Thorkild Olesen: Jobindsatsen for ledige med handicap drukner i et kafkask mareridt af regler
MENS VI VENTER PÅ, hvad SVM-regeringen vil med de forkætrede jobcentre, og hvordan den, som lovet i regeringsgrundlaget, vil spare tre milliarder på beskæftigelsesindsatsen, vil vi ydmygt i Danske Handicaporganisationer liste en seddel ind under døren til mødelokalet. På sedlen står der: Afbureaukratisér.
Debatserie: Fremtidens jobindsats
Regeringen har omfattende planer for beskæftigelsesindsatsen.
Jobcentrene skal nedlægges, og indsatser, der ikke får folk i arbejde, skal smides på møddingen. Der skal tænkes nyt. Og både medarbejdere og ledige skal sættes fri. Endelig skal der skal også spares svimlende tre milliarder kroner.
A4 Beskæftigelse samler de vigtigste aktører på beskæftigelsesområdet til en debat om fremtidens jobindsats, og hvad der skal erstatte jobcentrene.
Læs andre debatindlæg i serien her.
I DH skal vi hilse fra de ca. 46.000 ledige med handicap, der står klar til at tage et job indenfor to uger, og sige, at junglen med overflødige og skadelige kontroller, revurderinger, afprøvninger og dokumentationskrav er en kæmpe hindring for, at mennesker med handicap får et job. Fjern de hindringer, og der bliver luft til at styrke indsatsen for ledige med handicap.
Det kafkaske mareridt af regler spilder ikke kun jobcentermedarbejdernes tid. Reglerne stresser de ledige med handicap, der hænger fast i lave ydelser, midlertidige ordninger og søvnige arbejdsgange
Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer
I en tid med historisk lav ledighed, hvor virksomhederne kæmper for at rekruttere medarbejdere, har vi brug for de kompetencer og de bidrag, som personer med handicap bringer med sig.
Det kafkaske mareridt af regler spilder ikke kun jobcentermedarbejdernes tid. Reglerne stresser de ledige med handicap, der hænger fast i lave ydelser, midlertidige ordninger og søvnige arbejdsgange. Exceltyranniet irriterer også virksomhederne, der skal bruge tid på dokumentation. Resultat: Alle mister pusten, taber overblikket og bliver unødigt irriterede – og alt for få får et job.
Et eksempel: Har man et større handicap, kan man søge om personlig assistance. For eksempel kan en døv få hjælp af en tegnsprogstolk. Tolken hjælper med den kommunikation, der er nødvendig for, at han eller hun kan løse arbejdsopgaver og fungere på arbejdspladsen.
Tegnsprogtolke og andre former for personlig assistance bevilges af jobcenteret. Så vidt så godt. Men som reglerne er i dag, skal jobcenteret senest efter et år vurdere, om tegnsprogstolken skal fortsætte.
Hvad skal den vurdering til for? Vi skal over i afdelingen for mirakler for at finde døve eller blinde, der har fået hørelse og syn tilbage. Samme forhold gælder for mennesker med sclerose, leddegigt, muskelsvind eller andre kroniske sygdomme. Det er hul i hovedet.
I DAG ER MISTILLID TIL BORGEREN støbt ind i jobcentrenes fundament. Det virker som om, politikerne frygter, at uden mistillid vil systemet bryde sammen. Derfor er lovgivningen fuld af kontroller og revurderinger og alskens stopklodser skabt i håb om at ”fange” nogle enkelte sociale bedragere. Til gengæld oplever de fleste andre, ikke mindst mennesker med handicap, at mistilliden gør systemet til deres fjende.
Fjern de mange kontroller, revurderinger, afprøvninger og dokumentationskrav. Vis mere tillid til ledige og ansatte med handicap. Mere tillid til medarbejdere i jobcentre og private aktører
Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer
Er man for eksempel under 40 år, bevilges der fleksjob for fem år ad gangen. Når de fem år er gået, skal jobcenteret vurdere, om man stadig er berettiget til et fleksjob. Indimellem er der såmænd også kontroller med jævne mellemrum. Selv ledige fleksjobbere skal vurderes regelmæssigt.
Hvis politikerne er i tvivl om, hvad vi i DH mener med ”afbureaukratisering” har vi på bagsiden af sedlen, som vi skubbede ind under døren til politikerne, uddybet det:
Gør fleksjob permanente også for dem under 40 år. Og gør op med al den mistillid og kontrol, der er i lovgivningen.
Fjern de mange kontroller, revurderinger, afprøvninger og dokumentationskrav. Vis mere tillid til ledige og ansatte med handicap. Mere tillid til medarbejdere i jobcentre og private aktører.
Mere tillid til virksomheder, der gerne vil ansætte mennesker med handicap.
Vi ved, at den håndholdte indsats over for ledige med handicap virker. Derfor er det en god idé at sikre dem ret til en jobformidler med kendskab til både handicap og det lokale arbejdsmarked. Det kan være en formidler i et jobcenter, en privat aktør eller en handicaporganisation.
Skriver I ned, politikere? Godt.
Slip kontrolhåndtaget. Start med at lade ledige med handicap prøve sig selv af i et fleksjob eller et ordinært job. Eller i egen virksomhed i stedet for at trække dem gennem årelange og udmarvende ressourceforløb og dyngevis af afklaringstilbud. Start med jobbet og find så ud af, hvad den enkelte har behov for. Og sæt ind med den rette hjælp og støtte.
Forsøg viser, at frivillig screening af alle ledige for handicap er en god idé. Det forbedrer mulighederne for at sætte ind med målrettet støtte for eksempel tilknytning af en jobformidler med særlig viden om handicap.
Når beskæftigelsesindsatsen skal tænkes forfra, så sørg for at styrke indsatsen over for ledige med handicap, så de også bliver en del af løsningen. Vov at gå nye veje.
Vi giver hellere end gerne en hånd med - selvom nogle af os måske mangler en.
