Nanna Højlund: Tryghed og tillid tilbage i vores aktive beskæftigelsesindsats
”Jobcentrene skal nedlægges!”
”Der skal spares tre milliarder frem mod 2030!”
”Vi skal gøre det, der virker, og sætte den ledige i centrum!”
Jeg forstår egentlig godt behovet for at komme med politiske markeringer omkring beskæftigelsesindsatsen i Danmark. I en årrække har der været en tiltagende kritik af det nuværende system både fra borgere og politikere. Indtil videre er det kulmineret i et regeringsgrundlag, hvor der lægges op til massive besparelser – omkring en fjerdedel af det nuværende budget – frem mod 2030.
Debatserie: Fremtidens jobindsats
Regeringen har omfattende planer for beskæftigelsesindsatsen.
Jobcentrene skal nedlægges, og indsatser, der ikke får folk i arbejde, skal smides på møddingen. Der skal tænkes nyt. Og både medarbejdere og ledige skal sættes fri. Endelig skal der skal også spares svimlende tre milliarder kroner.
A4 Beskæftigelse samler de vigtigste aktører på beskæftigelsesområdet til en debat om fremtidens jobindsats, og hvad der skal erstatte jobcentrene.
Læs andre debatindlæg i serien her.
Men der er nu noget særligt, der gør sig gældende, når vi diskuterer, hvilken indsats man som borger i Danmark skal have, når man bliver arbejdsløs.
Eller sagt på en anden måde:
Lad os sige, at sundhedsvæsnet i en årrække har kæmpet med overbelægning og eksempler på uværdig behandling af patienter. Hvor politisk gangbart ville det være at starte med at slå fast, at man skal fjerne en fjerdedel af hospitalsvæsnets økonomi?
Nej, vel. Og netop effektivisering, nytænkninger og afbureaukratiseringer, som skal munde ud i historiske besparelser, har før haft vidtrækkende konsekvenser. Prøv at huske, hvordan det gik, da man sparede SKAT helt ind til sokkeholderne i 00’erne. Den regning betaler skatteyderne stadig.
Så når det vælter frem mod stærke politiske meldinger, vil jeg foreslå, at vi stopper op og starter en mere grundig diskussion af, hvordan fremtidens beskæftigelsesindsats skal se ud.
Små ændringer har store konsekvenser
Om man kan lide det eller ej, er det sådan, at vores beskæftigelsesindsats i dag har en afgørende berøring med rigtig mange menneskers liv. Også mennesker, som kan være meget langt væk fra arbejdsmarkedet, men som stadig får deres indtægt, deres dagligdag og deres berøring med det offentlige gennem jobcenteret.
Vi er nok mange – mig selv inklusiv – der engang imellem fristes til at smide en håndgranat ind i systemet og starte forfra
Nanna Højlund, næstformand FH
Derfor kan selv meget små ændringer af beskæftigelsesindsatsen have store konsekvenser for den enkelte. Det betyder ikke, at vi skal lade være med at lave noget om. Slet ikke. Det betyder bare, at når vi gør det, skal det gøres grundigt, eftertænksomt og med stor inddragelse af relevante parter.
Vi er nok mange – mig selv inklusiv – der engang imellem fristes til at smide en håndgranat ind i systemet og starte forfra. For mig rammer lysten særligt, når jeg ser borgere, der har det rigtig svært, som i stedet for hjælp mødes af en uforståelig, umenneskelig mur af bureaukrati og rigide regler, der gør det modsatte af dét, der var meningen. Det får folk længere væk fra arbejdsmarkedet i stedet for tættere på.
LÆS OGSÅ: Jobcenterchefer kræver svar fra regeringen: "Det er en stor pærevælling det, der sker nu"
Men overordnet set har vores arbejdsmarkedspolitik faktisk en rigtig god effekt. Eksempelvis har Claus Kreiner og Michael Svarer argumenteret for, at arbejdsmarkedspolitikken har haft en betydelig effekt på bl.a. den strukturelle arbejdsløshed, som er faldet fra omkring 10 pct. i 1990’erne til omkring 4 pct. i 2010’erne.
Derfor er det helt afgørende, at vi holder hovedet koldt, når vi skal skabe et nyt beskæftigelsessystem, der vitterligt er til for borgerne. Som har det primære formål at få borgere hurtigst muligt varigt i job.
Frihed, tillid og værdighed
Vi skal tage udgangspunkt i nogle nøgleværdier for vores samfund, som desværre er blevet nedprioriteret, når det gælder vores arbejdsløse.
Der skal være tillid til, at den arbejdsløse gerne vil varigt i beskæftigelse hurtigst muligt
Nanna Højlund, næstformand FH
Vi skal have skruet op for friheden, tilliden og værdigheden i vores beskæftigelsesindsats fremover.
Frihed betyder ikke, at man ikke stiller krav til arbejdsløse. Men der skal være mere frihed til at leve op til de krav og mere frihed til at tilrettelægge en indsats, der passer til den enkelte fremfor lovgivningsfastlagte proceskrav. Arbejdsløse skal have hjælp og vejledning, når de ønsker det, eller når sagsbehandleren skønner, der er brug for det, frem for et one-size-fits-all system.
Der skal være tillid til, at den arbejdsløse gerne vil varigt i beskæftigelse hurtigst muligt. Det betyder eksempelvis, at vi skal skrue op for rettigheder til et uddannelsesløft.
Lever vi op til det, så tror jeg, at værdigheden også følger med. Hvis forholdet mellem sagsbehandler og arbejdsløs bliver mere ligeværdigt, så tror jeg, at hele systemet vil virke mere menneskeligt og dermed bedre.
Lyder det for luftigt?
Ja, men det er med vilje. Vi skal nok nå til det konkrete i processen frem mod et nyt beskæftigelsessystem. Vi skal nok få taget de vigtige diskussioner om en større del af kontaktforløbet i a-kassen, mere brug af uddannelsesaktivering, refusionssatser og en masse andet godt.
LÆS OGSÅ: Bag kulissen støbes kuglerne til fremtidens jobindsats, og minister kan give eksperter en nøglerolle
Men jeg synes, vi skylder hinanden – både arbejdsløse i dag og arbejdsløse i fremtiden – at have en seriøs og grundig proces og samtale om et system, som jo altså ikke er komplekst for sjov. Det er et alvorligt og væsentligt element af vores samfund og den danske flexicurity-model. Skal trygheden og tilliden tilbage, så kræver det, at vi diskuterer beskæftigelsesindsatsen fordomsfrit og med udgangspunkt i vigtigheden af grundlæggende menneskelige værdier.
