Uddannelsesforbundet og SMVdanmark: Erhvervsuddannelses-millioner skal øremærkes til bestemt område
VI STÅR MIDT I DE FORHANDLINGER, der endelig skal give erhvervsuddannelserne det kvalitetsløft, der i årevis er blevet efterlyst. Det er en nødvendig prioritering, hvis vi gerne vil have flere og dygtigere faglærte i fremtiden, og der skal lyde tak til politikerne for de midler, der er på vej til uddannelserne.
Der er overordnet set rigtig mange gode initiativer i det udspil fra regeringen, der fordeler de 660 millioner kroner til uddannelserne. For eksempel foreslår regeringen at afsætte 100 millioner kroner årligt til at sikre, at skolerne prioriterer undervisernes pædagogiske efteruddannelse ved, at de gennemfører ”diplomuddannelsen i erhvervspædagogik”, den såkaldte DEP.
LÆS OGSÅ: Overblik: Reform nedjusterer forventningen til arbejdsudbud
Det redskab, regeringen lægger op til, er et ”efteruddannelsestaxameter”, så man sikrer, at skolerne ikke nedprioriterer pædagogisk efteruddannelse på grund af manglende økonomi. Det forslag bakker vi fuldt op om. Det er nødvendigt for at sikre erhvervspædagogisk undervisning af høj kvalitet, og det er fornuftigt at øremærke midlerne for at fjerne nogle af de barrierer, der udfordrer kompetenceudvikling af undervisere i dag.
Glem ikke den fag-faglige efteruddannelse
Men det er ikke kun de pædagogiske og didaktiske kompetencer, der er afgørende for at sikre erhvervsfaglig undervisning af høj kvalitet. Det gælder også de mere fag-faglige kompetencer, som desværre ikke er prioriteret i regeringens udspil.
Vi glæder os over, at erhvervsskolerne nu får midler til at få deres værksteder og udstyr up to date; men i den sammenhæng er det helt nødvendigt, at underviserne har de kompetencer, der skal til for at kunne levere en faglig undervisning, der afspejler den rivende udvikling, der foregår digitalt og teknologisk indenfor de forskellige fagområder.
Skolerne har i forvejen et lovfastsat ansvar for at sikre, at medarbejderne har eller får de faglige kompetencer, der er behov for. Desværre er der i dag problemer med at sikre lærernes efteruddannelse i fornødent omfang. Vi tror, at flere øremærkede midler er en nødvendighed for at løse problemet.
LÆS OGSÅ: Evaluering: Faglærere mangler kendskab til erhvervsuddannelsernes videnscentre
Derfor foreslår vi, at der – tilsvarende den pædagogiske efteruddannelse – øremærkes yderligere 50 millioner kroner årligt til lærernes efteruddannelse, der skal gå til fag-faglig opkvalificering. Det kan eksempelvis være kompetencer inden for digitalisering, AI eller grøn omstilling. Hvis et særskilt taxameter kan sikre mere pædagogisk efteruddannelse, så vil det også kunne sikre en prioritering af den faglige efteruddannelse i hverdagen.
Lærerkompetencer er afgørende for løft af erhvervsuddannelserne
Hvis vi vil have dygtigere elever, skal vi også have dygtigere lærere. Lærerne på erhvervsskolerne spiller en helt central rolle i at formidle faglig viden på et højt niveau og i at sikre, at undervisningen er relevant for virksomhederne. Men mange undervisere oplever i dag, at de ikke får tilstrækkelig mulighed for at opdatere deres kompetencer – hverken fagligt eller pædagogisk.
Lærerne har en helt afgørende nøglerolle i, at vores ambitioner i forhold til erhvervsuddannelserne bliver til virkelighed. Derfor er det helt nødvendigt, at lærernes kompetencer følger med, og at vi investerer i vores dygtige lærere her til lands. Det skal sikres med den kommende erhvervsuddannelsesaftale.
