Dansk Arbejdsgiverforening: Sundhed må ikke være bestemt af postnummeret
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGENDE indsatser er et af de vigtigste greb at skrue på, hvis danskernes sundhed skal løftes.
Det gælder i høj grad i forhold til de klassiske sundhedsparametre såsom rygning, overvægt, kost og motion, men også i forhold til de omtrent 1,2 mio. danskere, der går rundt med kroniske smerter i kroppen.
Både usund livsstil og smerter i kroppen koster årligt mange millioner ekstra sygedage og milliarder i tabt produktion, og selvom det tegner et dystert billede, så er den gode nyhed, at der er et stort potentiale i at investere i sundhedsfremme og forebyggelse, når det kommer til danskernes sundhed – og sandheden er i virkeligheden, at vi ikke har råd til at lade være.
Tilmeld dig A4 Sundheds gratis nyhedsbrev
Skal vi på nationalt plan have sikret en bedre forebyggelsesindsats, end vi har i dag, kræver det en koordineret indsats fra mange forskellige aktører.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ansvar for at udarbejde politikker og strategier for sundhedsvæsenet, mens Sundhedsstyrelsen har et ansvar for at koordinere og støtte forskellige sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende initiativer.
DEBATSERIE: Udfordringerne, der står i vejen for en bedre forebyggelse
Den borgerrettede forebyggelse i Danmark skal styrkes, så folkesundheden øges og sygdomme, der hæmmer og tvinger den enkelte ud af arbejdsmarkedet for tidligt, kan forebygges. Det er en bred skare af politikere, patientorganisationer, pensionskasser samt arbejdsmarkedets parter enige om.
Men hvilke barrierer står i vejen for, at vi lykkes med at forebygge flere sygdomsforløb og sygdomsfrembragte tidlige pensioner? Hvilke udfordringer er særligt vigtige at komme over, hvis forebyggelsen skal spille en større og mere effektiv rolle i Danmark. Og hvordan?
Det spørger A4 Sundhed om i denne debatserie. Vil du bidrage, så send dit indlæg på maks 650 ord til [email protected].
Tidligere indlæg i serien:
Virksomhederne skal sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladsen og kan være med til at implementere sundhedsfremmende initiativer for deres medarbejdere, og forskellige NGO’er kan bidrage med deres viden og ekspertise inden for specifikke sundhedsproblemer.
Kommunerne spiller en meget central og afgørende rolle, da de lovgivningsmæssigt har ansvaret for at skabe rammer for sund levevis og for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til befolkningen.
Med andre ord – vi lykkes ikke for alvor med at løfte folkesundheden, hvis ikke kommunerne implementerer sundhedsprogrammer og tilbyder forebyggende indsatser til deres borgere.
Hullet danmarkskort
Selvom der de senere år er taget en række skridt i den rigtige retning i forhold til at få mere fokus på de kommunale sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, så er der fortsat primært tale om inspiration og pejlemærker.
Samtidig viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, at der er stor variation i, hvilke sundhedsfremmende og forebyggende tilbud der tilbydes til borgerne.
Det betyder, at der kan opstå stor geografisk ulighed i forebyggelsesindsatsen, og at de muligheder, borgerne får, er betinget af kommunegrænsen snarere end den enkelte borgers behov eller ud fra de områder eller indsatser, der er størst effekt indenfor og succes med.
LÆS OGSÅ: Sophie Løhde: "I virkeligheden skal vi jo være bedre til at tænke forebyggelse ind flere steder"
Der er derfor behov for at sætte fokus på området og fremover monitorere kommunernes indsats, så man derigennem kan skabe evidens for, hvilke sundhedsfremmeindsatser og forebyggelsestiltag der virker bedst.
Dansk Arbejdsgiverforening foreslog tidligere på året, at det blandt andet kunne ske ved, at man etablerer et nationalt benchmark for kommunernes sundhedsfremmende og forebyggende indsats, som kunne styrke prioriteringen af forebyggelsen samt styrke vidensdelingen.
Det ville også sikre, at kommunerne fremadrettet i langt højere grad vidensdelte på tværs – også mellem for eksempel storby og landkommunerne – og ikke kun med andre kommuner, som ligner dem selv, så postnummeret eller ”bytypen” ikke bliver afgørende for, hvilken type af sundhedsfremme og forebyggelse borgerne tilbydes.
Samtidig bliver det mere tydeligt, hvilke sundhedsfremmende og forebyggende indsatser som rent faktisk virker bedst, og hvilke der har begrænset effekt. Det skal tilsammen bidrage til, at folkesundheden forbedres, uligheden i - hvad borgerne tilbydes - bliver mindre og samtidig styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet til gavn for både den enkelte, samfundet og dansk økonomi.
