Next-direktør: Udspil på SPS-området rammer plet - nu er det op til erhvervsskolerne at levere
MED ET NYT UDSPIL vil regeringen investere massivt i erhvervsuddannelserne, så flere elever gennemfører deres uddannelse, og et af de områder, der er kommet et stort fokus på, er socialpædagogisk støtte (SPS). Et område, som jeg og mange andre i sektoren har kæmpet for og ønsket under luppen i mange år.
Det ønske bliver nu imødekommet, og jeg bifalder regeringens ambitiøse og nødvendige udspil. Ekstra økonomiske midler, forenkling af snørklede ansøgningsprocesser, lempelse af adgangsbegrænsningerne til grundforløb+ og afprøvning af ASF-hold er blot nogle af regeringens gode initiativer på området.
LÆS OGSÅ: Overblik: Reform nedjusterer forventningen til arbejdsudbud
Som far til fire børn med diagnoser og direktør på en skole med et stigende antal elever, der har behov for SPS, ved jeg om nogen, hvor meget den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt betyder.
En mentor, der hjælper eleven med at møde op klokken 7.00 på byggepladsen, en pædagogisk assistent, der er en støttende hånd i ryggen, og en lærer, som har kompetencerne til at skabe tryghed, er ofte årsagen til, at elever med særlige støttebehov klarer sig igennem et uddannelsesforløb.
Derfor er SPS-området et vigtigt sted at sætte ind, når det handler om fastholdelse og gennemførsel.
Regeringens udspil bygger på stor tillid til, at de enkelte skoler selv kan prioritere midlerne og finde de gode, lokale løsninger. Tak for tilliden, som forpligter. Nu er det op til os på erhvervsskolerne at løfte initiativerne og føre dem ud i den virkelige verden. For at gøre det skal vi dog være opmærksomme på en række udfordringer.
Det kan være et tabu at have brug for hjælp
Regeringen ønsker en forenkling af administrationen i SPS-ordningen. Det betyder, at elever ikke længere skal gensøge støtten hver gang, de skifter mellem skole og oplæring. I dag er processen med at søge støtte uoverskuelig og snørklet – og særligt de unge, der ikke har forældre, som kan hjælpe, bliver tabt på vejen og falder fra. Det bliver heldigvis lavet om med et smidigere system.
Når det er sagt, skal vi være opmærksomme på, at en praksis, hvor støtten følger eleven gennem hele uddannelsesforløbet, kan medføre nogle dilemmaer. For eksempel fortalte en ansat på Next mig om Sofie, der er frisørelev. Sofie har ADHD, hvilket giver hende nogle udfordringer i hverdagen. Udfordringer, hun ikke ønskede at skilte med, da hun startede i lære på en frisørsalon. Og det er Sofie ikke alene om.
LÆS OGSÅ: Unge med kognitive diagnoser og lave karakterer er overrepræsenteret på erhvervsskoler
Mange elever oplever det nemlig som et tabu, at deres kommende arbejdsgiver kender til behovet for støtte. Andre elever ønsker blot ikke at være til besvær med deres funktionsnedsættelse.
Uanset årsag har vi som skole et stort ansvar i forhold til at komme tabuet til livs.
Det kræver, at vi som skole bliver bedre til at rådgive og støtte eleverne, så de i mindre grad oplever det som skamfuldt at få støtten med ud i oplæringen. Samtidig skal vi styrke fortællingen ude i virksomhederne, brancheorganisationerne og foreningerne om de særlige kompetencer, SPS-elever kan bidrage med. For med den rigtige hjælp er de en stor arbejdsmæssig styrke for erhvervslivet.
Vi må ikke glemme de andre elever i klasselokalet
En stadig større andel af elever på erhvervsuddannelserne modtager SPS-støtte, og ved augustoptaget 2024 startede 180 grundforløb 1-elever med særlige støttebehov på Next. I alt startede 711 elever.
Derfor giver det rigtig god mening, at regeringen ønsker at afsætte midler til efteruddannelse af undervisere, så de bliver klædt på til at kunne støtte og vejlede elever med psykiske og neurologiske udfordringer.
Vi skal dog huske på, at de pædagogiske udfordringer sjældent er begrænset til eleverne med særlige støttebehov alene. En del af den gruppe af elever, de deler klasseværelse med, kræver også ekstra opmærksomhed.
LÆS OGSÅ: Antallet af erhvervsskole-elever med særlige behov er mere end fordoblet
Det kan være eleven, som ikke modtager støtte, men har brug for ekstra hjælp til skabe struktur og overblik over pensum. Eller eleven, som kommer med negative skoleoplevelser fra grundskolen og derfor har en adfærd, som kræver ekstra pædagogisk opmærksomhed.
Det er vigtigt, at vi også har blik for denne gruppe og afsætter ekstra midler for at sikre trivsel på tværs af klasselokalet. Det kunne for eksempel være i form af en tolærerordning bestående af en pædagogisk assistent og en faglærer. På den måde kan vi imødekomme elevernes forskellige behov og skabe et roligt og rummeligt læringsrum.
Der er nok at tage fat i, og jeg glæder mig til, at regeringens udspil forhåbentlig bliver endnu mere konkretiseret i en reel politisk aftale.
