BUPL får ny kommunikationschef

RIkke_Houkj__r
Foto: Privat
Rikke Houkjær bliver ny kommunikationschef i BUPL.

For to måneder siden stoppede BUPL's daværende kommunikationschef, Anders Troels Damgaard, og nu har pædagogernes fagforening fundet en afløser. 

Fra 1. november overtager Rikke Houkjær ansvaret for BUPL's samlede kommunikationsenhed, der både inkluderer Fagbladet Børn&Unge, presse og kommunikation. 

Rikke Houkjær kommer fra en stilling som kommunikationschef i Roskilde Kommune, hvor hun har været ansat i fem år. Hun har tidligere arbejdet hos blandt andet Danmarks Lærerforening, Danske Regioner og Den Sociale Kapitalfond. 

Rikke Houkjær er uddannet cand.mag. ved Københavns Universitet.

GDPR