Janne Gleerup bliver ny DM-forperson

jannegleerup-xtra-2-jpg
Foto: Akademikerpension
Med hele 71 procent af de afgivne stemmer får arbejdsmarkedsforsker Janne Gleerup en klar sejr i kampen om at blive DM's næste forperson.

Stemmerne er talt op, og det står nu klart, at den kandidat, der skal stå i spidsen for DM's 75.000 medlemmer i de kommende tre år, bliver Janne Gleerup. 

Det skriver DM i en pressemeddelelse.

Janne Gleerup, der stillede op imod sekretariatschef i Dansk Kunstnerråd Anne Mette Wehmüller, er arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet. Hun er 50 år, ph.d. og har været medlem af DM’s hovedbestyrelse siden 2016. 

Samtidig er Janne Gleerup forkvinde for Akademikerpension, der har 150.000 medlemmer og råder over en formue på 150 milliarder kroner. 

Janne Gleerup gik blandt andet til valg på kampen mod akademiker-bashing, prekært ansattes vilkår, mistrivsel og diskrimination. 

Anne Mette Wehmüller fik 24 procent af stemmerne, mens fem procent stemte blankt.

Den samlede stemmeprocent endte på ti procent.

GDPR