PensionDanmark: Særligt mænd har svært ved at gå til psykolog og læge. Men digitale tilbud giver en tryghed, der også får dem med
ULIGHED I SUNDHED KOSTER Danmark milliarder af kroner hvert eneste år. Særligt mænd halter efter kvinder, når det kommer til sundhed. Det ser vi hver dag i PensionDanmark, hvor tre ud af fire af vores 820.000 medlemmer er mænd.
Når vi sammenligner med vores kvindelige medlemmer, går mandlige medlemmer 50 procent mindre til psykolog og 20 procent mindre til fysioterapi og kiropraktik. De har 30 procent højere risiko for at blive ramt af en kritisk sygdom, og de benytter sig generelt 20 procent mindre af PensionDanmarks sundhedstilbud end de kvindelige medlemmer. Og det kan få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.
NY DEBATSERIE: Udfordringerne, der står i vejen for en bedre forebyggelse
Den borgerrettede forebyggelse i Danmark skal styrkes, så folkesundheden øges, og sygdomme, der hæmmer og tvinger den enkelte ud af arbejdsmarkedet for tidligt, kan forebygges. Det er en bred skare af politikere, patientorganisationer, pensionskasser samt arbejdsmarkedets parter enige om.
Men hvilke barrierer står i vejen for, at vi lykkes med at forebygge flere sygdomsforløb og sygdomsfrembragte tidlige pensioner? Hvilke udfordringer er særligt vigtige at komme over, hvis forebyggelsen skal spille en større og mere effektiv rolle i Danmark. Og hvordan?
Det spørger A4 Sundhed om i denne debatserie. Vil du bidrage, så send dit indlæg på maks 650 ord til [email protected].
I Danmark er mænd overrepræsenterede i en lang række dystre statistikker.
De lever i gennemsnit omkring fire år kortere end kvinder, har en højere overdødelighed og er oftere ramt af alvorlige sygdomme. Selvmordsraten for mænd er cirka tre gange højere end for kvinder i løbet af livet.
De 25 procent af mændene med de dårligste livsvilkår lever omkring 10 år kortere end de 25 procent bedst stillede mænd og 13 år kortere end de bedst stillede kvinder.
Tilmeld dig A4 Sundheds gratis nyhedsbrev
Uligheden findes altså ikke kun mellem mænd og kvinder. Men også mænd imellem, hvor de dårligst stillede har markant forringet livskvalitet og risiko for tidlig død.
MEN HVORDAN KOMMER VI uligheden til livs? En af de ting, vi tror på, kan være løsningen, er digitalisering af sundhed.
Vores medlemmer er primært ufaglærte og faglærte. De møder blandt andet ind på byggepladsen eller frisørsalonen i størstedelen af dagtimerne, og det kan være vanskeligt at nå forbi fysioterapeuten eller psykologen i åbningstiden.
For nogle kan det også være forbundet med et stort tabu at gå til psykolog, og fysiske skavanker bagatelliseres. Her tilbyder de nye digitaliserede muligheder trygge og fleksible rammer, som mange foretrækker fremfor venteværelset.
Derfor tilbyder vi som en del af vores sundhedsordning en lang række online ydelser: online læge, online psykolog og senest også online fysioterapi.
De digitale løsninger er med til at understøtte fleksibilitet og ikke mindst tilgængelighed og kan derfor være med til at skubbe til nogle af dem, der har allersværest ved at komme afsted til sundhedsundersøgelser.
Og for PensionDanmarks mandlige medlemmer ser det øgede fokus på digitale tilbud ud til at have effekt.
Her ser vi blandt andet, at forskellen i mænd og kvinders brug af for eksempel psykologhjælp er betydelig mindre hos PensionDanmark end i samfundet generelt. I det offentlige benytter kvinder sig af psykolog mere end tre gange så meget som mændene, mens det i PensionDanmarks tilfælde kun er dobbelt så meget. Og for online læge benytter kvinder og mænd sig af ordningen i stort set samme grad.
NÅR MAN BLIVER ALVORLIGT SYG og mister evnen til at gå på arbejde i en kortere eller længere periode, påvirker det ikke kun den enkeltes velbefindende, men også virksomhederne, som mister vigtig og kompetent arbejdskraft og vores fælles samfund, som mister skatteindtægter og får udgifter til behandling og sociale ydelser.
Som pensionsselskab har vi et særligt ansvar og mulighed for at sikre, at vi tager fat om helbredsmæssige udfordringer, før de udvikler sig og får alvorlige konsekvenser for medlemmerne. Derfor skal nye metoder i brug.
LÆS OGSÅ: Sophie Løhde: "I virkeligheden skal vi jo være bedre til at tænke forebyggelse ind flere steder"
Vi kender endnu ikke alle effekterne af den digitale tilgang.
Men vi kan se, at vores medlemmer i stigende grad gør brug af vores digitale tilbud. Derfor er vi overbeviste om, at vi med målrettet kommunikation og større fleksibilitet i tilbuddene i højere grad får fat i netop de mænd, der normalvis undgår lægen eller psykologen.
Den digitale tilgang kan ikke stå alene. Og vejen til at skabe mere lighed i sundhedssystemet er kompleks. Der findes ikke en one size fits all. Derfor skal vi blive bedre til at tale om uligheden blandt mænd og kvinder, dele erfaringer og blive ved med at afprøve nye tilgange, så vi sammen kan skabe større lighed i sundhed.