Forsker om fordele og ulemper: Det bør a-kasser overveje, inden de fusionerer

BeFunky-collage__73_
"Når de mindre a-kasser får større ansvar, presser det dem på ressourcer og bemanding," siger Stine Rasmussen. Foto: Aalborg Universitet/Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der er klare fordele for små a-kasser ved at fusionere med de større. Særligt, når a-kasserne overtager mere ansvar fra jobcentrene. Men der lurer også en fare, der potentielt kan føre til yderligere medlemsflugt, vurderer forsker.

Forbundsformand i fødevareforbundet NNF Ole Wehlast kalder det ”rettidig omhu”, at NNF’s a-kasse om et års tid fusionerer med Din Faglige A-kasse, der har flere muskler.

Den lille a-kasse med knap 17.000 medlemmer har erkendt, at den ikke har ressourcerne til at håndtere de øgede udgifter og krav, der stilles til a-kasserne i disse år.

Men NNF og andre mindre a-kasser bør være klar over, at der både er fordele og ulemper, ved at man som lille a-kasse lader sig fusionere med eller opsluge af større fisk i a-kassebranchen.

Sådan lyder det fra Stine Rasmussen, der er ph.d. og lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. Hun har indgående kendskab til a-kasserne gennem sin ph.d.-afhandling om netop dem.

"Når de mindre a-kasser får større ansvar, presser det dem på ressourcer og bemanding. Ved at gå sammen med andre eller fusionere får man den volumen i ressourcer, man ikke har i dag. Det er en klar fordel for de mindre a-kasser," siger hun til A4 Beskæftigelse.

Ulemperne ved at slå pjalterne sammen med andre, vender vi tilbage til. Først et oprids af, hvad det er for en virkelighed, a-kasserne står over for nu og i de kommende år.

Byrde udfordrer små a-kasser

Fra årskiftet har a-kasserne fået ansvaret for kontaktforløbet med de forsikrede ledige i de første tre måneder. Før nytår havde de det sammen med jobcentrene, men nu skal de selv stå for jobformidlingen til deres ledige medlemmer. Det pålægger a-kasserne flere opgaver, og samtidig medfører det omfattende ændringer i a-kassernes administrative systemer, som igen udløser øgede udgifter til IT. 

Endelig lægger regeringen op til, at a-kasserne skal have et endnu større ansvar, og i fagbevægelsen taler man allerede om, at a-kassernes ansvar skal udvides til seks måneder eller til hele dagpengeperioden på to år.

LÆS OGSÅ: Mere ansvar og øgede IT-udgifter truer: Nu tager a-kasse konsekvensen og ruster sig til fremtiden

Stine Rasmussen er ikke i tvivl om, at det vil udfordre særligt de mindre a-kasser. Men om vi står på tærsklen til en ny fusionsbølge i a-kassebranchen, er hun ikke sikker på.

"Det er svært at svare på. Det er en tendens, der har været i gang i nogle år efterhånden, hvor flere af de mindre a-kasser har fundet sammen eller er blevet fusioneret med andre. Jeg ved ikke, om der kommer en ny bølge af fusioner," siger Stine Rasmussen, der heller ikke afviser, at det kan ske.

Fusionsbølgen i 00'erne

Grunden til, at hun ikke afviser det, er, at da a-kasserne senest blevet betroet mere ansvar i beskæftigelsesindsatsen tilbage i 00'erne, kom der en bølge af fusioner umiddelbart efter.

"Tidligere var a-kassen mest en aktør, der rådighedskontrollerede og udbetalte dagpenge. Men i slutningen af 00'erne fik de førstegangskontakten med de ledige, som betød, at de skulle afholde flere samtaler, blandt andet CV-samtaler. Dengang fik man tildelt nogle opgaver, der minder om de opgaver, man har fået nu. A-kasserne skulle have flere ind til samtaler og en anden type af samtaler, end de var vant til," fortæller Stine Rasmussen og fortsætter:

"Det udfordrede dengang både de små og store a-kasser, og samtidig var det en tid med finanskrise og flere ledige end i dag. Det pressede a-kasserne på ressourcer, og det medførte dengang nogle fusioner, hvor nogle af de små gik sammen med andre små eller blev opslugt af større a-kasser, ligesom NNF’s a-kasse bliver det nu."

Faren ved et tværfagligt udtryk

Der kan ifølge Stine Rasmussen også være ulemper ved at gå sammen med andre a-kasser, hvis man selv er lille. Særligt, hvis medlemmerne har svært ved at se sig selv i den nye konstruktion, der kan have en mere tværfaglig profil.

"Når små a-kasser opsluges af større a-kasser, er der en risiko for, at de faglige afgrænsninger udviskes, og det kan gøre, at medlemmet har svært ved at se sig selv i mødet med den nye a-kasse. Det kan potentielt være en af ulemperne ved at fusionere," forklarer forskeren.

LÆS OGSÅ: Serie: Mere magt til a-kasser - er de klar til opgaven?

Ole Wehlast har dog understreget, at NNF's medlemmer fortsat vil møde beskæftigelsesvejledere med NNF's logo på tøjet, når de næste år møder op til samtaler i Din Faglige A-kasse. Alligevel vurderer Stine Rasmussen, at NNF løber en risiko.

"Det er fint og godt, at man prøver at bevare tingene, som de har været. Men selv om man bevarer egne jobvejledere, kan det stadig godt ske, at det ledige medlem har en anderledes oplevelse af den nye a-kasse, når de har været vant til en a-kasse, der lå mere op ad fagforeningen," siger hun.

Er der risiko for, at det enkelte medlem skifter til et helt andet a-kassefællesskab, hvis de har den oplevelse?

"Hvis medlemmet ikke længere kan se forskel på den nye a-kasse med en bred tværgfaglig profil og en egentlig tværfaglig a-kasse, der optager alle typer af medlemmer, kan der godt være en risiko for det," vurderer Stine Rasmussen.

Din Faglige A-kasse er forankret i medlemmernes faglighed, fremgår det a-kassens hjemmeside. Her står der også, at fagforeningerne bag a-kassen sikrer, at deres arbejde altid tager udgangspunkt i faget. Og at de derfor kender forholdene inden for hvert enkelt medlems område.

Med tilgangen af NNF's a-kasse har Din Faglige A-kasse nu medlemmer, der tæller alt lige fra slagteriarbejdere, blikkenslagere og bagere til fiskere, elektrikere og artister.

GDPR