Færre melder sig ledige under denne nedlukning: Vacciner giver virksomheder håb

Ledigheden eksploderede under første corona-nedlukning.

Men det samme er ikke sket under den anden store nedlukning, der startede i midten af december. Faktisk viser en analyse fra AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), at stigningen i antallet af tilmeldte ledige kun er 5.600 personer højere end gennemsnittet de seneste fem år på denne tid af året - altså fra midten af december til start februar.

LÆS OGSÅ: Første dage på jobbet under corona: Vi ses online

Det har Erik Bjørsted, der er cheføkonom i AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), en forklaring på.

- I foråret, da man lukkede landet ned, kom det som et chok. Så kom lønkompensationsordningen, som både det offentlige og virksomhederne skulle vænne sig til. Denne gang er der ingen indkøringsfase, alle har erfaringerne fra foråret, så det hele kører mere gnidningsfrit nu. Det er en del af forklaringen.

Men der er også en anden forklaring, der bunder i, at der er en større optimisme at spore under anden nedlukning.

- Virksomhederne begynder at se, at der er lys for enden af tunnelen, fordi vaccinerne er på vej. Det, der kan ødelægge det hele, er, hvis det trækker længe ud med at få vaccinerne til landet.

Første gang landet lukkede ned i marts 2020 steg ledigheden med 50.000 på ganske kort tid. Den samlede ledighed er nu er på knap 176.500, hvor den inden første nedlukning var på cirka 130.000, altså en stigning på omkring 46.500 ledige. Antallet er ledige er derfor stadig langt over niveau, men stigningen er altså ikke på samme måde eksploderet efter landet lukkede ned anden gang.

Nu er der ikke usikkerhed

På Jobindex, der er Danmarks største onlineportal for jobopslag, fortæller administrerende direktør Kaare Danielsen om samme positive tendenser på jobmarkedet.

- Under første nedlukning oplevede arbejdsmarkedet på bare en uge at ændre sig fra et være et normalt arbejdsmarked til at ligne arbejdsmarkedet, da finanskrisen var på sit værste. Det var 50 procent nedgang i jobannoncer fra den ene uge til den næste. Det var voldsomt.

- Det var ikke kun restriktionerne, der lagde jobmarkedet ned. Det var i høj grad også usikkerhed og nervøsitet. Det er der ikke denne gang. Vi er ikke på samme måde bekymrede for hverken vores job eller helbred. Virksomhederne ser lyst på fremtiden, fordi vaccinerne er på vej. Vores ugentlige analyser viser, at jobmarkedet ligger på præcis samme niveau som sidste år på samme tid.

Langtidsledigheden stiger

Der er dog lidt malurt i bægeret. For selvom der ikke er stor stigning af nye ledige, så vokser langtidsledigheden. Den er vokset med 10.300 fuldtidspersoner siden marts 2020 og vokser fortsat ifølge AE-analysen. I denne forbindelse er langtidsledigheden betragtet som ledige, der har været uden arbejde det seneste år i 80 procent af tiden.

- Jeg kan godt være bekymret for dem, der blev ledige under første bølge af coronakrisen, og som ikke er kommet i job endnu. Hvis folk først er fanget i langtidsledighedskøen, så er det sværere at komme i gang igen. Det er især gruppen af ufaglærte, der er udsatte her, siger Erik Bjørsted.

Mange ledige, der har mistet jobbet i forbindelse med krisen, er blevet tilbudt omskoling og efteruddannelse. Det er blandt andet sket i eksempelvis luftfarts- og minkindustrien, hvor staten og kommunernes jobcentre har koordineret deres indsats.

Det kan ses på jobopslagene, at der er flere opslag inden for den offentlige sektor end inden for den private sektor.

- Antallet af jobannoncer inden for den offentlige sektor er højere end nogensinde. Der er mange jobannoncer inden for hospitalsvæsnet. Der bliver også ansat ligeså så mange skolelærere og pædagoger, som der plejer. Til gengæld ser vi et fald i jobannoncer på det private arbejdsmarkedet. Ikke overraskende er der halvt så mange jobannoncer inden for detailhandel og hotel- og restaurationsbranchen, som der plejer at være. Men eksempelvis it-branchen klarer det fint, og der bliver slået mange ingeniørstillinger op, fortæller Kaare Danielsen.

Spørgsmålet er, hvor længe vi kan blive ved med at have et så robust arbejdsmarkedet i Danmark?

- Jeg tror, det afhænger af, hvor længe vi kan se lyset for enden af tunnelen. Hvis det eksempelvis trækker ud med vaccinerne, så tror jeg også, der er flere virksomheder, der vil kaste håndklædet i ringen. Vi kan godt forvente en pludselig stigning af ledige, men den vil ikke blive så voldsom, som vi så det i foråret, siger Erik Bjørsted.

LÆS OGSÅ: Året starter med konkursboom - økonom frygter flere fremover

- En ansættelse er en langvarig investering, så det tyder på, at virksomhederne ser lyst på fremtiden. Når vi ser, at efterspørgslen på arbejdskraft intet fejler nu, så skal det selvfølgelig også ses i lyset af, at staten har postet voldsomme mængder af penge ud i erhvervslivet, siger Kaare Danielsen.