3F: Arbejdsgiverne cherry-picker og fordrejer fakta om arbejdskraft

FORLEDEN KUNNE MAN LÆSE om arbejdsgivernes yndlingsaversion. At der er rekord mange på offentlig forsørgelse med nedsat erhvervsevne. Det blev i Berlingske udlagt som, at rekordmange danskere bliver sendt ud af arbejdsmarkedet – midt i de gode tider. En analyse som SMV Danmark stod bag, og DA bakkede op om.

Der findes ingen officiel definition på det, SMV Danmark i deres analyse kalder nedsat erhvervsevne på offentlige ydelser. Det er en selvopfunden definition. I virkeligheden er det en ikke-historie, og de blander æbler, pærer og bananer i en meningsløs frugtsalat for at skabe det perfekte skræmmebillede.

LÆS OGSÅ: Arbejdsgiverne afviser fagbevægelsen: Ingen grund til at kassere anbefalinger til jobreform

Arbejdsgiverne går endda skridtet videre og ignorerer det faktum, at pensionsalderen i perioden fra 2014 til 2024 er steget fra 65 år til 67 år. Det påvirker selvfølgelig historien om opgørelsen, at man ser bort fra tre ekstra årgange med mulighed for offentlig forsørgelsen i 2024, som ikke havde muligheden i 2014, da ydelserne her var afgrænset til maks. 64 år.

Havde man i stedet benyttet Danmarks Statistiks eller Jobindsats' definition på tilbagetrækningsydelser og kigget på den samme aldersgruppe i hele perioden for aldersgruppen 16-64 år, finder man i modsætning til SMV Danmarks stigning på godt 100.000, et fald i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på omkring 100.000 fuldtidspersoner fra 2014 til 2024.

ET ANDET KRUMSPRING som SMV Danmark begår i deres analyse, er at inkludere ordningerne fleksjob og ressourceforløb, på trods af at personer på disse ordninger ikke har forladt arbejdsmarkedet. Ifølge de formelle definitioner af tilbagetrækning inkluderes ordningerne efterløn og tidlig pension, mens personer i fleksjob og ressourceforløb er udeladt, men SMV Danmark følger som sagt ikke de formelle definitioner.

Beskæftigelsesministeriet mener heller ikke, at man kan se førtidspension isoleret fra efterløn, og konkluderer, at flere personer, der er kommet på førtidspension skal ses i sammenhæng med, at muligheden for efterløn ikke længere er den samme, og at man i stedet må bruge seniorpension eller førtidspension som alternativ. Samtidigt er efterlønsmodtagere og Arne-pensionister på såkaldte rettighedsbaserede ordninger, og for manges vedkommende har de en nedsat arbejdsevne. Blandt 3F’s medlemmer har 68 procent trukket sig tilbage på tidlig pension på grund af helbredsmæssige årsager. Derfor skal de selvfølgelig også med i opgørelsen.

Og for lige at få det helt på det rene, så bidrager personer i fleksjob stadig til arbejdsmarkedet, og arbejdsgiveren betaler stadig en stor del af lønnen.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse afdækker danskernes tilfredshed med udenlandske kolleger - og flere tal springer i øjnene

Mens personer i ressourceforløb er karakteriseret ved at være en midlertidig ordning, og selvom mange desværre ender på førtidspension, kan de ikke bare dømmes ude af arbejdsmarkedet. Omkring hver femte af dem er faktisk i enten fleksjob eller almindelig beskæftigelse efter endt forløb.

Det er med andre ord en solid omgang ”cherry-picking”, som arbejdsgiverne er ude i. Æbler og bananer bliver blandet rundt i en pærevælling, der skaber et misvisende billede af antallet af danskere, der bliver sendt ud af arbejdsmarkedet.

Faktum er, at andelen af personer på offentlig forsørgelse ikke er set lavere end i 70’erne ligesom andelen i arbejde er rekordhøj.

Skulle vi ikke glæde os over det i stedet for?