DI Fødevarer får ny direktør
Jakob Lave kommer fra en stilling som direktør for bæredygtighed i grovvarevirksomheden DLG Group. Foto: Dansk Industri
Jakob Lave bliver ny branchedirektør for fødevarervirksomhederne i Dansk Industri.
I maj meddelte Leif Nielsen, at han stoppede som branchedirektør for DI Fødevarer, og nu er hans afløser fundet.
Den nye branchedirektør bliver Jakob Lave, der kommer fra en stilling som direktør for bæredygtighed i grovvarevirksomheden DLG Group.
Det skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse.
Jakob Lave har tidligere været udviklings- og strategichef i Landbrug og Fødevarer, ligesom han har været været udviklingschef i landbrugets videncenter Seges. Derudover sidder han i en række bestyrelser - herunder Plantefonden og Food Nation Denmark.