftigelsesindsats skal bygges på det rigtige fundament. Det fundament bygges ikke med en pincet. Regeringen skal have bulldozeren ud af garagen.