Ny undersøgelse: Danskerne er vilde med deres job

Dan Turèll holdt af hverdagen, og det samme gør danskerne, viser en ny meningsmåling, som Wilke har foretaget for A4 Medier.  

I meningsmålingen, hvor 1.007 danskerne er blevet spurgt ind til deres glæde ved at arbejde, svarede 80 procent af de adspurgte, at de oplever glæde og motivation ved deres arbejde.

Læs også: Styrelse glemte hundredvis af sager om arbejdsskader: Borgere måtte vente på erstatning i månedsvis

Forfatteren til en bog om lykke og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Christian Bjørnskov er en del af The Happiness Research Institute, hvor de netop fokuserer deres forskning på at blive klogere på danskernes lykkefølelse og forstå, hvad den bunder i.

- Det overrasker mig slet ikke. Vi ved fra forskningen, at arbejde er en vigtigere del af folks liv i den nordeuropæiske kultur end andre steder i verden, forklarer Christian Bjørnskov.

Ifølge ham kan arbejdsetikken føres over 100 år tilbage, hvor den tyske sociolog Max Weber første gang definerede den nordeuropæiske arbejdskultur. Den er kendetegnet ved, at ens identitet i høj grad er bundet op på arbejdet.

- Det er ikke kun det, at vi skal tjene til resten af livet. Det er også selve arbejdet, som vi faktisk finder glæde i, siger Christian Bjørnskov.

Kolleger og mening skaber værdi

For at arbejdet skal skabe størst glæde, er det afgørende, at det kollegiale sammenhold er til stede på arbejdspladsen, forklarer professoren. 

Det er meget forskelligt fra sted til sted, hvordan det udmønter sig.

En anden undersøgelse fra i sommer viser, at lærere er den faggruppe, der finder størst glæde og mening i deres arbejde. Her svarede 85 procent af underviserne, at de var glade for deres job. Dermed var de den eneste gruppe, der overgik cheferne, hvoraf 71 procent af de adspurgte var glade for deres job.

- Vi ved, at lærere er gode til at italesætte, hvor gode de er. Lærere er en gruppe, der bekræfter over for hinanden, hvor vigtige de er. På den måde får de bekræftet, hvor meningsfuldt deres arbejde er, siger han.

I den anden ende af skalaen ser vi ifølge professoren højtprofilerede grupper inden for sundhedssektoren såsom psykologer, psykiatere og bestemte typer af speciallæger, der ikke har det samme syn på kollegialt sammenhold.

- Psykologer og læger er ikke så gode til at rose hinanden på arbejdspladsen. Det skyldes en høj grad af intern konkurrence, påpeger han.

Samtidig ved den slags fagpersonale godt, at meget af det arbejde, de udfører, ender med ikke at virke.

- Psykologer, læger og psykiatere ved godt, at mange af deres anvisninger ender med ikke at have en effekt, og at meget af deres arbejde derfor er forgæves, siger professoren og henviser til, at faggruppen ofte skal arbejde med mange patienter, før en patient får gavn af deres behandling.  

Hvordan finder man mening i sit job?

Meningsfuldhed i jobbet kan ikke måles, eftersom det ifølge Christian Bjørnskov ikke er noget, folk kan svare på. Den simple årsag er, at det er alt for diffust.

Forskningen på området har det til fælles, at ens arbejde skal gøre en forskel, før den skaber værdi. 

Hvis ens chef samtidig anerkender indsatsen, så er arbejdslykken gjort.

- At gå ud og grave grøfter er ikke særlig meningsfuldt, men det, at man har en fornemmelse af, at man bidrager med noget, er vigtigt, siger Christian Bjørnskov.

Ens løn har også en betydning for arbejdsglæden. Ifølge professoren siger en grov tommelfingerregel, at lønnen udgør en tredjedel af det, som vi tilfredshedsmæssigt får ud af jobbet.

Den resterende glæde ligger i identitet, fornemmelsen af at man bidrager, samt alle de sociale kontakter, man har gennem jobbet såsom kolleger, kunder, patienter eller stamgæster.

Ifølge Christian Bjørnskov findes der job, hvor folk tydeligvis føler, at de bare spilder deres tid. Eksempelvis virkelig dumme aktiveringsjob, hvor folk bliver sat til at grave grøfter, som bare bliver fyldt igen.

Professorer spilder også tiden

Meningsfuldhed kan ikke gøres op i en værdi. Da Christian Bjørnskov selv studerede, var der ikke mange af hans venner fra universitetet, der forstod, hvorfor han gad 'spilde tiden' med at arbejde som livredder, husker han.

- Mine venner syntes, det var det mest meningsløse arbejde nogensinde, eftersom jeg bare sad og gloede. For os, der var livreddere, var det ekstremt meningsfuldt, for vi sad og gloede indtil den dag, der skete noget. Og så var det pludselig ekstremt meningsfuldt.

LÆS OGSÅ: Simon ventede 15 år på erstatning efter arbejdsulykke - Så glemte styrelse hans sag

I hans nuværende job som forsker er det et vilkår, at ’utrolig mange’ ting ikke lykkes. Derfor er det et job, der er forbundet med mange frustrationer, men når det lykkes, er det ’virkelig fantastisk’.

- Jeg tror, at langt de fleste, der har denne slags job, er folk, der værdsætter den autonomi, der følger med jobbet. Det er ikke tilfældigt, hvem der får den slags job, forklarer han.