Lægeforeningen: Rådgivning og gratis medicin til nikotinafvænning bør være et tilbud i alle kommuner

Camilla_Rathcke_formand_L__geforeningen_Pressefoto_Henrik_Hertz_L__geforeningen_1920px_tre_to
Formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke ser gerne, at flere arbejdspladser gør arbejdstiden røg- og nikotinfri. Foto: Henrik Hertz, pressefoto Lægeforeningen
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
"Der skal tilbydes seriøs og effektiv hjælp til dem, der ønsker at stoppe med at ryge og bruge nikotinprodukter. Og samtidig skal der skabes rammer, der forebygger, at nye generationer overhovedet starter," skriver Lægeforeningens formand Camilla Rathcke i dette debatindlæg.

TOBAKS- OG NIKOTINPRODUKTER UDGØR en betydelig sundhedsrisiko, og det er afgørende at sikre både effektiv forebyggelse og den rette støtte til dem, der ønsker at stoppe. Derfor skal fremtidige indsatser have begge mål for øje. 

Mange rygere ønsker at stoppe. Faktisk viser tal fra Kræftens Bekæmpelse, at 75 procent af alle rygere har et ønske om at kvitte tobakken. Det understreger behovet for at tilbyde effektiv hjælp og støtte til dem, der ønsker at blive nikotin- og røgfri.

Forskning viser, at en kombination af rygestopmedicin og rådgivning er den bedste måde for voksne at opnå et varigt rygestop og derfor bør rådgivning og gratis medicin til nikotinafvænning være et tilbud i alle kommuner. 

DEBATSERIE: Udfordringerne, der står i vejen for en bedre forebyggelse

Den borgerrettede forebyggelse i Danmark skal styrkes, så folkesundheden øges og sygdomme, der hæmmer og tvinger den enkelte ud af arbejdsmarkedet for tidligt, kan forebygges. Det er en bred skare af politikere, patientorganisationer, pensionskasser samt arbejdsmarkedets parter enige om.

Men hvilke barrierer står i vejen for, at vi lykkes med at forebygge flere sygdomsforløb og sygdomsfrembragte tidlige pensioner? Hvilke udfordringer er særligt vigtige at komme over, hvis forebyggelsen skal spille en større og mere effektiv rolle i Danmark. Og hvordan?

Det spørger A4 Sundhed om i denne debatserie. Vil du bidrage, så send dit indlæg på maks 650 ord til [email protected].

Tidligere indlæg i serien:

Rygning er ofte påvirket af sociale og miljømæssige faktorer. For at understøtte rygestop er det vigtigt at skabe røgfri miljøer, der mindsker risikoen for tilbagefald.

Det gælder både på caféer og restauranter, men også offentlige steder som parker og legepladser, hvor der færdes mange mennesker og børn. Men jeg ser også gerne, at flere arbejdspladser tager aktivt stilling og gør arbejdstiden røg- og nikotinfri.

Tobaks- og nikotinforbrug er ofte tæt forbundet med vaner, og derfor er det afgørende at bryde disse mønstre for at opnå et varigt ophør. Netop derfor har røg- og nikotinfri arbejdspladser et stort potentiale, da en stor del af manges hverdag foregår på arbejdspladsen. Ved at indføre røg- og nikotinfri arbejdspladser bryder man med de vaner, som ofte bidrager til at opretholde forbruget.

LÆS OGSÅ: Se kortet: Langt de fleste har for længst indført røgfri arbejdstid. Men 12 kommuner halter efter

Der er allerede gode eksempler i flere kommuner, der har etableret røgfri offentlige arbejdspladser og områder, og i Lægeforeningen arbejder vi for, at flere følger trop. Samtidig er det vigtigt at huske, at forebyggelse kræver en helhedsorienteret indsats.

Det handler om at kombinere høje priser, røgfri miljøer og let adgang til hjælp for dem, der ønsker at stoppe.

Forebyggelse er nøglen

Undersøgelser viser, at eksponering for nikotin og tobaksprodukter er medvirkende til, at unge begynder at ryge, og derfor bør forebyggelse være en hjørnesten i indsatsen for at sikre en røg- og nikotinfri fremtid.

Men det er ikke kun en støtte for dem, der allerede forsøger at stoppe – de fungerer også som en forebyggende indsats, der mindsker risikoen for, at nye starter på et skadeligt forbrug. 

Det kendes allerede fra røg- og nikotinfri skoletid, der siden 2021 har betydet, at røg og nikotin ikke har været en del af skoledagen på grundskoler og ungdomsuddannelser. Når rygning og nikotinprodukter ikke er en del af de daglige omgivelser, er der mindre eksponering af tobak- og nikotinprodukter, og det afholder nye fra at starte.

Det er endnu en årsag til, at Lægeforeningen gerne ser, at de røg- og nikotinfri områder udvides til også at indbefatte arbejdspladser, parker, caféer og restauranter. 

LÆS OGSÅ: Bente Klarlund: "Vi burde have et massivt fokus på forebyggelse, men det har vi ikke. Det er pinligt”

Det er vigtigt at understrege, at priserne på tobak- og nikotinprodukter også spiller en central rolle i forebyggelsen.

Højere priser forebygger, at særligt unge begynder et forbrug, og kan også være med til at reducere forbrug eller hjælpe til, at folk helt stopper. I Lægeforeningen ser vi gerne, at prisen på en pakke cigaretter hæves til 120 kr., samt at priserne på andre tobaks- og nikotinprodukter stiger tilsvarende.

Dette vil ikke kun forhindre, at flere begynder at bruge nikotinprodukter, men også hjælpe dem, der allerede bruger dem, med at stoppe.

Det må heller ikke glemmes, at kampen mod tobak- og nikotinbrug er en langsigtet indsats. Men at skabe de rette rammer for forebyggelse og støtte vil ikke kun reducere antallet af folk, der bruger tobaks- og nikotinprodukter nu og her; det vil også forbedre folkesundheden på tværs af generationer. Derfor er det en kamp, der er værd at tage. 

Tilmeld dig A4 Sundheds gratis nyhedsbrev

Konklusionen er klar: Der skal tilbydes seriøs og effektiv hjælp til dem, der ønsker at stoppe med at ryge og bruge nikotinprodukter, og samtidig skal der skabes rammer, der forebygger, at nye generationer overhovedet starter.

Kun på den måde kan vi sikre en sundere fremtid, med mange gode leveår for alle.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR