Forskningschef: Den røde lampe blinker, når ekspertgruppe vil afmontere udsatte lediges rettigheder - og samtidig spare på indsatsen
[email protected]
Lige nu er vi mange, der er begejstrede for ekspertgruppens forslag. Det er nytænkende, grundigt og gør for alvor op med en stor mængde proceskrav. Men som forsker på beskæftigelsesområdet er der en advarselslampe, der blinker i forhold til ledige længere væk fra arbejdsmarkedet.
Risiko for at borgerne ikke får en indsats
Borgere længere væk fra arbejdsmarkedet skal ifølge forslaget fremover have én årlig opfølgning, hvor sagsbehandleren skal følge op på borgerens sag, og der skal lægges en plan for indsatsen med fokus på fremdrift mod job eller uddannelse. Borgeren kan kræve at få en samtale, men kun ønske at få en beskæftigelsesindsats – de har ikke ret til det. Der er ikke krav om indsats – kun hvis sagsbehandleren vurderer, at deltagelse i et tilbud vil øge borgerens sandsynlighed for at komme i beskæftigelse. Dertil foreslår ekspertgruppen, at kommunerne får bedre mulighed for at fritage borgeren for indsats – nu i op til et halvt år ad gangen.
LÆS OGSÅ: Analyse: Armlægning i regeringen afgør anbefalingers skæbne
Det skaber potentielt en risiko for, at borgere ikke får en indsats. Forskningsmæssigt ved vi fx fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP), at vejen til job bliver længere, hvis borgerne ikke får en indsats. Det er godt, at ekspertgruppen anbefaler fagligt råderum til at vurdere, hvad der er det bedste for den enkelte borger, men det er bekymrende, at borgeren ikke får ret til en indsats. Og det er særligt bekymrende, når der samtidig anbefales besparelser på indsatsen.
Indsatsmuligheder begrænses
Konkret foreslår ekspertgruppen besparelser på øvrig vejledning og opkvalificering. Det rammer særligt borgere længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er netop i vejledning og opkvalificeringsindsatser, at der kan arbejdes individuelt med flere af borgerens udfordringer på en gang.
Det er indsatser såsom brancheafklaring, ’snusepraktikker’, vejledning til uddannelser og jobmuligheder, angsteksponering (fx træne brug af offentlig transport til job/uddannelse), psykoedukation (accept af kroniske lidelser og mestringsstrategier til håndtering heraf) og øvrige mestringsindsatser. Det er indsatser, som både kan være forberedende, men også understøttende til en virksomhedsrettet indsats.
Borgerne skal fastholde retten til en beskæftigelsesindsats. Det skal ikke udelukkende være en faglig vurdering, men også en ret, som borgerne kan gøre brug af
Charlotte Liebak Hansen, forskningschef og ph.d., Væksthusets Forskningscenter
Forskningsmæssigt ved vi fra BIP og IPS-forskningen, at virksomhedsrettet indsats skaber progression mod job. Så det er godt, der stadig er fokus på det. Men forskningen viser også, at borgerne opnår størst progression, når den virksomhedsrettede indsats kombineres med andre indsatser. Det kan blive en udfordring, hvis øvrig vejledning og opkvalificering skal beskæres så kraftigt.
Det ligger ekspertgruppen på sinde, at vejledning og opkvalificeringsindsatser beskæres. Ekspertgruppen anbefaler, at regeringen indgår en forpligtende aftale med kommunerne om at realisere besparelsen på øvrig vejledning og opkvalificering, og at der skal følges op på, om besparelserne realiseres.
LÆS OGSÅ: Privat leverandør: Krav til kommuner forsvinder ikke, hvis anbefalinger gøres til virkelighed
Hvis ikke skal der tages stilling til, om der skal indføres lovbundne aktivitetslofter over anvendelse af øvrig vejledning og opkvalificering. Det er bekymrende, da det netop reducerer muligheden for en helhedsorienteret og individuelt baseret indsats, som ellers er en af de stærkeste anbefalinger fra ekspertgruppen.
Anbefalinger til de politiske forhandlinger
Det er meget positivt, at ekspertgruppen vil give mere frihed og mulighed for at give en skræddersyet og helhedsorienteret indsats til borgerne længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er noget, som rigtigt mange ønsker sig. Men for at det får de bedste betingelser for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, vil jeg pege på følgende anbefalinger til de politiske forhandlinger:
- Borgerne skal fastholde retten til en beskæftigelsesindsats. Det skal ikke udelukkende være en faglig vurdering, men også en ret, som borgerne kan gøre brug af.
- Det centrale niveau skal ikke diktere, hvor meget bestemte indsatser skal fylde. Det er en linje, som ekspertgruppen generelt har fulgt, men afviger fra, når det kommer til indsatsen om vejledning og opkvalificering. Lad det være op til det lokale niveau at sammensætte indsatser ud fra, hvad der er meningsfuldt og lokalt efterspurgt.
- Prioriter opkvalificering af sagsbehandlere og ledere. Når den enkelte sagsbehandler skal have et langt større råderum, er det endnu mere afgørende, at der er en høj beskæftigelsesfaglighed, og at der organisatorisk og ledelsesmæssigt kommer endnu mere fokus på faglig kvalitetssikring. I de nuværende anbefalinger lægges der op til, at det er sagsbehandleren, der suverænt afgør, om borgeren får en indsats, og hvilken de kan få. Det stiller store krav til den enkelte sagsbehandler om fagligt at kunne begrunde sine valg. Det er afgørende for borgerens retssikkerhed.
Stor tak til ekspertgruppen
Der er god grund til at kvittere for ekspertgruppens imponerende arbejde. De er virkelig gået ned ad det tillidsbaserede spor. Tillid til kommunerne. Tillid til borgerne. Vi skal alle vænne os til, at det betyder, at der falder rettigheder og pligter væk.
I forhold til de mennesker, der har længere til arbejdsmarkedet, er der mange gode nyheder. Men hvis kommunerne virkelig skal sættes fri til at gøre det, der skal til for den enkelte, er det afgørende, at de er 1) forpligtet til at sætte indsatser i gang, 2) har mulighed for at skræddersy indsatser, 3) har høj beskæftigelsesfaglighed og organisatoriske strukturer, som sikrer høj faglig kvalitet og kritisk blik på egen praksis.
