Lars Gaardhøj bliver ny hovedforhandler for regionerne

20220217-172524-L-1920x1280web
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Regionernes Lønnings- og Takstnævn har fået ny formand, og valget er faldet på Lars Gaardhøj (S). Det betyder, at han også fremover bliver hovedforhandler på de regionale overenskomster.

I september forlod Heino Knudsen jobbet som formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), der står for overenskomstforhandlingerne på det regionale arbejdsmarked. Det skete, da Heino Knudsen tiltrådte en stilling som administrerende direktør i DanskHåndbold.

Det efterlod en ledig plads i spidsen for RLTN, men nu er afløseren fundet, skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse

Den nye formand og dermed overenskomstforhandler bliver Lars Gaardhøj fra Socialdemokratiet, der indtil nu har været regionsrådsformand for Region Hovedstaden og blandt andet er formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

I samme ombæring har bestyrelsen indstillet ham som formand for Løn- og Praksisudvalget (LPU).  

Foruden sin politiske karrierer har Lars Gaardhøj blandt andet en fortid som konsulent i AOF. 

GDPR