Dansk Metal: Vi skal ikke sende ni ud af ti unge fra en ungdomsårgang på en gymnasial uddannelse, som ministeren har foreslået
I DANSK METAL HAR VI sammen med DI som nogle af de første vovet os ud på planken og kommet med vores bud på, hvordan en ny uddannelsesvej kunne se ud. Med mange flere stemmer på banen vil jeg her trække nogle centrale pointer frem og komme med mit bud på tre ting, reformen af ungdomsuddannelserne skal kunne, og hvad den for alt i verden ikke må.
LÆS OGSÅ: Dansk Metal og Dansk Industri vil differentiere de gymnasiale uddannelser som pendant til HPX
Lad os starte med for mig det allervigtigste. Vi skal ikke smide barnet ud med badevandet! Vi skal bevare muligheden for, at de cirka 20 procent unge, som efter folkeskolen ved, at de vil være mekanikere eller datateknikere, fortsat har rig mulighed for det. Der er mange unge, som er skoletrætte og hungrer efter at lette bagdelen fra skolebænken og lære praktiske færdigheder, som de kan mærke med egne hænder.
Vi skal ikke sende ni ud af ti unge fra en ungdomsårgang på en gymnasial uddannelse, sådan som ministeren har foreslået det, hvis det bliver en ny omvej eller blindgyde for de unge, som er modne og afklarede nok til at vælge den faglærte vej.
Med det sure ude af vejen er der rigeligt med potentiale og grund til at hilse en ny ungdomsuddannelse velkommen. Vi har i Dansk Metal store forhåbninger til, at et nyt tilbud til de unge løser de vigtigste udfordringer.
FOR DET FØRSTE skal den nye uddannelse være et reelt og attraktivt alternativ til STX, hvorfor elevgrundlaget skal findes i de elever, som i dag tager en treårig gymnasial uddannelse. Det skal være et bredere gymnasium både socialt og fagligt.
I dag er STX det naturlige førstevalg for mange. Vennerne fra folkeskolen går der, mor og far bliver stolte og der er et rigt socialt miljø med en blandet stamklasse, fredagscafeer og fester med chance for at kysse med den søde fra parallelklassen. Hvis en ny ungdomsuddannelse skal være attraktiv for ungdommen, bliver det samme nødt til at være tilfældet dér.
Rent fagligt skal den nye uddannelse ikke lukke nogen døre -hverken til erhvervsakademierne, professionsskolerne eller universitetet. Vi kan se på talrige undersøgelser, at det er vigtigt for de unge, at de ikke ønsker at afskære sig uddannelsesveje på forhånd.
FOR DET ANDET skal en ny gymnasial retning afklare og motivere flere til at gå direkte videre med en professionsuddannelse eller en erhvervsuddannelse. Alt for mange bruger ikke deres gymnasieuddannelse til at læse på videregående uddannelser, som ellers var formålet.
De ved ikke, hvad de vil efter gymnasiet, og hele 40 procent starter på deres tredje sabbatår. Mere erhvervsrettet og virkelighedsnær undervisning skal hjælpe de unge til at blive mere forberedte på at træffe en beslutning om karrierevej, som er rigtig for lige netop dem, uanset om det så er, at de skal læse til sygeplejerske eller stå i lære som smed.
FOR DET TREDJE skal den praksisfaglige undervisning tages alvorligt. Erhvervsrettede fag kræver selvsagt, at det givne fags didaktiske tradition inddrages helhjertet, ligesom dygtige lærere i dag ikke underviser på samme måde i henholdsvis matematik og musik.
Og der skal være mere praksisfaglig undervisning. Vi ved, at fire ud af ti af de nuværende gymnasieelever ønsker det, og jeg tror, at det er afgørende, hvis vi skal lykkes med at hjælpe de unge med at finde deres hylde, at de bliver præsenteret for noget andet og mere end det teoretiske aspekt, som i dag gennemsyrer både folkeskolen og gymnasiet.
Derfor er det nærmest også selvindlysende, at der skal inddrages andre undervisningskompetencer end dem, gymnasierne besidder i dag. Det kunne for eksempel være i samarbejde med nabo-erhvervsskolen eller gennem inddragelse af lokale virksomheder og velfærdsinstitutioner, så den virkelige verden rykker ind i klasselokalet.
LÆS OGSÅ: Overblik: Se alle artikler om en ny ungdomsuddannelse
Jeg er overbevist om, at der er behov for, at vi tager ordentligt fat om vores ungdomsuddannelser, og at det ikke bare må blive en skrivebordsøvelse, hvor vi rykker nogle kommaer og ændrer i et par formålsparagraffer.
Vi skylder vores unge en ungdomsuddannelse, der både giver et lærerigt og socialt miljø, rum til at blive bedre afklaret og undervisning tæt på virkeligheden, som giver eleverne en smag på vores professions- og erhvervsuddannelser.
