Topchef i DM forlader sin stilling

tun3__1__kopi
DM's administrerende direktør, Lau Svendsen-Tune, har opsagt sin stilling og fratræder til sommer. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Efter tre år som administrerende direktør i DM har Lau Svendsen-Tune nu valgt at opsige sin stilling.

Det er kun en dag siden, at Janne Gleerup satte sig i stolen som ny forperson for DM, og nu meddeler forbundet, at administrerende direktør Lau Svendsen-Tune forlader sin post. 

Det skriver DM i en pressemeddelelse

Lau Svendsen-Tune har været administrerende direktør i DM i tre år. Han har stået ved roret under intet mindre end fire fusioner og en medlemsvækst på 30 procent, men også under den arbejdsmiljøsag, der endte med tidligere forperson Camilla Gregersens afgang i sommeren 2024.

Omkring årsagen til sin opsigelsen skriver Lau Svendsen-Tune på LinkedIn,  at "tidspunktet er inde" til at gå nye veje på oven på de mange resultater, han har opnået med DM.

Her fremgår det også, at han endnu ikke har et nyt job på hånden, og at han agter at fortsætte i sin stilling frem til juli, så der er god tid til at rekruttere en ny direktør.

Før sin tid i DM, har Lau Svendsen-Tune brugt det meste af sit arbejdsliv på kommunal styring. 

Han har været kommunaldirektør i henholdsvis Vordingborg Kommune og Hvidovre Kommune, ligesom han har været arbejdsmarkeds- og socialdirektør i Høje-Taastrup Kommune og vicedirektør i Københavns Kommunes sundhedsforvaltning. 

GDPR