Organisationer: Regeringen må sikre, at bevægelse og motion i tilknytning til arbejdspladsen bliver central del af sundhedsreform

Tjeks
"Regeringen må tage lederskab og sikre, at bevægelse og motion i tilknytning til arbejdspladsen bliver en central del af den kommende sundhedsreform. Det vil gavne både samfundet, den enkelte og erhvervslivet". Foto: Dansk Firmaidræt, SVMdanmark & Gigtforeningen
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
DEBAT: Når regeringen skal forhandle den nye sundhedsreform, er det essentielt, at der bliver tænkt på initiativer, der understøtter bevægelse og motion i arbejdslivet. Dette skal ikke blot være et fokusområde for sundhedssektoren, men også for erhvervslivet og arbejdsmarkedspolitikken, skriver tre organisationer.

I DANMARK STÅR VI over for en stor udfordring: Manglen på arbejdskraft. Samtidig ser vi, at mange danskere, især dem med kroniske sygdomme som bl.a. gigt, har svært ved at forblive aktive på arbejdsmarkedet.

Det er et problem, der kræver handling, hvor en del af løsningen er både enkel og effektiv: Bevægelse og motion på arbejdspladsen og i arbejdslivet.

Dansk Firmaidræt, SMVdanmark og Gigtforeningen ønsker at sætte fokus på betydningen af bevægelse og motion i arbejdslivet – ikke blot som en sundhedsfremmende indsats for den enkelte, men som en måde at sikre, at flere mennesker, herunder gigtpatienter, kan forblive på arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ: HK Stats ledelse åbner for at indføre en ret til bevægelse i arbejdstiden. Det får blank afvisning af statens arbejdsgiver

Med den nuværende arbejdskraftmangel, som mange virksomheder og offentlige institutioner står over for, er der et akut behov for, at vi tænker kreativt og langsigtet, når det kommer til at fastholde og styrke arbejdsstyrken.

Gigtpatienter og arbejdsmarkedet

Gigt er en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark. Mere end 700.000 danskere lever med en gigtsygdom.

De tre helt store gigtsygdomme artrose (slidgigt), lænderygsmerter og nakkesmerter topper i Sundhedsstyrelsens sygdomsbyrde-rapport, hvad angår ekstra sygedage, tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, sygehusindlæggelser og kontakt til egen læge.

Vi kan ikke forebygge al muskel- og skeletsygdom. Men vi kan gøre meget mere, end vi gør i dag.

Regelmæssig bevægelse og fysisk aktivitet kan være med til at mindske smerter, forbedre bevægelighed og øge livskvaliteten. Flere studier viser, at motion kan være med til at reducere symptomer på gigt og give patienterne mulighed for at opretholde en højere arbejdsevne, og derved også livskvalitet.

Ved at integrere bevægelse i arbejdslivet kan vi skabe bedre forudsætninger for, at gigtpatienter kan forblive længere i arbejde. For de virksomheder, der mangler hænder, er det et oplagt middel til at fastholde en gruppe medarbejdere, der ellers risikerer at falde ud af arbejdsmarkedet.

Bevægelse og motion som en del af arbejdskulturen

Dansk Firmaidræt har i mange år arbejdet for at fremme fysisk aktivitet på danske arbejdspladser, fordi det har positive effekter – ikke kun for helbredet, men også for trivsel og produktivitet. Når medarbejdere får mulighed for at bevæge sig i løbet af arbejdsdagen, reduceres risikoen for sygefravær, og produktiviteten stiger.

LÆS OGSÅ: Forsker: Selvom intentionen er god, risikerer virksomheder at udpege sorte får, når de skruer op for sundheden

SMVdanmark bakker op om dette, da små og mellemstore virksomheder, ja alle arbejdspladser, kan drage stor fordel af sundere og mere aktive medarbejdere. Gigtforeningen ser også en stor gevinst i, at gigtpatienter bliver en del af denne bevægelse, så de ikke kun kan forblive på arbejdsmarkedet, men også leve et sundere og bedre liv. 

Det skal være op til de lokale forhold, hvordan man vil forsøge at integrere motion. På nogle arbejdspladser kan motion integreres i arbejdstiden, mens på andre arbejdspladser, så vil motionstilbuddene have en anden form.

Det kan f.eks. være, at arbejdspladsen etablerer motionsfaciliteter, der kan benyttes før eller efter arbejde, betaler for medarbejdernes medlemskab af en idrætsforening, fitnesscenter, danseskole eller klippekort til personlig træner – eller med en helt anden metode.

Det vigtigste er, at man på den enkelte arbejdsplads sætter ind med løsninger, der giver bedst mening for både arbejdsgiver og medarbejdere, så der bliver sikret bæredygtige og blivende løsninger.

En klar opfordring til regeringen

Når regeringen i den kommende tid skal forhandle den nye sundhedsreform, er det essentielt, at der bliver tænkt på initiativer, der understøtter bevægelse og motion i arbejdslivet. Dette skal ikke blot være et fokusområde for sundhedssektoren, men også for erhvervslivet og arbejdsmarkedspolitikken.

Vi opfordrer regeringen til at støtte tiltag, der gør det lettere for virksomheder at integrere motion og bevægelse i dagligdagen.

Det kan f.eks. ske gennem skatteincitamenter, støtte til sundhedsfremmende initiativer på arbejdspladsen og en opfordring til samarbejder mellem sundhedsvæsnet, virksomheder og civilsamfundet. Gigtpatienter kan og vil gerne bidrage til samfundet, men de har brug for de rette rammer for at kunne gøre det.

LÆS OGSÅ: Organisationer frygter, at regeringens nye folkesundhedslov blot er en paragrafjustering

Vi står over for et vindue af muligheder, hvor vi kan skabe forbedringer for både det danske samfund, den enkelte medarbejder og de mange virksomheder, der skriger på arbejdskraft. Ved at tænke bevægelse og motion ind som en integreret del af arbejdslivet kan vi ikke blot fastholde arbejdskraften – vi kan sikre et sundere Danmark.

Regeringen må tage lederskab og sikre, at bevægelse og motion i tilknytning til arbejdspladsen bliver en central del af den kommende sundhedsreform. Det vil gavne både samfundet, den enkelte og erhvervslivet.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR