Forsikring & Pension: Folkesundhedsloven skal hjælpe med overblik, viden og offentlig-privat samarbejde om forebyggelsesindsatsen
I FORSIKRINGS- OG PENSIONSBRANCHEN ønsker vi os en Folkesundhedslov til og med folket. Sådan helt bogstaveligt og i bredeste forstand.
Kunne det ikke være dejligt med et opslagsværk, hvor præcis du kan finde viden om, hvilke folkesundhedstiltag der findes, og hvordan du kan få gavn af dem?
Debatserie: Hvad skal den nye folkesundhedslov indeholde?
Efter mange års efterspørgsel får Danmark med sundhedsreformen en folkesundhedslov fra 2027.
Loven skal udarbejdes med inspiration fra Norge, men ellers er det småt med konkrete ord om, hvad loven skal indeholde, og hvordan de 250 millioner kroner, der følger med, skal bruges. Men hvad er det særligt vigtigt, at politikerne inddrager i folkesundhedsloven, når forhandlingerne går i gang til næste år?
Det spørger A4 Sundhed en række aktører om i denne debatserie: Vil du bidrage, så send dit indlæg på maks 600 ord til [email protected].
Det er måske lidt forsimplet.
Men faktum er, at vi aldrig har vidst så meget om, hvordan vi kan leve et sundt liv. Og hele tiden kommer der nye vejledninger, anbefalinger, gode råd og også konkret hjælp til at leve sundere. Du skal bare lige finde dem først. Lad mig give et par eksempler:
Tag for eksempel Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker til kommunerne. Dem har styrelsen udarbejdet 11 af, og de indeholder faglige anbefalinger til kommunernes forebyggelsesarbejde indenfor fx mistrivsel, alkohol, kost og overvægt. De er fagligt velfunderede og oplysende, men jo også svære for den enkelte borger at gå i krig med.
Tag for eksempel civilsamfundets mange aktiviteter for hjemløse, ældre, borgere med særlige behov, peer to peer-grupper og selvhjælpsgrupper.
De er uvurderlige, for hvis du har det svært, er i mistrivsel, sorg eller er ensom, er det meget lindrende at tale med én, der er i samme situation – og som måske endda har fået det bedre. Og så har de den fordel, at de ofte findes der, hvor også de mindre ressourcestærke borgere bor.
Eller tag for eksempel vores branches indsatser for at hjælpe syge eller skadede borgere med at bevare deres arbejde. I 2023 fik godt 368.000 danskere hjælp af deres forsikrings- eller pensionsselskab på muskelskelet-området. Det vil sige, at de kom til enten en fysioterapeut eller en kiropraktor. Knap 85.000 fik hjælp hos en psykolog eller psykiater.
Og dette er kun et udpluk af den hjælp, der findes.
Her må det indskydes, at vores ærinde ikke er, at der allerede er nok sundhedstilbud derude. For det er der givetvis ikke. Vi kan altid ønske os mere - og bedre.
MEN VORES OPLEVELSE i forsikrings- og pensionsbranchen er, at der mangler overblik, viden om hinandens indsatser og ikke mindst offentlig-privat samarbejde om at koordinere sundheds- og forebyggelsesindsatsen for den enkelte og med den enkelte.
Vi kan se, at en koordineret og tidlig indsats kan hjælpe til at håndtere sundhedsmæssige skavanker og småskader, så de ikke udvikler sig til egentlig sygdom og langvarige sygemeldinger. Den form for koordinering hjælper store dele af vores branche med.
Men ikke alle borgere kommer i kontakt med os, og som den skarpe læser vil fange, handler meget af vores indsats om at forebygge, at en allerede opstået skavank ikke udvikler sig til egentlig sygdom eller langvarig skade. Altså det, der også kaldes sekundær forebyggelse.
DEN EGENTLIGE KUNST – og Folkesundhedslovens lakmusprøve – er at sikre, at alle danskerne ved egen hjælp sikres de bedste forudsætninger for at holde sig fysisk og mentalt sunde livet igennem.
Her kunne vi sige en masse om folks eget ansvar, hvor svært det er at ændre adfærd og vaner – og hvor lidt befolkningen gider at forsøge! Og bevares, det har sikkert også noget sandhed til sig.
Men virkeligheden er også, at sundhed er blevet superkompliceret, djøfiseret, forskningstung og ja, noget der kræver en virkelig stærk brille, når vi ved køledisken i supermarkedet skal læse den med mikroskopisk skrevne varedeklaration for at sikre, at vi ikke kommer hjem med noget superforarbejdet pålæg til purkens madpakke.
Derfor mener vi, at regeringens kommende folkesundhedslov skal måles på, om den rent faktisk sætter folket i stand til at leve sundere og - ja, hold fast - meget gerne ved egen hjælp.
Så lad os vende al den viden vi har ud mod borgerne og ved fælles hjælp og samarbejde skabe overblik – og på den måde ”blot” gøre Folkesundhedsloven til et ”Folkesundhedsopslagsværk”.
