Cabi: Vi skal fortsat hjælpe de mest udsatte i arbejde – alternativet er for dyrt
DE SENERE ÅR ER FLERE kommuner blevet bedre til at samtænke beskæftigelses- og socialindsatsen, så flere kan få brugt deres potentiale på arbejdsmarkedet. Og for os i Cabi - og vi har arbejdet med virksomheders sociale engagement i 20 år - er det tydeligt, at flere og flere virksomheder gerne vil tage et socialt ansvar. De vil gerne samarbejde med kommunerne om den opgave, det kan være at give en ledig fra kanten af arbejdsmarkedet en chance.
Debatserie: Fremtidens jobindsats
Regeringen har omfattende planer for beskæftigelsesindsatsen.
Jobcentrene skal nedlægges, og indsatser, der ikke får folk i arbejde, skal smides på møddingen. Der skal tænkes nyt. Og både medarbejdere og ledige skal sættes fri. Endelig skal der skal også spares svimlende tre milliarder kroner.
A4 Beskæftigelse samler de vigtigste aktører på beskæftigelsesområdet til en debat om fremtidens jobindsats, og hvad der skal erstatte jobcentrene.
Læs andre debatindlæg i serien her.
Og vi ved jo fra forskning og erfaring, at det virker, når udsatte ledige får plads i en virksomhed. De får typisk større selvværd og bedre livskvalitet. Og hvis rammerne er til det, og der er hjælp at få ved behov, så bliver de hurtigt en værdifuld arbejdskraft, udgifter til offentlig forsørgelse falder og der kommer mere i skattekassen.
LÆS OGSÅ: Massiv kritik af nyt lovforslag: Frygt for ny lavine af "praktikmøller" i jobcentre
Det skal vi huske på, når vi gentænker beskæftigelsesindsatsen.
Restgruppen
For nylig blev syv unge mænd trukket ud af deres hjem og ind i naturen. De huggede brænde, drak cowboy-kaffe og snakkede med hinanden omkring et bål. De talte med jobkonsulenter og virksomhedsledere og lærte at være en del af et fællesskab og at det betød noget, at de var der, mødte til tiden og bidrog med, hvad de nu kunne.
Før hørte de til de allersvageste i samfundet. I dag er tre af dem i uddannelse og fire i praktik - to skal senere i lære i deres praktikvirksomheder, og to er blevet lovet et job.
Samlet har de brudt 237 måneders ledighed. Eller hvad der svarer til knap 20 års offentlig forsørgelse.
De syv unge hører til en gruppe, der af og til desværre betegnes som restgruppen. Den består af cirka 100.000 borgere. De er typisk ikke forsikret i a-kasserne, og de kæmper med flere ting end ledighed: diagnoser, handicap, sygdom, sociale udfordringer og måske misbrug.
Det gode match mellem en ledig fra kanten og en virksomhed; det match, der fører først til ansættelse og så langvarig beskæftigelse, det kommer ikke af sig selv
Ea Nielsen, souschef videnshuset Cabi
På trods af det kan de udgøre en værdifuld arbejdskraft. Nogle kan overtage relativt simple opgaver fra specialiserede medarbejdere, som så får tid til flere specialiserede opgaver. Mens andre kan håndtere ret komplekse opgaver, blot i færre timer.
Virksomheder vil gerne
Interessen for ESG-dagsordenen (se note nederst, red.) stormer frem hos mange virksomheder. At være fremme i skoene på S’et, den sociale agenda, kan faktisk være en fordel for forretningen. Det kan være et godt kort i kampen om kunder, medarbejdere, investorer og opgaver i leverandørkæden.
Men det gode match mellem en ledig fra kanten og en virksomhed; det match, der fører først til ansættelse og så langvarig beskæftigelse, det kommer ikke af sig selv. I Danmark har vi gode muligheder - fx i Det sociale frikort, De handicapkompenserende ordninger, fleksjob, hybrider af praktik og lønnede timer.
LÆS OGSÅ: Projekt: Hver tredje udsatte kontanthjælpsmodtager i Brøndby er blevet selvforsørgende
De muligheder skal vi værne om. Men vi skal også blive bedre til at udnytte det potentiale, der er i dem. Fx giver det ingen mening, at nogle af de mest udsatte mennesker med mange års ledighed måske godt kan blive visiteret til et socialt frikort, hvilket betyder, at de må tjene op til 20.000,- kr. uden at blive trukket i kontanthjælpen. Men i mange kommuner får de ikke hjælp til at finde et job. Og hvis en virksomhed alligevel skulle finde på at ansætte en af dem, så er der mange steder ingen hjælp at få, hvis opgaven med at onboarde og fastholde den nye kollega bøvler.
Kompetencer kræves
Det særlige ved den såkaldte restgruppe er, at de kræver en håndholdt indsats. At afklare kompetencer og hjælpe med at finde den rette virksomhed er ikke nok. Der skal ofte hjælp til koordinering med behandlingssystemet og til basal livsmestring, at få styr på privatøkonomien og sparring på, hvordan man klarer en hverdag med arbejde.
Og så ved vi fra bl.a. Beskæftigelsesindikatorprojektet og Jobfirst, at det er afgørende at blive mødt af nogen, som tror på en, og som kan motivere en med mange fiaskoer bag sig til at tro på sig selv. Et skridt på vejen vil ofte være at få hjælp til overhovedet at se, hvor man kan passe ind i det uoverskuelige virvar af opgavetyper og opkvalificeringsmuligheder, som arbejdsmarkedet er.
LÆS OGSÅ: Opsvinget har fået flere udsatte kontanthjælpsmodtagere i job – men mørke skyer trænger sig på
Virksomhedernes velvilje er naturligvis heller ikke givet på trods af ESG osv. Hvis virksomhederne skal med ombord i et samarbejde omkring beskæftigelsesindsatsen, så kræver det fortsat, at kommunerne er opmærksomme på deres behov. Det er sagt før, men er stadig sandt: Virksomhederne skal have én indgang til kommunen, vejen til arbejdskraften skal være relativt simpel og ubureaukratisk, og der skal være adgang til at få hjælp også, når man har ansat en udsat.
Det lyder måske dyrt. Men heldigvis er der mange andre ledige, der stort set ikke behøver hjælp for at komme i job. Vi er ved at få godt fat i, hvad der virker for de mest udsatte. Næste skridt må være at sætte skub på udviklingen og sørge for, at den fortsætter i den rigtige retning, så endnu flere får sat deres uudnyttede potentiale i spil på arbejdsmarkedet. Alene den demografiske udvikling gør, at der er brug for det. Og vi har ikke råd til at lade være.
Note: ESG står for Environmental, Social and Governance. Altså forhold i en virksomhed, der vedrører miljø-, sociale og ledelsesmæssige aspekter. Kilde: Cabi
